Smuglere bestikker lufthavnspersonale til at lade migranter passere med falske papirer

Menneskesmugleren Yahya køber falske identifikationspapirer og flybilletter for migranter.

Da syriske Aras træder ind i lufthavnen i Athen, begår han en afgørende fejl.

I stedet for at gå til højre ved rulletrappen, som hans menneskesmugler nøje har instrueret ham i, går han til venstre.

Derfor kommer Aras ikke hen til det lufthavnspersonale, som ifølge smugleren er blevet bestukket til at lade ham passere med sine falske identifikationspapirer.

I stedet bliver han afvist og må forlade lufthavnen.

- Hvad fanden skete der? Hvor gik du hen?, spørger den rasende smugler, da han og Aras senere mødes.

- Til venstre. Jeg troede, det var køen til højre, ikke højre sektion, svarer Aras.

Han er selv vred og afbryder samarbejdet med smugleren uden at betale.

I stedet vil han finde en anden, der kan hjælpe ham med at komme ud af Grækenland og op til sin familie i Tyskland.

Aras bor i en flygtningelejr på det græske fastland, men vil genforenes med sin familie. (© DR Nyheder)

Smugler: Jeg hjælper folk

Gennem et år har DR sammen med den tyske tv-station ZDF fulgt menneskesmuglere og nogle af deres kunder.

De har åbnet døren til en verden, hvor salg af falske identifikationspapirer er sat i system og stordrift, og hvor menneskesmuglere betaler lufthavnspersonale for at vende det blinde øje til, så migranterne kan nå frem til den ønskede destination.

En af dem, der lukrerer på dén forretningsmodel, er menneskesmugleren Yahya.

I Grækenland driver han sin egen, ulovlige forretning med at smugle migranter med fly til andre lande i Europa ved blandt andet at udstyre dem med falske pas og papirer.

Han er den menneskesmugler, som Aras vælger efter det mislykkede forsøg i lufthavnen i Athen.

- Jeg mener ikke, at det er skamfuldt eller ulovligt. Jeg hjælper folk, siger Yahya om sit arbejde.

Yahya udtaler sig på betingelse af, at vi ikke bringer hans rigtige navn. (© DR Nyheder)

Hemmeligt værksted laver falske dokumenter

Ifølge en rapport fra Europol fra sidste år er smugling af migranter via lufthavne mindre udbredt end andre metoder.

Men politisamarbejdet vurderer, at flere og flere vil forsøge at komme ind i Europa med fly, som kontrollen med ruter via havet og på landjorden skærpes.

- Det opfattes generelt som en sikrere, men dyrere måde at rejse på, som giver gode chancer for succes, står der i rapporten.

Smuglerne får kun penge, hvis det lykkes dem at få migranterne om bord på et fly. Derfor risikerer de selv at hænge på de udgifter, som de har op til smuglingsforsøgene.

For Yahya er én udgift den flybillet, som han køber til Aras på et turistkontor i Grækenland. Men Aras har også brug for falske identitetspapirer af høj kvalitet for at slippe gennem europæiske grænsekontroller.

Nogle smuglere tyr til det, der omtales som 'det mørke internet', hvor de kan surfe rundt og bestille falske pas, kørekort og identifikationspapirer i det omfang, som de skal bruge.

De skal blot forsyne leverandørerne med fotos, falske navne og adresser på de migranter, som de handler for.

Andre køber dokumenterne via lukkede grupper på Facebook, som DR har haft adgang til.

Yahya går imidlertid til et af de hemmelige pasværksteder, der ligger i Grækenland, og som kun få kender beliggenheden af.

Af hensyn til deres sikkerhed afviser de ansatte i værkstedet at lade DR filme på stedet. Men på Yahyas egne optagelser fra værkstedet kan man se bunker af blandt andet tyske, amerikanske og filippinske pas, som er blevet stjålet rundt omkring i Grækenland.

På en skrivemaskine laves falske identitetskort, som passer til de ægte pas.

Yahya tjekker det pas, som han har købt til Aras, under et uv-lys for at sikre sig, at det forfalskede visum ser ægte ud. (© DR Nyheder)

Sendt ud af boardingkøen

Yahya giver Aras besked på at barbere skægget af og klippe håret, så han kan ligne billedet på sit nye pas mest muligt.

Derefter tager Aras igen turen fra flygtningelejren til lufthavnen, hvor hans falske papirer og pas denne gang får ham gennem sikkerheds- og paskontrollen.

Han når helt frem til gaten og viser sine papirer til en lufthavnsmedarbejder.

Men i stedet for at vinke Aras videre mod flyet, sender lufthavnsmedarbejderen ham ud af køen og i armene på græsk politi, der begynder at udspørge ham grundigt.

