Stor sundhedsreform er realitet. Det samme er en kæmperegion, sundhedsråd og kronikerpakker

Regeringen og de andre aftalepartier har netop offentliggjort ny aftale om sundhedsreform.

Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) præsenterede i dag, hvad hun selv kalder den største sundhedsreform i næsten 20 år.

Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) og ordførerne fra aftalepartierne har netop præsenteret en aftale om en ny sundhedsreform.

Og der er ikke overvældende meget nyt under solen i forhold til det udspil til en ny sundhedsreform, som regeringen præsenterede tilbage i september.

Det står fortsat klart, at Region Hovedstaden og Region Sjælland bliver lagt sammen og bliver til Region Østdanmark fra 2027. Det sker for at afhjælpe den lægemangel, der er i Region Sjælland.

Dette vil man blandt andet gøre ved en økonomisk gulerod, der betyder, at læger, der slår sig ned i områder, hvor der er lægemangel og mange syge patienter, skal have flere penge per patient.

Dernæst er der fokus på øget tilgængelighed til praktiserende læge - blandt andet ved at sørge for, at åbningstider i almenpraksis udvides, i takt med at aftalen forhåbentlig sørger for, at der kommer flere praktiserende læger.

Sundhedsråd bliver 'motor' i sundhedsreform

Det står også klart, at der oprettes 17 nye sundhedsråd, der skal bemandes af regions- og byrådsmedlemmer - med et flertal af medlemmerne fra regionerne.

Det betyder, at regionerne får mere at skulle have sagt, når sundhedsrådene ifølge det politiske udspil skal udmønte samlet set 4,3 milliarder kroner i 2030 til "at understøtte det nære sundhedsvæsen"

- De bliver motoren i omstillingen til et mere nært sundhedsvæsen, lød det fra Sophie Løhde.

Dernæst afsætter man midler til at få flere læger i Danmark. Konkret ønsker man mindst 5.000 læger i almenmedicinske tilbud i 2035 – 1.500 flere end i dag. Det skal blandt andet ske ved flere uddannelsespladser på medicinstudiet i Aalborg, Esbjerg og Køge.

De nye sundhedsråd kommer til at lægge som et organ mellem regioner og kommuner.

Gigt og demens er fortsat ikke del af kronikerpakker

Aftalen betyder også, at en række kronikerpakker, der kopierer den model, vi kender fra kræftpakkerne, skal hjælpe patienter med KOL, hjertesygdomme, type-2 diabetes, kroniske lænderygsmerter og kompleks multisygdom. Det vil ske i prioriteret rækkefølge.

- Borgere med kronisk sygdom får ret til en samlet pakke af sundhedsindsatser og en personlig behandlingsplan med klare frister og egen læge som tovholder, sagde Sophie Løhde.

Det har tidligere fået kritik fra både eksperter og pårørende, at demens oprindeligt ikke så ud til at blive en del af kronikerpakkerne.

Selvom demens fortsat ikke er en del af pakkerne, lægger aftalen op til, at demenspatienter skal have større hjælp.

Af aftaleteksten fremgår det blandt andet, at ventetiden på udredning for demens skal nedbringes. Derudover afsættes der også fra 2030 flere midler til en styrket indsats på demensområdet. Hvordan de skal se ud, vil blive forhandlet i 2028.

Også i forhold til gigtområdet er der lagt op til en styrket indsats.

Omkring 700.000 danskere har en gigtsygdom, mens knap 100.000 lever med demens.

Vil kræve en "enorm og dedikeret indsats"

Aftalen er indgået mellem SF, De Radikale, De Konservative, Danmarksdemokraterne og regeringspartierne.

Sophie Løhde kalder den nye sundhedsaftale for den 'største sundhedsreform i næsten 20 år'. På dagens pressemøde lagde hun heller ikke skjul på, at det kommer til at kræve hårdt arbejde.

- At komme i mål kommer til at kræve en enorm og dedikeret indsats fra alle steder i sundhedsvæsenet.

Kronikerpakker bliver udrullet som følger:

For KOL og lænderyg-smerter i 2027, diabetes i 2028, hjertesygdomme i 2029 og såkaldt kompleks multisygdom i 2031.