Menneskesmugler står åbent frem for første gang: Ali fragter migranter over Middelhavet

DR har gennem et år fulgt menneskesmugleres arbejde med at fragte migranter til Europa.

Ali sidder på passagersædet af en bil et sted i Tyrkiet. Han er på vej til sin leverandør for at købe redningsveste.

Ikke til sig selv, men til de migranter, som han snart skal smugle over Middelhavet. Før han stiger ud af bilen, trækker han hætten på sin rødbrune vest op over hovedet.

Over hele Europa er der politi og efterretningstjenester, som jager menneskesmuglere som Ali, og han er konstant på vagt.

Men Ali mener ikke, at det, som han gør, er ulovligt.

- For det første er det en humanitær indsats. Og for det andet hjælper jeg folk, der beder mig om hjælp. Jeg siger ikke, at jeg hjælper folk gratis. For et vist beløb, ja, men det vigtige er, at jeg ikke udnytter dem, siger han.

Ali er en af de menneskesmuglere, som har valgt at stå frem i en dokumentarfilm lavet af DR i samarbejde med den tyske tv-station ZDF.

Han er en del af en større, kriminel smuglerorganisation, som mod betaling fragter migranter over Middelhavet.

Ali har udtalt sig på betingelse af, at vi ikke bringer hans rigtige navn.

Båd klar til afgang

På lageret under den smalle butik, som Ali er trådt ind i, hænger grå, blå, beige og sorte jakkesæt på stribe på bøjlestænger langs væggene.

De orange redningsveste er gemt væk bagerst på lageret i et skjult rum.

- Jeg køber dem her, fordi de er af god kvalitet. Den ægte vare, siger Ali.

Selvom turen over Middelhavet er en farefuld færd, så er der stor efterspørgsel på den slags ydelser, som Ali tilbyder.

FN's Højkommissariat for flygtninge anslår, at 158.430 flygtninge og migranter siden årets begyndelse har forsøgt at krydse havet for at komme til Europa.

Et andet tal viser, at 2.992 er druknet eller forsvundet i forsøget.

Ekspert i organiseret kriminalitet Tuesday Reitano anslår, at 90 procent af migranterne bruger menneskesmuglere som Ali.

Som rådgiver for FN, EU og politisamarbejdet Europol har hun haft utallige møder med menneskesmuglere, hvilket har givet hende et indgående kendskab til deres metoder.

- Migranterne vælger smuglere, som de stoler på kan hjælpe dem. De fungerer ligesom rejseagenter, siger Tuesday Reitano.

Men branchen er illegal, og europæiske toppolitikere betegner smuglerne som kyniske forbrydere, der udnytter sårbare mennesker for egen vindings skyld i en yderst profitabel forretning.

Smuglernes forretning er dog formentlig ikke så god, som mange antager, siger Tuesday Reitano.

- Det ser ud, som om at deres profit er kolossal, men rejsen er faktisk dyr, og smuglerne har mange udgifter. Vi vil gerne se på dem som profitmagere, der tjener på andres nød, men det er ærlig talt ikke mere profitabelt end rejsebranchen. Formentlig endda mindre, siger hun.

Ali kommer fra Syrien, men arbejder som menneskesmugler i Tyrkiet. Han får blandt andet kontakt til migranter gennem folk, som han tidligere har hjulpet over Middelhavet. (© DR Nyheder)

Ali gør klar til turen

Nogle dage efter afhentningen af redningsvestene kører Ali ned til en havn, som han omtaler som 'smuglernes havn'.

Han har en båd klar til afgang og migranter nok til at fylde den, men som han står og kigger ud over vandet, bliver han betænkelig ved at gennemføre smuglingen. Det er ved at blæse op.

Dagen igennem tjekker han vejrsituationen på sin mobiltelefon.

- Vejrudsigten lover høj sø. Fra midnat til klokken seks i morgen tidlig er bølgerne halvanden meter høje, siger Ali, da mørket er faldet på, og han sidder på en restaurant og drikker en øl.