Aras kan ikke svare på de spørgsmål, som betjenten stiller, og han bliver derfor nægtet adgang til flyet og må igen forlade lufthavnen med uforrettet sag.

Og heller ikke denne gang er der løn til hans menneskesmugler.

- Folk tror, at vi bliver millionærer på det her, men sådan er det ikke. Det er ligesom gambling. Meget ofte taber vi, siger Yahya.

Aras kører tilbage til den flygtningelejr, han bor i. (© DR Nyheder)

Vil væk fra Grækenland

På grund af Grækenlands beliggenhed fungerer landet som et transitpunkt for mange migranter, og det presser de i forvejen overfyldte, græske modtagelsesfaciliteter.

På grund af forholdene for asylansøgere i landet har FN's Højkommissariat for flygtninge (UNHCR) længe frarådet andre lande at sende asylansøgere tilbage til Grækenland, selvom de er blevet registreret der først.

Aras og mange andre migranter forsøger da også ihærdigt at undgå at strande i de græske lejre.

Fakta: Migranter og flygtninge i Grækenland

  • UNHCR advarer om, at asylansøgere er udsatte i forhold til vold, selvskade og seksuelle overgreb i flygtningelejre særligt på de græske øer.

  • Sidste år ankom 173.450 migranter og flygtninge til Grækenland via havet.

  • Hidtil i år er tallet 26.821. Dertil kommer dem, der kom via fastlandet.

  • 21.253 asylansøgere er i år blevet omplaceret fra Grækenland til andre europæiske lande. Dertil kommer et antal, der er blevet sendt retur til Tyrkiet. Kilder: UNHCR og Europa-Kommissionen

Men hvis de først er registreret som asylansøgere i Grækenland, så kan de ikke lovligt rejse videre til et andet EU-land, og mange vælger derfor ligesom Aras at betale for en menneskesmuglers hjælp.

- Ruten afhænger af, hvor meget du betaler. Jo mere, du betaler, jo bedre er ruten. Man kan rejse for 1.600, 2.000, 3.500 eller 5.000 euro. Man kan endda gøre det for 9.000, så følger de personligt én til flyet. Alt har en pris, siger Aras.

Selv skal han betale 5.000 euro - hvilket svarer til mere end 37.000 kroner - hvis det lykkes Yahya at få Aras om bord på et fly.

Ekspert: Bestikkelse er en af hovedudgifterne

Ekspert i organiseret kriminalitet Tuesday Reitano fortæller, at smuglerne forsøger at adskille sig fra hinanden på pris og på den sikkerhed, de tilbyder.

Som rådgiver for FN, EU og politisamarbejdet Europol har hun holdt utallige møder med menneskesmuglere og fået et indgående kendskab til deres metoder.

Ifølge hende er bestikkelsespenge til korrupt lufthavnspersonale en af de største udgifter for smuglerne, der opererer via lufthavne.

- De etablerer adgangsvejen, så de rette personer har fået besked på at se den anden vej, når migranten krydser grænsen, siger hun.

Aras sidder i lejren og tæller de penge, som han skal betale, hvis hans og Yahyas foretagende lykkes. (© DR Nyheder)

På sin mobiltelefon har Yahya en stribe fotografier af migranter, som han har fået gennem lufthavne.

Billederne er sendt fra flysæder som bevis på, at migranterne er sluppet gennem kontrollen og er på vej mod deres mål.

Den slags fotos har Tuesday Reitano også set, når hun har talt med menneskesmuglere. Hun fortæller, at de ofte som noget af det første hiver telefonen frem og afspiller hilsener fra migranter, som de har hjulpet.

- Det er meget vigtigt for dem at vise, at de får det til at lykkes, at folk stoler på dem, og at de er troværdige, siger Tuesday Reitano.

Efter to fejlslagne forsøg er det en dag en storsmilende Aras, der sender en uskarp video optaget med mobiltelefonen fra et flysæde.

Han er kommet gennem lufthavnskontrollen og er på vej mod sin familie i Tyskland.

Aras bor i dag i et nordeuropæisk land. Hans fulde navn er redaktionen bekendt. (© DR Nyheder)

Fakta: Menneskesmuglerne

  • DR har sammen med den tyske tv-station ZDF gennem et år fulgt menneskesmuglerne Ali og Yahya og den syriske mand Aras, der forsøger at komme til Europa.

  • I dokumentarprogrammet 'Menneskesmuglerne' åbner de og andre i den ulovlige branche døren til en lukket verden.

  • Der indgår også optagelser af libyske smuglere, som handler med migranter, i dokumentaren.

  • 'Menneskesmuglerne' kan ses her på DR TV og sendes på DR1 den 27. november klokken 21.55.