Artiklen er opdateret med udfaldet af dagens retsmøde.
I allerdybeste hemmelighed har den hjemsendte chef for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) Lars Findsen været under langvarig og massiv overvågning med blandt andet telefonaflytning.
Det erfarer DR fra flere kilder.
Lars Findsen har stået i spidsen for rigets sikkerhed i to årtier – først som øverste chef for Politiets Efterretningstjeneste (PET), derefter som departementschef i Forsvarsministeriet og senest som øverste chef for FE.
I jobbet som PET-chef har det mange gange været Lars Findsen, der med en dommerkendelse i hånden skulle beslutte, om mistænktes telefoner skulle overvåges, om der skulle opsættes skjulte mikrofoner i deres køkkener og stuer, og om de skulle skygges.
Men efter en række afsløringer i medierne var det pludselig Lars Findsen selv, som befandt sig i PET's søgelys.
For en måned siden kulminerede PET's efterforskning, da Lars Findsen og tre andre den 8. december blev anholdt og sigtet for at have lækket tophemmelige oplysninger.
Sagen kører bag dobbeltlukkede døre, og offentligheden må end ikke få at vide, hvad Lars Findsen præcist er mistænkt for at have gjort.
Alligevel kan DR nu fortælle om dele af det spektakulære forløb, der endte med fængsling af chefen for spiontjenesten.
Tilsyn udsendte usædvanlig pressemeddelelse
For offentligheden tog sagen sin begyndelse en formiddag i august 2020. Her offentliggjorde det uafhængige kontrolorgan Tilsynet med Efterretningstjenesterne en pressemeddelelse.
På fire opsigtsvækkende sider oplistede tilsynet en række alvorlige kritikpunkter af FE.
Tilsynet mistænkte blandt andet, at FE i strid med loven havde indhentet og udleveret oplysninger om danskere.
Forsvarsminister Trine Bramsen (S) hjemsendte øjeblikkeligt fem ledende medarbejdere i FE – herunder FE-chef Lars Findsen.
De fem medarbejdere blev fritaget fra tjeneste, mens en kommission fik til opgave at undersøge, om tilsynets mistanke holdt stik.
Samtidig begyndte de danske medier at grave i, hvad der lå bag tilsynets kritik af FE.
Efterforskning indledt efter artikel i Berlingske
I de følgende uger bragte DR og flere andre medier den ene nyhedshistorie efter den anden om sagen, der viste sig at omhandle et tophemmeligt spionsamarbejde mellem FE og den amerikanske efterretningstjeneste NSA.
De mange hemmelige oplysninger om spionsamarbejdet, der tilflød pressen, skabte ifølge flere kilder stor frustration på gangene hos FE.
Den 13. september 2020 udgav Berlingske så en artikel, der tilsyneladende fik bægeret til at flyde over hos de danske myndigheder.
Under overskriften ”Hemmeligheden i pengeskabet” oprullede avisens journalister over seks sider en række hidtil ukendte detaljer om spionsamarbejdet mellem Danmark og USA.
Artiklen blev ifølge DR’s oplysninger startskuddet på en – set i dansk perspektiv – helt usædvanlig efterforskning, som strakte sig over det følgende år.
Hos PET blev der ifølge DR’s oplysninger nedsat en særlig efterforskningsgruppe, som skulle finde ud af, hvem der lækkede hemmeligheder om spionsamarbejdet til medierne.
PET's rolle i sagen
- •
Som national sikkerhedsmyndighed er PET den centrale myndighed, når det handler om at beskytte klassificerede oplysninger, som vil kunne skade Danmark og samarbejdspartnere i EU og NATO, hvis de bliver videregivet eller offentliggjort.
- •
Det er derfor PET, der har efterforsket lækager fra efterretningstjenesterne.
Flere læk indgår i efterforskning
Udover Berlingske har især Weekendavisen, Politiken og DR dækket sagen om FE’s spionsamarbejde med NSA intenst.
Men det er ifølge DR’s oplysninger ikke kun læk af oplysninger om spionsamarbejdet, der er blevet efterforsket.
Efterforskningsgruppen i PET har også forsøgt at finde ud af, hvem der havde lækket oplysninger til Berlingske i en sag om den danske statsborger Ahmed Samsam, som er fængslet i en terrorsag.