Han aflyser derfor nattens afgang.

Selvom Ali mener, at han handler på en bund af gode intentioner, så ved han godt, at der lyder et rungende politisk krav fra europæiske politikere om, at der skal drives klapjagt på menneskesmuglere.

Derfor krydser han over på den anden side af gaden, når han mener, at han har fået øje på en efterretningsagent.

- De kan rende mig. De kan alligevel ikke gøre noget, siger han.

Men Ali tager fejl.

Fakta: De største migrantgrupper

  • Nigeria: 17.487

  • Syrien: 14.824

  • Guinea: 12.158

  • Elfenbenskysten: 11.966

  • Marokko: 9.558 Tallene viser de største grupper migranter og flygtninge, der i år er kommet til Europa via havet fra 1. januar til 24. november. Kilde: FN's Flygtningehøjkommissariat

Anklageskrifter og overvågningsrapporter fra det tyrkiske politi, som DR og ZDF har fået aktindsigt i, viser, at politiet har blikket rettet mod Ali og overvåger hans mindste bevægelse.

Tyrkisk politi mistænker ham for at fungere som transportleder og ansvarlig for køb af gummibåde og redningsveste.

Dermed rangerer politiet ham over smuglerorganisationens mellemmænd, som indlogerer migranter i sikre huse tæt på kysten forud for rejsen, og som sørger for, at de er klar til at blive afhentet af chauffører, som kører dem til den strand, som de skal sejle fra.

Han rangerer ifølge politiet også over de vagter, som spejder efter politiet og eskorterer køretøjerne med migranter på vej mod bådene.

Politiet fastslår derfor, at Alis aktiviteter skal standses.

Det ved Ali ikke, mens han forbereder sig på at modtage det næste hold, som skal med hans båd.

En sen aften er Ali og hans hjælpere på vej gennem byen til en restaurant, hvor et hold migranter spiser sammen, før de skal videre mod havet.

Efter måltidet stiger migranterne ind i en hvid varevogn, som skal fragte dem det sidste stykke mod havet. Ali følger efter varevognen i en anden bil, og efter timers kørsel kommer de til den strand, hvor han har en båd liggende.

Der skal flere børn med på båden. Nogle af dem er så små, at de kan ligge i deres redningsvest.

En far er på vej mod båden med et af sine børn. (© DR Nyheder)

Politiet rykker ind

Ali mærker også den store efterspørgsel på bådture til Europa, som tallene fra FN viser. Han føler sig presset.

- Jeg er bekymret for dem, der kommer med et håb om at komme sikkert over, siger han.

Han siger også, at han er bekymret for, hvem der skal hjælpe dem, hvis han selv kommer i fængsel.

Den dato er tættere på, end han aner.

3. januar i år bliver Ali anholdt af tyrkisk politi og varetægtsfængslet for smugling af flygtninge.

På slørede optagelser bragt i medier efter anholdelsen ses Ali blive ført ud af en retsbygning i håndjern sammen med en række andre anholdte, som alle er sigtet for at være en del af en større menneskesmuglerorganisation.

Men fængselsopholdet sætter ikke punktum for hans arbejde som menneskesmugler.

Efter fem måneder i fængsel bliver han løsladt, og han er nu på vej tilbage i smuglerbranchen i Tyrkiet.

- Jeg skal begynde helt forfra. I dag har jeg intet, men snart ser du mig som millionær, siger han.

Fakta: Menneskesmuglerne

  • DR har sammen med den tyske tv-station ZDF gennem et år fulgt menneskesmuglerne Ali og Yahya og den syriske mand Aras, der forsøger at komme til Europa.

  • I dokumentarprogrammet 'Menneskesmuglerne' åbner de og andre i den ulovlige branche døren til en lukket verden.

  • Der indgår også optagelser af libyske smuglere, som handler med migranter, i dokumentaren.

  • 'Menneskesmuglerne' kan ses her på DR TV og sendes på DR1 den 27. november klokken 21.55.