Der er brug for et tættere samarbejde mellem kommuner og regioner og et sundhedsvæsen, der hænger bedre sammen. Så patienter, der går fra eksempelvis indlæggelse til hjemmepleje, ikke risikere at blive tabt mellem to stole.
Det er ambitionerne i regeringens udspil til en ny sundhedsplan, hvor et overordnet mål er at "flytte sundhedsvæsenet tættere på".
Til det formål foreslår SVM-regeringen, at en helt ny politisk organisation skal sættes i værk. Såkaldte sundhedsråd.
17 nye lokale sundhedsdemokratier skal fordeles rundt i landet, og i dem sidde politikere fra kommuner og regioner - med et flertal fra sidstnævnte.
Det betyder, at regionerne får mere at skulle have sagt, når sundhedsrådene ifølge det politiske udspil skal udmønte samlet set 4,3 milliarder kroner i 2030 til "at understøtte det nære sundhedsvæsen", som det hedder i aftalen.
- Der er ikke nogen tvivl om, hvem der kommer til at bestemme tingene i sidste ende. Det gør regionerne, siger Jakob Kjellberg, professor i sundhedsøkonomi ved Vive og tidligere medlem af Sundhedsstrukturkommissionen.
Hos kommunerne vil man gerne i dialog med regeringen. De er nemlig bekymrede for, at sundhedsrådene kan få den modsatte effekt af hensigten om nærhed.
- Vi kommer til at skulle have nogle snakke med regeringen om, hvordan vi sikrer, at det her ikke bliver en centralisering væk fra det nære, siger Sisse Marie Welling (SF), som er formand for sundheds- og ældreudvalget i Kommunernes Landsforening, KL.
Hun lægger op til, at der skal være en dialog om magtforholdene mellem kommunerne og regionerne med regeringen.
- Vi skal ikke ende med tage penge, der skulle være gået til at ansætte sosu-assistenter til en ældrepleje, der bliver mere og mere presset, og flytte dem ind på sygehusene, hvor man har udfordringer med budgetterne, siger hun.
Sisse Marie Welling uddyber:
Eks-kommissionsmedlem er skeptisk
Heller ikke Sidsel Vinge, der ligesom Jakob Kjellberg fra Vive i sin tid var med i Sundhedsstrukturkommissionen, ser mange positive takter for et mere nært sundhedsvæsen i regeringens forslag om 17 sundhedsråd.
Hun er i dag konsulent, men har tidligere siddet som projektchef i Vive og været kommunal sundhedschef i Gladsaxe.
- Det er ikke et fælles og ligeværdigt samarbejde, der bliver i de sundhedsråd, siger Sidsel Vinge.
- Jeg har svært ved at se, at de her sundhedsråd, med den økonomi, sammensætning og opgaver, der er foreslået, reelt kommer til at levere den reform, der er behov for, siger hun
Det tidligere kommissionsmedlem har svært ved at se, at de 17 sundhedsråd kan levere et mere nært sundhedsvæsen, som det ellers er ambitionen.
Det skyldes blandt andet, at størstedelen af midlerne, der står til at skulle afsættes og udmøntes af sundhedsrådene, er sat af til sygehuse, og en langt mindre del til investeringer i primærsektoren i kommunerne.
- Det kan blive svært at træffe beslutninger, som får nogen effekt, siger Sidsel Vinge.
Spørger man Jakob Kjellberg fra Vive kan det dog være en fordel, at nogen har mere magt over, hvordan sundhedsvæsenet skal spille sammen. Ellers bliver det svært at tage beslutninger, siger han.
- Der er behov for at sige, at ét sted har ansvaret, og det bliver altså regionerne, siger han.
'Der skal hegnspæle omkring de penge'
Sisse Marie Welling fra Kommunernes Landsforening håber, at kommunerne kan få igennem, at nogle af de millioner, der står til at skulle udmøntes i sundhedsrådene, bliver øremærket.
- Vi er nødt til at få nogle hegnspæle omkring de penge, der skal gå til det nære sundhedsvæsen, så vi sikrer os, at det ikke bliver blandet sammen med et almindeligt akuthospitals økonomi og pludselig skal dække udgifter til byggerier, der er løbet løbsk, siger hun.
Udspillet skal først gennem en politisk forhandling på Christiansborg, inden det bliver til virkelighed.
I udspillet står kommunerne i forvejen til at miste en række opgaver til regionerne.
Fremover skal de fire regioner, som SVM-regeringen foreslår, der skal være, varetage akutsygepleje, patientrettet forebyggelse, nogle genoptræningstilbud og sengepladser med sundhedsfaglige indsatser.
Opgaver, som ifølge kommunerne i praksis er svære at skille fra den hjemmesygepleje og plejehjemmene, som kommunerne arbejder med.
DR har bedt om et interview med sundhedsminister Sophie Løhde (V), som ikke har haft mulighed for at medvirke. Ministeriet henviser til pressemødet om sundhedsudspillet i går, hvor hun sagde følgende:
- Vi har brug for, at der kan leveres døgnsygepleje i hele Danmark. I dag har vi 58 kommuner med under 50.000 indbyggere, og rigtigt mange af dem har ikke ressourcer, kompetencer, faglighed og bæredygtighed - heller ikke økonomisk - til at levere døgndækket akutsygepleje. Derfor flytter vi den del, samtidig med at vi etablerer nye hjemmebehandlingsteams, som kan rykke ud i borgernes hjem og på de nye sundheds- og omsorgspladser og levere sygepleje og behandling af en højere kvalitet.