Klokken er netop slået 8.00, da telefonerne begynder at ringe i Berit Lassens lægeklinik i Korsør.
Bag telefonerne sidder tre medicinstuderende, for med kun to læger til 8.500 patienter, handler det for Berit Lassen om at uddelegere så mange opgaver som muligt.
- Vi ved, at de medicinstuderende kan levere en god kvalitet, når patienterne ringer ind. Men vi er også blevet kreative, fordi vi mangler læger, forklarer 62-årige Berit Lassen.
Lægeklinikken i Vestsjælland ligger i et af de områder i Danmark, som både er ramt af lægemangel og samtidig har mange syge borgere.
Praktiserende læge Berit Lassen fra Korsør forklarer, hvad mangel på læger betyder:
Og når et flertal af folketingets partier i dag klokken 11.00 præsenterer en ny sundhedsreform, har det helt store fokus i oplægget til reformen været at lokke flere læger ud til områder med størst behov.
- Vi er kun to læger til 8.500 patienter, og vi klarer os, fordi vi har organiseret os effektivt. Men det er sårbart. Jeg er jo ikke ung mere, så hvis jeg pludselig fejler noget, skal min kollega stå alene med det. Vi har set praksisser, der pludselig lukker, fordi det brister, siger Berit Lassen.
Ifølge korsørlægen skulle hendes praksis optimalt set have 4-5 læger ansat.
Og forskellen på den aktuelle virkelighed og den optimale verden forklarer hun på denne måde: Cirka 30 procent af hendes patienter har kroniske sygdomme, og de møder altid den samme læge eller sygeplejerske - kontinuitet med andre ord.
- Hvis vi blev flere læger, kunne alle vores patienter opleve kontinuitet og se den samme læge hver gang. Det vil føles mere trygt.
Flere syge borgere
Udover mangel på læger i området er borgerne i Korsør også mere syge end i resten af landet.
Eksempelvis har cirka 4,5 procent diabetes set på tværs af landet, men i lægeklinikken i Korsør er tallet nærmere 8 procent.
Desuden har borgerne typisk flere sygdomme samtidigt, og så bliver lægemanglen et forstærkende problem, siger Berit Lassen.
- Her fejler folk tre, fire eller fem ting på en gang. Ingen har bare diabetes. Det er tungt og svært og meget komplekst. Og det betyder jo, at vi bruger mere tid på hver patient i forhold til områder, hvor patienterne ikke er så komplekse.
Og da regeringen i midten af september fremlagde sine bud på en reform, var fokus ikke mindst rettet mod at støtte læger som Berit Lassen med færre patienter og bedre betaling.
For som det er i dag er uligheden alt for stor, lød det fra statsminister Mette Frederiksen (S), da regeringen i september præsenterede sit udspil.
- Groft sagt er det sådan i dag, at der hvor der er flest borgere, der er syge. Der er der færrest læger. Det bør jo være helt omvendt. Vi foreslår, at man som læge får færre patienter og en bedre betaling, hvis man har sin praksis i de dele af landet, hvor der mangler læger, sagde Mette Frederiksen til pressemødet den 18. september.
Centralt i udspillet er, at antallet af praktiserende læger skal vokse fra cirka 3.500 i dag til 5.000 praktiserende læger i 2035.
Og med en ny måde at fordele lægerne på, vil Korsør og andre steder med stor lægemangel ifølge regeringen få op til 45 procent flere læger allerede i 2030.
Solvejg mangler sin læge
I venteværelset i lægeklinikken i Korsør sidder Solvejg Phister Nielsen.
Hun venter på at komme ind til et halvårligt tjek, og hun kan godt mærke lægemanglen. For tidligere er hun altid blevet tjekket af lægen Helge Madsen, men han er nu stoppet.
- Nu skal jeg ind til det almindelige tjek, men det er jo ikke en læge mere. Nu er det en sygeplejerske. Jeg føler, at det er lidt utrygt.
For Berit Lassen er det afgørende, at hendes patienter har et sted, hvor de kender deres læge, hele lægehuset og oplever en form for kontinuitet.
- Men det er sårbart, når vi ikke kan få flere praktiserende læger ind hos os.
Derfor glæder hun sig også til, at sundhedsreformen forhåbentligt vil rette op på uligheden.
- Meget tyder på, at det er blevet åbenlyst for politikerne, at der hvor der er mest sygdom, skal der flere ressourcer hen. Det er vigtigt, at vi får nogle flere lægekræfter Korsør.