På baggrund af oplysninger fra anonyme kilder har avisen tidligere afsløret, at Ahmed Samsam i virkeligheden var sendt på mission af danske efterretningstjenester.
Og da Ekstra Bladet i marts 2021 kunne afsløre, at efterretningstjenesterne var bekymrede for regeringens beslutning om ikke at hente børn hjem fra syriske fangelejre, så blev det ifølge DR’s oplysninger også en del af lækage-efterforskningen.
Sendte mail med advarsel til medarbejdere
Efter Ekstra Bladets historie om børnene i Syrien rundsendte konstitueret chef i FE Svend Larsen ifølge DR’s oplysninger en mail til sine medarbejdere.
I mailen indskærpede han, at læk fra efterretningstjenesten ikke bliver tolereret. Og at det ville blive afdækket, hvem der talte med medierne.
Men der var flere historier på vej.
I maj 2021 afslørede DR, at NSA har brugt samarbejdet med FE til at spionere mod den daværende, tyske kansler Angela Merkel samt en række andre toppolitikere i udlandet.
Det fremgik af DR’s dækning, at historien byggede på ni kilder, som alle havde haft adgang til klassificerede oplysninger fra FE.
Både hos efterretningstjenesterne og på Christiansborg blev det set som en provokation, og efterforskningen blev derefter intensiveret, erfarer DR.
Findsen anholdt i Københavns Lufthavn
Kort før jul 2021 slog politiet til i en koordineret aktion og anholdt fire nuværende og tidligere medarbejdere i FE og PET.
Lars Findsen blev ifølge DR’s oplysninger anholdt i Københavns Lufthavn den 8. december klokken 09:52.
Han og de øvrige anholdte er alle mistænkt for at have lækket højt klassificerede oplysninger til medierne, for at have brudt den såkaldte "landsforræder-paragraf" i straffeloven:
- Det er ikke bare danmarkshistorisk. Det er også en historie med internationalt tilsnit, siger tidligere chefanalytiker i FE Jacob Kaarsboe, som i dag er partner i den selvstændige rådgivningsvirksomhed Bischoff Advisory.
Tidligere chef i PET Hans Jørgen Bonnichsen har gennem fem år haft Lars Findsen som chef.
- Og jeg må nok erkende, at jeg inderst inde sidder med en mistanke om, at systemet har overreageret, siger Hans Jørgen Bonnichsen.
Medier indkaldt til samtale
Det opsigtsvækkende forløb tog endnu en drejning, da de øverste chefer for PET og FE indkaldte en række mediechefer til samtale.
En udløsende årsag til indkaldelserne var ifølge DR’s oplysninger, at en journalist havde annonceret, at journalistens medie var på vej med endnu en historie om FE's samarbejde med NSA.
I opslaget røbede journalisten en type oplysning, der i efterretningsverdenen sædvanligvis anses for at være tophemmelig.
Journalisten slettede opslaget kort efter. Men ifølge DR’s oplysninger nåede de danske myndigheder at se, hvad journalisten havde skrevet.
Efterretningstjenesterne kontaktede derefter DR og de administrerende direktører for Berlingske og Politikens Hus for at bede om et møde.
Ved møderne advarede cheferne for PET og FE om, at journalister og redaktører risikerer op til 12 års fængsel, hvis de offentliggør oplysninger, som truer rigets sikkerhed.
Altså den samme sigtelse om "landsforræderi", som er i spil i sagen mod Lars Findsen.
Efterfølgende kontaktede chefredaktørerne for Weekendavisen og Berlingske FE for at anmode om opfølgende møder om sagen.
Justitsminister Nick Hækkerup (S) har afvist at svare på, hvorvidt regeringen var informeret om efterretningschefernes omstridte møderække med mediecheferne.
PET frygter alvorlig skade ved lækage
Lækagerne opfattes som mere alvorlige end et brud på den almindelige tavshedspligt, der gælder for alle offentligt ansatte, og som kan give fængsel i op til to år.
PET har støvet en gammel bestemmelse af i straffeloven, der står i kapitlet om landsforræderi, den helt særlige paragraf 109.
