Politiet har fået nye muligheder for at følge DNA-spor, efter at den 32-årige mand, der nu foruden sagen om den 13-årige pige fra Vestsjælland også er sigtet i to andre sager – heriblandt drabet på Emilie Meng.
Det fortæller Bent Isager-Nielsen, der er tidligere drabschef og leder af Rejseholdet.
Den sigtede i sagen om den 13-pige blev afhørt af politiet under efterforskningen af Emilie Mengs forsvinden. Desuden var han blandt de 1450 personer, der afgav sit DNA under Emilie Meng-sagen.
Men når han nu er sigtet, åbner det andre muligheder.
- Det mundskrab til DNA, man tager nu, kan bruges på en helt anden måde, end da han sammen med de mange andre frivilligt gav sin DNA til direkte sammenligning, siger han.
Han forklarer, at man nu blandt andet kan sekventere DNA'et på den sigtede, hvilket giver nogle nye retsmedicinske og retsgenetiske muligheder. DNA-sekventering er en aflæsning af den genetiske kode i et bestemt stykke DNA.
Det kan være brugbart, hvis der eksempelvis er fundet DNA fra en person ved den sø, hvor Emilie Meng efterfølgende blev fundet.
- Når man tager DNA fra en sigtet, tager man en helt anden form for DNA, som man også kan bruge meget mere detaljeret, end man kunne fra hans tidligere DNA. Men det kræver, at man har noget at holde det oppe imod, siger Bent Isager-Nielsen.
Gør politiets arbejde lettere
Bo Thisted Simonsen, der er afdelingsleder på Retsgenetisk Afdeling på Københavns Universitet er enig. Han siger, det altid vil være en hjælp for politiets efterforskning, hvis man kan målrette efterforskningen til én person i stedet for at lave undersøgelser på 1.450 personer.
- Der er jo grænser for, hvor omfattende undersøgelser man kan lave på samtlige spor. Det er betydeligt nemmere at fokusere på én end på 1.450 personer på én gang, siger han.
Politiet fortalte også på pressemødet i går om en Hyundai i30, som den nu sigtede ejede, da Emilie Meng forsvandt fra Korsør. En bil af sammen type blev set omkring Korsør Station, netop da hun forsvandt. Det var på grund af bilen, at den nu sigtede indgik i efterforskningen dengang.
Politiinspektør Kim Kliver fra Sydsjællands- og Lolland-Falster Politi sagde i går, at bilen, der er blevet fundet i Slovakiet, nu skal undersøges af danske kriminalteknikere.
DNA har uendelig holdbarhed, men...
Selvom Emilie Meng forsvandt helt tilbage i 2016, kan det dog stadig være muligt at finde DNA-spor fra hende, hvis hun har opholdt sig i bilen. Det fortæller Bo Thisted Simonsen.
- I princippet har DNA en uendelig holdbarhed, hvis det bliver opbevaret under de rigtige forhold. Derfor er det ikke utænkeligt, at man i spor, der er afsat for syv år siden, kan få en intakt DNA-profil. Det har vi oplevet i mange tilfælde, siger Bo Thisted Simonsen.
Han siger dog, at det kan være at finde en nål i en høstak, da rigtig mange personer kan have haft adgang til bilen, og at man risikerer, at den nyere DNA overdøver det DNA, der har været der gennem længere tid. Derudover kan det også godt lade sig gøre helt at fjerne DNA.
På den anden side er det dog meget små mængder, der skal til for at sikre en god og sikker DNA-profil.
Hør Bo Thisted Simonsen fortælle, hvor lidt DNA der skal til, for at skabe en DNA-profil i videoen nedenfor:
Kan ikke dømmes ud fra DNA alene
Bent Isager-Nielsen siger, at DNA i tiltagende grad spiller en større rolle i retssager. Men et DNA-spor kan ikke stå alene.
- DNA er næsten altid et meget vigtigt indicium, men der skal andre ting til. Det skal også være underbygget af andre ting. Der kan altid være en teoretisk mulighed for, at DNA er havnet der på anden vis, siger den tidligere drabschef.
Den sigtede nægter sig skyldig i de to nye sigtelser, politiet rejste mod ham i går. Udover sagen om Emilie Meng drejer det sig om en sag, hvor en ung kvinde i Sorø sidste år blev truet med en kniv, men hvor det lykkedes hende at undslippe. I den sag er han sigtet for forsøg på frihedsberøvelse og forsøg på voldtægt.
Den 32-årige erkender delvist sigtelsen i sagen om den 13-årige pige.
Se DR's dokumentar om politiets efterforskning i Emilie Meng-sagen her: