I foråret lavede regeringen og arbejdsmarkedets parter en integrationsuddannelse, som hedder IGU.
IGU er en to-årig uddannelse, hvor flygtninge kan komme i job og samtidig få 20 ugers uddannelse eller kurser.
Men det er kun 81 flygtninge, som er i gang med en IGU-uddannelse, viser nye tal fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration.
Inger Støjberg: Flere flygtninge skal i gang
Integrationsminister Inger Støjberg (Venstre) og Landsforeningen i Danmark (LO) var begge med til at lave IGU-uddannelsen.
Inger Støjberg og LO siger, at flere flygtninge skal i gang med at tage IGU-uddannelsen.
De håber, at flere flygtninge med tiden tager IGU-uddannelsen.
Kommunen skal hjælpe flygtninge i job
Hvis en flygtning med opholdstilladelse ikke selv kan finde et job, skal kommunen hjælpe flygtningen.
Udover at tage en IGU-uddannelse, kan en flygtning også komme i praktik uden løn på en virksomhed eller komme i løntilskud.
Løntilskud betyder, at virksomheden får penge af kommunen for at betale flygtningens løn.