Justitsminister Søren Pind er utilfreds med Politikens beslutning om at offentliggøre bogen "Syv år for PET, Jakob Scharfs tid" i et særtillæg i søndagens avis, på trods af det faktum, at der var nedlagt fogedforbud ad tre omgange.
Første gang torsdag, hvor forbuddet blev nedlagt mod bogens forfatter, Morten Skjoldager, og forlaget People's Press.
Fredag aften fik Radio24syv og en stribe af boghandlere over hele landet også et fogedforbud, og natten til lørdag afgjorde retten så, at Ekstra Bladet heller ikke måtte viderebringe oplysninger fra bogen.
Lørdag aften offentliggjorde Politiken, at den havde valgt at offentliggøre hele bogen i søndagavisen, ligesom man allerede lørdag nat kunne læse bogen på avisens hjemmeside.
Episoden kommer bag på Søren Pind, der ikke fantasi til at forestille sig, at avisen ville offentliggøre en bog, som der var nedlagt forbud imod.
DR Nyheders retsanalytiker Mette Mayli Albæk har interviewet Søren Pind om situationen. Læs hele interviewet herunder:
Det er lang tid siden, at Justitsministeriet fik kendskab til denne bog. Hvorfor er det først torsdag og fredag, man går til retten for at nedlægge fogedforbud?
- Alt har jo været forsøgt før. Der har været forsøgt fra PET’s side en mindelig løsning, hvor forlaget og PET fandt ud af det. Men det har man fra forlagets side ikke ønsket. Og det er jo også derfor, at PET ikke har haft anden udvej end at søge et fogedforbud nedlagt.
Synes du, det er et tilstrækkeligt grundlag til at gå i retten, at PET har kunnet læse en foromtale af bogen?
- Det synes byretten jo, og det er det afgørende her. Det er ikke, hvad PET eller for eksempel Politiken synes. Domstolene er den øverste myndighed, vi har her i landet til at afgøre den slags, og i det her tilfælde mente domstolene, at et fogedforbud nu engang er sådan, at hvis der kommer en skade, som man ikke kan nå at forhindre på anden vis, end ved at få et pusterum, så kan man det. Og det gælder for borgere, institutioner og også for PET. Og det er det, Politiken har sat sig ud over.
Er det en ny praksis med hemmelige natteretsmøder, hvor modparten ikke er til stede?
- Alt det der er udenomssnak for at tilsidesætte det faktum, at man har valgt at sidde en domstolsbeslutning overhørig, det er ren og skær kulørt snak, som ikke har noget med sagens egentlige indhold at gøre.
Du er chef for politiet og PET. Hvis Jacob Scharf går ud og kategorisk afviser, at han har sagt noget i den her bog, der er til fare, men PET samtidig er meget nervøse. Er der så ikke noget, der tyder på, at man har nogle lidt uklare aftaler om, hvad man må, når man forlader PET?
- Det vil det efterfølgende forløb jo nok vise. På nuværende tidspunkt vil jeg ikke gå ind det.
Flere politi- og PET-folk udtaler sig jo ofte til medierne. Hvorfor bliver der ikke oftere nedlagt fogedforbud mod fx udtalelser til medierne?
- Det er jo ikke sådan, at vi har et princip om, at folk ikke må udtale sig om PET’s forhold. Der, hvor myndighederne er nødt til at gøre noget, det er jo, hvis man kan frygte, at nogle ting, som kommer frem, er til skade for rigets sikkerhed eller skader PET’s mulighed for at arbejde. Og det har denne her bogs foromtale antydet, og det har en domstol jo altså truffet beslutning om, var af en sådan karakter, at man kunne få et fogedforbud.
Hvad skal der ske nu?
- Foreløbig, så håber jeg, at der kommer en diskussion af, at dagbladet Politiken har taget sig selv til rette – ydet selvtægt og sat sig ud over de almindelige regler, som gælder for alle os andre. Og i forhold til eventuelle retslige skridt, så er det jo noget, vi nu må vurdere.
Troede du selv på, at I kunne holde den her bog tilbage?
- Sagen var, at med mindre vi skulle sende et spionhold ud og stjæle den her bog, så kunne vi ikke komme i besiddelse af den. Og det er ikke en arbejdsmetode, jeg vil anbefale. Så i stedet valgte man altså at følge den måde, som lovgivningen nu er indrettet på – nemlig at forsøge at få nedlagt et fogedforbud. Og det er der så mange, der råber og skriger om er forkert. Men sagen er, at loven gælder for os alle sammen. Den gælder også for Politiken.
Men troede du, at det ville holde bogen tilbage?
- Jeg havde ikke fantasi til at forestille mig, at Politiken ville gå til de yderligheder, de er gået til. Det er et udtryk for selvtægt, selvgodhed og det, at man sætter sig over hele det retssamfund, som gælder for alle os andre.