I Danmark er det sjældent, at samme gerningsmand står bag flere seksuelle overfald eller drab.
I politisprog kaldes en sådan gerningsmand for en serieforbryder.
Lige nu arbejder politier ud fra en hypotese om, at den 32-årige mand, som er sigtet for at bortføre og voldtage en 13-årig pige fra Kirkerup i midten af april, muligvis også står bag andre forbrydelser.
På et pressemøde i dag kunne Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi fortælle, at den 32-årige mand både er blevet sigtet for drabet på 17-årige Emilie Meng, der i 2016 forsvandt efter en bytur, og for trusler og voldtægtsforsøg mod en efterskoleelev i november 2022.
- En serieforbryder er en person, som begår mere end to forbrydelser over længere tid, forklarer Bent Isager-Nielsen, der er tidligere drabschef og chef for Rejseholdet.
De kan optræde i mange former - som brandstiftere, voldtægtsforbrydere eller i sidste ende som seriemordere.
- Kendetegnet ved serieforbrydelser er, at der en nedkølingsperiode mellem de forskellige kriminelle handlinger, siger han.
En særlig fremgangsmåde
Ligesom i den konkrete sag med den 13-årige pige, så er det først, når forbrydelsen er sket - - at man kan undersøge, hvorvidt der er tale om en række af forbrydelser.
- Det er først og fremmest, når man har opklaret de enkelte sager, at man kan sige, der er tale om en serieforbryder, påpeger Bent Isager-Nielsen.
Men det, at den 32-årige mand nu bliver sigtet i andre forbrydelser, lukker op for, at politiet kan undersøge, hvorvidt der er flere tilfælde end de tre kendte.
- Har han lavet noget mellem 2016, efter Emilie Meng, og 2022 hvor efterskoleeleven blev forsøgt voldtaget, fortæller Bent Isager-Nielsen om de spørgsmål politiet skal stille sig selv nu.
Ligesom Bent Isager-Nielsen har museumsleder på Politimuseet i København og ph.d. i politihistorie, Frederik Strand, en stor viden om serieforbrydere.
Han har i sit arbejde bemærket, at de enkelte serieforbrydere ofte har en særlig fremgangsmåde, når de begår en forbrydelse.
- Fremgangsmåden kan afsløre nogle fællestræk ved forbrydelserne, som efterfølgende kan linkes sammen, forklarer han.
Det første eksempel, der falder Frederik Strand ind, er den dømte Marcel Lychau Hansen, der også blev kendt under navnet 'Amagermanden'.
To drab og seks voldtægter over 23 år
Spoler vi tiden tilbage til 2011, sad Amagermanden på anklagerbænken og blev idømt livstid for to drab og seks voldtægter i perioden fra 1987 til 2010.
- Den måde, han behandler ofrene på, og den måde, han begår voldtægterne på, er meget kontrollerende. Forbrydelserne er meget brutale, forklarer Frederik Strand.
Amagermanden havde været i politets søgelys siden drabet på en 73-årige kvinde i 1987.
Tre år senere dræbte han en 40-årig kvinde på Amager, fem år senere holdt han fire unge piger som gidsler i en villa på Amager og voldtog dem.
10 år senere, i efteråret 2005, voldtog han en ung kvinde på et kollegie på Amager. I efteråret 2010 voldtog han en 17-årige kvinde i en kolonihaveforening på Amager
Et andet eksempel, som Frederik Strand nævner, er mordene på den kun otte-årige Conny Jacobsen og den 15-årige Connie Lund Koue tilbage i 1970'erne.
- Gerningsmanden, Claus Berggren, var meget bestialsk, og han gik direkte efter at slå ihjel, fortæller Frederik Strand.
- Normalt er der først en sædelighedsforbrydelse som voldtægt og så efterfølgende drabet, fortæller Frederik Strand.
- Men her slår han ihjel med det samme og fællestrækket for drabene er en form for 'overkill'.
Drabene var altså udført med uhensigtsmæssig overdrivelse.
Claus Berggren valgte begge sine ofre tilfældigt, og ingen af dem kendte deres gerningsmand på forhånd.
- Det er hans særlige fremgangsmåde i forhold til drabene. Så der kan vi se et fællestræk i forbindelse med hans måde at agere på.
Claus Berggren afsonede 25 år af sin livstidsdom i blandt andre Vridsløselille, Herstedvester og Vestre Fængsel. Han døde i 2002 af kræft i i bugspytkirtlen på Vestre Fængsels sygehusafdeling.
Seksårige Joachim blev forvekslet med en pige
Når vi ser på de serieforbrydere, som vi har haft i Danmark, så er der i en stor del af tilfældene - i hvert fald når vi ser på drabssagerne - tale om kvindelige ofre og mandlige gerningsmænd.
- Der er enkelte eksempler på kvindelige drabsmænd. Et af de mest kendte eksempler er Dagmar Overby - også kaldet Englemagersken - som blev dømt for drab på spædbørn i perioden mellem 1916 til 1920.
- Men ellers ser vi ikke mange andre af denne her type af kvindelige serieforbrydere, da serieforbrydelserne ofte er forbundet med sædlighedskriminalitet.
Museumslederen på Politimuseet kan dog komme i tanke om et konkret eksempel, hvor en lille dreng var offer for et seksuelt motiv og efterfølgende drab.
Seksårige Joachim blev i 1986 fundet mellem nogle grantræer i Randers, stukket ihjel med en kniv.
Gerningsmanden havde som i de tidligere eksempler en særlig fremgangsmåde og henvendte sig til avispiger i området og begik overgreb på dem.
- Han møder Joachim på den rute, hvor han antaster pigerne, og tror, han er en pige.
- Han tager ham med og finder ud af, at han er en dreng. Og så slår han ham ihjel, beskriver Frederik Strand.
De er ikke sindssyge
Ud over en ensartethed i fremgangsmåde, så er der ikke tydelige kendetegn ved en serieforbryder.
- Du kan ikke pege på en person og sige: 'Han er serieforbryder'. Det er ofte personer, som har et helt almindeligt liv, siger Frederik Strand.
- De har en helt almindelig tilværelse. Flere af dem har familier, almindeligt arbejde og er del af foreningslivet.
Ifølge Frederik Strand så er der dog én ting, som kæder serieforbryderne sammen. Det er sjældent, at de er psykotiske.
- Der er ikke tale om en person, der er sindssyg i gerningsøjeblikket, når vi ser på serieforbrydere eller seriemordere, siger han og tilføjer:
- De er svært personlighedsforstyrrede, men ikke sindssyge.
Og selvom artiklen her nævner flere eksempler, så understreger både Bent Isager-Nielsen og Frederik Strand, at serieforbrydelser er usædvanlige i Danmark.
- Dermed ikke sagt, at danskerne er bedre mennesker, men det danske samfund er så gennemreguleret, og derfor så bliver de her forbrydelser ofte afdækket tidligt, inden det begynder at blive en serie af forbrydelser, forklarer Frederik Strand.
Den 32-årige mand, som nu er blevet sigtet i tre sager, nægter sig skyldig i de nye sigtelser mod ham.
DR har i en serie fra 2019 sat sat fokus på politiets efterforskning i forbindelse med Emilie Meng-sagen. Du kan se den på DRTV.