Den varetægtsfængslede FE-chef, Lars Findsen, er sigtet efter en sjælden og usædvanlig paragraf i straffeloven, hvor strafferammen er 12 års fængsel.
Derfor venter der anklagemyndigheden en stor opgave, hvis Findsen i sidste ende ender med at blive tiltalt efter paragraffen, og der bliver en reel retssag mod ham.
Sådan lyder vurderingen fra Sten Schaumburg-Müller, der er professor ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet.
- Man må formode, at når man bruger en så relativt alvorlig paragraf, så er der nogen, der har vurderet, at det er en alvorlig sag, der kan bære det. Men man skal huske på, at anklagemyndighedens vurdering ikke nødvendigvis er den samme som domstolenes.
- Det er bestemt en meget stor opgave, som anklagemyndigheden er kommet på.
Lars Findsen er sammen med tre andre sigtet efter straffelovens paragraf 109. Den omhandler læk af fortrolige og statslige hemmeligheder. Bestemmelsen indgår sågar i straffelovens kapitel om "landsforræderi".
Sagen behandles for dobbeltlukkede døre. Det betyder, at offentligheden dermed ikke har fået indsigt i, hvad den konkrete mistanke mod de fire går ud på. Findsen nægter sig skyldig. Det er uvist, hvordan de resterende tre forholder sig.
Ikke set i over 40 år
Hvis det skulle ende med en tiltalerejsning, bliver det en kort proces for anklagemyndigheden at kigge efter lignende sager herhjemme.
For der er ikke meget retspraksis på området.
Sidst straffelovens paragraf 109 blev taget i brug, var for 42 år siden.
Det skete, da østtyskeren Jörg Meyer i 1980 blev idømt seks års fængsel for spionage. I fem år levede han på en falsk identitet i Danmark, inden han blev afsløret.
Det lykkedes ham at charmere sig ind på en ung, kvindelig studentermedhjælper i Udenrigsministeriet, som han fik til at smugle fortrolige dokumenter ud. Kvinden blev siden idømt halvandet års fængsel.
I den sag blev Jörg Meyer dømt for spionage samt forsøg på at have overtrådt paragraf 109, så helt ens er sagerne ikke.
- Det er simpelthen den eneste sag, jeg kan finde, siden man ændrede i bestemmelsen i begyndelsen af 1950'erne. Det siger noget om, hvor sjældent den tages i brug. Heldigvis, siger Sten Schaumburg-Müller.
Hvorfor "heldigvis"?
- Det duer jo ikke, at hvis ting, der skal holdes hemmelige af hensyn til rigets sikkerhed, ikke bliver det. Det er klart, at medierne skal forholde sig kritiske, men det skal ikke stå på forsiderne eller være i "primetime" på tv.
Se her, hvordan det så ud, da Horisont besøgte Stasis tidligere hovedkvarter med Jörg Meyer i 1994.
Retssystemet snusede dog til paragraffen i 1999, da en dansk embedsmand under dæknavnet Lenz blev sigtet for at have arbejdet som agent for DDR's efterretningstjeneste, Stasi i perioden 1975 til 1989.
Den gang var paragraf 109 også med i sigtelsen. Han sad varetægtsfængslet et stykke tid, men senere besluttede daværende justitsminister Frank Jensen (S), at der ikke skulle rejses tiltale mod manden på grund af en forældelsesfrist, og paragraffen kom dermed aldrig i retten.
'Rigtig mange øjne på'
Lotte Helms, ph.d.-stipendiat i strafferet ved Syddansk Universitet, kalder det også "vildt sjældent", at bestemmelsen tages i brug, og ligesom Sten Schaumburg-Müller mener hun, at der hviler et stort pres på anklagemyndigheden ved at hive bestemmelsen op af hatten.
- Det er en meget stor og vigtig opgave, de står overfor. Det er jo anklagemyndigheden, der skal bevise, at det er hævet over enhver tvivl, at vedkommende er skyldig. I sådan en situation er der rigtig mange øjne på.
Og blandt andet fordi man nærmest ikke har noget tidligere retspraksis at læne sig op ad, gør det kun opgaven endnu større, mener Lotte Helms.
- Anklagemyndigheden skal ind og se på, hvad der står i ordlyden af bestemmelsen. Hvad er meningen med bestemmelsen, og hvad står der i i lovforarbejderne, og er der noget, man kan buge som løftestang?
Forarbejder er de bemærkninger, der hører til en bestemmelse og er vigtige i forhold til fortolkningen af en lov.
Foreløbig er Lars Findsen varetægtsfængslet til den 4. februar. Han er den eneste fængslede i sagen.