Bestemmelsen blev senest brugt i 1980 og kriminaliserer handlinger, hvor personer ”røber eller videregiver meddelelse om statens hemmelige underhandlinger, rådslagninger eller beslutninger i sager, hvorpå statens sikkerhed eller rettigheder i forhold til fremmede stater beror.”
Strafferammen er op til 12 års fængsel.
Både Jacob Kaarsbo og Hans Jørgen Bonnichsen vurderer, at sagen kan skade de danske efterretningstjenesters samarbejde med udenlandske efterretningstjenester.
- Jeg frygter, at det her bliver en tragedie for alle, fordi samarbejdspartnere selvfølgelig vil finde det uhørt, at en dansk efterretningschef nu sidder bag tremmer. Hvis det var mig, der sad derude, ville jeg vurdere, at der var et eller andet ravruskende galt i det danske efterretningsvæsen, siger Hans Jørgen Bonnichsen.
PET vil ikke kommentere sagen og henviser til, at den kører bag dobbeltlukkede døre.
Efterretningstjenesten oplyser dog til DR, at de sigtede er mistænkt for at have begået en såkaldt "kvalificeret form for krænkelse af tavshedspligten".
PET mener, at de sigtede har lækket oplysninger, der er stemplet som enten "hemmelige" eller "yderst hemmelige".
- Og som dermed kan forvolde Danmark eller landene i EU eller NATO alvorlig eller overordentlig alvorlig skade, hvis oplysningerne bliver videregivet, skriver PET i en mail til DR Nyheder.
Lars Findsen er fortsat fængslet
En af de sigtede blev løsladt i løbet af det første døgn efter anholdelsen.
Tre af de sigtede blev fremstillet dagen efter anholdelsen i et grundlovsforhør bag dobbeltlukkede døre i Københavns Byret. Retten nedlagde navneforbud, hvorfor medierne ikke har kunnet bringe navnene på de sigtede.
Den ene af de sigtede blev løsladt samme dag efter at have afgivet forklaring i retten.
En anden af de sigtede sad fængslet i otte dage for derefter at blive løsladt.
Lars Findsen er som den eneste fortsat fængslet.
Tidligere i dag blev han fremstillet i et grundlovsforhør i Københavns Byret, hvor forsvaret bad om at få fjernet navneforbuddet.
- Jeg vil gerne have sigtelserne frem, og jeg nægter mig skyldig. Det er fuldstændig vanvittigt det her, og det må I gerne citere mig for, udbrød Lars Findsen i en kort pause, inden pressen blev sendt ud af retssalen.
Dommeren besluttede, at han skal sidde varetægtsfængslet til foreløbig den 4. februar.
Frikendt af kommission
Mens PET har efterforsket lækager fra efterretningstjenesterne, har en kommission brugt et år på at undersøge de alvorlige kritikpunkter, som Tilsynet med Efterretningstjenesterne i august 2020 rettede mod FE. Og som betød, at Lars Findsen blev hjemsendt.
11. december 2021 blev kommissionens konklusioner offentliggjort.
Fem dage efter Lars Findsen og de tre andre mistænkte var blevet anholdt.
Kommissionen frikendte FE for at have indsamlet og udleveret oplysninger om danskere. Og fandt ingen grund til at kritisere Lars Findsen.
Otte journalister indkaldt til afhøring
Siden er otte journalister blevet indkaldt til afhøring om lækager af efterretningsoplysninger.
Ifølge DR’s oplysninger vil afhøringerne blandt andet dreje sig om Lars Findsen.
Forsvarsminister Trine Bramsen ønsker ikke at svare på spørgsmål om sagen.
- Jeg kommer ikke til at gå ind i overvejelser og spørgsmål om vores efterretningstjeneste. Det vigtige er for mig at sige, at vi har en vigtig og stærk efterretningstjeneste, der arbejder, og som er afgørende for dansk sikkerhed, sagde Trine Bramsen tidligere i dag.
FE har heller ingen kommentarer.
Opdateret klokken 14.55 med rettelse om, at det var administrerende direktører og ikke bestyrelsesformænd for Politikens Hus og Berlingske Media, der blev indkaldt til samtale.