Den overvågning af kræftområdet, der skulle kontrollere, at patienter blev behandlet til tiden, har ikke været "fintmasket nok".
Det siger sundhedsminister Sophie Løhde (V), der i dag præsenterer et nyt indberetningssystem. Fra årsskiftet skal alle tilfælde, hvor en kræftpatient venter længere end de lovbestemte maksimale ventetider, indberettes til Sundhedsstyrelsen.
Hidtil har der ikke været krav om indberetning for de tilfælde, hvor patienterne har accepteret ventetiden.
- Vi tager et opgør med, at man tidligere har haft meget store mørketal, hvor der har gemt sig - desværre også store - grupper af patienter, som ikke har fået behandling til tiden. Nu får vi tingene frem i lyset, siger Sophie Løhde.
Patientrettigheder 'groft tilsidesat'
Ændringerne kommer, efter DR's afdækning af at flere hundrede patienter har ventet for længe på mave- og tarmkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital, uden at et eneste af tilfældene blev indberettet til myndighederne. Det blev de ikke, fordi patienterne ifølge hospitalet havde accepteret at vente.
Flere af patienterne er efterfølgende stået frem og har fortalt, at de måske på papiret accepterede ventetiden, men at de reelt ikke oplevede at have noget valg.
- Vi hverken kan eller skal acceptere situationer som vi så i Aarhus, hvor patientrettighederne groft blev tilsidesat, siger Sophie Løhde.
Samtidig kunne DR i juni fortælle, at på et halvt år havde patienter mindst 845 gange ventet for længe på at blive undersøgt eller behandlet for kræft, fordi hospitalerne ikke har kunnet behandle dem til tiden. Kun 67 sager var i samme periode indberettet til Sundhedsstyrelsen.
- Vi indfører nu en mere fintmasket og tidstro overvågning på kræftområdet som samtidig giver os mulighed for at gribe tidligere ind, når og hvis vi oplever situationer, hvor det begynder at skride på kræftområdet, siger Sophie Løhde.
Er det også ministeriet, som skulle have snor i, at loven faktisk bliver efterlevet, der har svigtet?
- Jeg synes, at sagen fra Aarhus har været et vidnesbyrd om, at der var behov for en mere finmasket overvågning på kræftområdet. Og jeg synes i virkeligheden, at vi får en meget bedre model nu, siger ministeren.
Løhde: Det er ikke mere dokumentation
Det at få det frem i lyset giver jo ikke i sig selv hurtigere behandling. Så hvordan skal det her egentlig hjælpe patienterne?
- En bedre monitoreringsmodel på kræftområdet og dermed en mere tidstro overvågning er et vigtigt instrument til at sikre, at vi kan sætte tidligt ind, når og hvis der er ting, der begynder at skride på kræftområdet.
- Men samtidig siger vi også klart fra regeringens side, at vi investerer i kræftområdet, så vi kan udvide kapaciteten.
Vi hører jo i forvejen læger, der siger, at de bruger alt for meget tid på at dokumentere. Nu vil I så have mere dokumenteret, mere overvågning - kan det lade sig gøre?
- Det her mener jeg ikke er mere dokumentation – det er bedre dokumentation, fordi vi får et meget mere fintmasket net, siger Sophie Løhde.
'Lægerne skal bruge deres tid på det vigtigste'
Hun påpeger, at det nye system også giver sundhedspersonalet mulighed for at angive, hvorfor der har været en overskridelse af ventetiderne, så det bliver tydeligt, hvis ventetiden for eksempel beror på en lægefaglig vurdering.
Det er regionerne, der har ansvaret for, at patienterne bliver behandlet til tiden, og det er dem, der skal indberette til Sundhedsstyrelsen.
I drøftelser med Sundhedsstyrelsen forud for tilblivelsen af det nye indberetningssystem har regionerne peget på en række udfordringer, de mener, systemet vil give. Blandt andet er de bekymrede for, at de nye indberetninger vil kræve mange ressourcer.
Kommer det til at tage lægernes tid?
- Nej, lægerne skal bruge deres tid på det vigtigste – nemlig patienterne.
Er det ikke en kæmpe mistillidserklæring til regionerne at sige: Nu skal vi bare have fuld kontrol, alle tal skal indberettes?
- Forudsætningen for, at vi kan handle, er også, at vi har sikkerhed og vished for, hvad der foregår.
- Vi så fra Aarhus, hvordan der var nogle meget store mørketal, og hvordan det dermed også blev skjult, at der var patienter, der groft fik tilsidesat deres patientrettigheder. Det hverken kan eller skal vi leve med, siger hun.
Men er det en mistillidserklæring til, at regionerne selv kan finde ud af det?
- Jeg opfatter ikke det her som en mistillid til regionerne.
Kan ikke sikre, at der ikke sker fejl
Kort efter at DR bragte de første afsløringer fra mave- og tarmkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital præsenterede regering en genopretningsplan for kræftområdet. Med planen blev der blandt andet afsat fem milliarder kroner til sundhedsvæsnet - herunder kræftområdet.
Udover det nye indberetningssystem er de andre tiltag i regeringens genopretningsplan også sat i gang.
Det gælder blandt andet en styrkelse af patientrådgivningen i regionerne og oprettelsen af en specialenhed, der skal sikre bedre udnyttelse af blandt andet ledige operationstider på tværs af regionerne.
Føler du dig så sikker på, at der ikke kommer nogle nye sager fremover ligesom den i Aarhus med meget lange ventetider, der ikke kom frem i lyset?
- Jeg kan jo ikke garantere, at der aldrig vil ske fejl på kræftområdet. Men det jeg nu kan sikre er, at vi får en langt bedre overvågning af kræftområdet, at vi investerer penge i øget kapacitet, at vi sikrer, at patienterne kan få bedre rådgivning og forpligter regionerne til også at samarbejde meget mere på tværs.
Finn Nielsen er en af de patienter, der har ventet for længe på en operation. Han blev rigtig glad, da han hørte nyheden om det nye indberetningssystem. Det kan du læse mere om her: