Stikdåse, plastikdunk, affald: I Odense lærer flygtninge lager-dansk

- I gentager efter mig, når jeg siger: plastiktromle.

- Plastiktromle, lyder det i kor i undervisningslokalet i AMU-centret i Odense.

Her er 15 flygtninge med opholdstilladelse ved at lære dansk af sproglærer Torben Bo Harder.

Men det er ikke almindelig dansk. Det er lager-dansk.

Klar til at modtage ordre

Som led i de 15 flygtninges integrations-grunduddannelse skal de fleste af dem nemlig ud og arbejde på lager, når skoleforløbet i AMU-centret er slut om tre-fire måneder.

Eleverne bliver testet i lager-ord i videoen her:

I klasselokalet hænger i alt 100 billeder af ting fra et lager: Arbejdshandsker, stikdåser, gaffeltrucks og affaldsstativer. De ord skal de 15 flygtninge lære for at blive klar til at komme i arbejde.

- Hvis man bliver bedt om at hente fem plastikdunke, så kan det ikke nytte noget, at man kommer tilbage med en hæftemaskine eller noget andet, forklarer Thomas Bo Harder.

De fleste steder i landet er der ikke en eneste virksomhed, der har ansat en flygtning på integrations-grunduddannelsen. Det var den uddannelse, som blev resultatet af trepartsforhandlingerne i foråret.

Men i Odense Kommune er i alt 27 flygtninge i gang med en IGU, som uddannelsen også kaldes.

Dermed tegner Odense sig for hver tredje af de 81 IGU-forløb, der er registreret på landsplan.

I kontakt med 80 virksomheder

Der er lagt op til, at et IGU-forløb bliver aftalt direkte mellem en flygtning og en arbejdsplads, uden at myndighederne behøver at blande sig.

Men sådan har virkeligheden ikke været i Odense.

- Det har krævet rigtig meget, fortæller Karin Kjerside Sørensen, der er uddannelseskonsulent på AMU Fyn.

Artiklen fortsætter under grafikken.

Karin Kjerside Sørensen har netop været med til at få de 15 flygtninge fra Torben Bo Harders sprogundervisning i IGU-forløb.

Først screenede kommunen de flygtninge, der bor i kommunen, for at finde mulige IGU-kandidater.

Dernæst er AMU Fyn gået med til at ansætte en sproglærer, kommunen har stillet en tolk til rådighed, og skolen har så oprettet et særligt IGU-hold.

Og endelig har AMU Fyn fundet de virksomheder, der har ansat de 15 flygtninge.

- Jeg tror, at vi har været i kontakt med 80 virksomheder for at kunne skaffe de her 15 IGU-pladser, vi har fået, fortæller Karin Kjerside Sørensen.

Drømmen om et job

At flygtningene lærer ord som affald, stikdåse og truck har været afgørende for at få virksomheder til at være medspillere i IGU-forløbene.

- Det er det, der har åbnet dørene, siger Karin Kjerside Sørensen.

I undervisningslokalet i AMU-centret peger sproglærer Torben Bo Harder på planchen med lager-ting.

Roudi, hvad har vi her, spørger han.

- En plastikdunk.

Roudi Abdelkarim er flygtet fra Syrien og har nu været i Danmark i godt et halvt år.

- Min drøm er at få et job. For en person uden job eller uddannelse mangler en del af sig selv. Man føler sig uden sjæl og liv. Vi skal være en del af det her samfund, arbejde og deltage for at bygge samfundet op, siger han på arabisk

Gaffeltruck

Roudi Abdelkarim og hans bror Abdel-Ghani Abdelkarim har fået plads på lageret hos virksomheden Danske Fragtmænd Fyn.

Om nogle måneder trækker de to brødre rigtigt i arbejdstøjet. Men i dag er de på besøg og møder deres kommende boss, terminalchefen hos Danske Fragtmænd Fyn, Martin Juhl.

Se, hvordan det gik, da Martin Juhl skulle teste brødrenes sprogkundskaber i videoen her:

Terminalchef Martin Juhl håber på, at han kan beholde de to syriske brødre og andre flygtninge, når deres IGU-forløb er færdige:

- Jeg håber bestemt på en fastansættelse. Det er vores mål med det hele,siger Martin Juhl.

På lageret har Roudi Abdelkarim taget plads bag rattet i førerhus.

- Jeg håber bare at få et arbejde her, siger han.

Han bror er enig:

- Vi vil gøre vores bedste for at få et job her.

FAKTA: FLYGTNINGE I JOB

Der er flere muligheder for, at flygtninge med opholdstilladelse kan komme i job. Kommunen har pligt til at finde et beskæftigelsestilbud, hvis ikke flygtningen selv gør det: