”Åbenhed og fortrolighed.”
Det var i flere år et selvstændigt punkt på Politiets Efterretningstjenestes hjemmeside. Her kunne offentligheden læse, hvad PET gjorde sig af overvejelser om, hvad man åbent kunne fortælle til offentligheden, og hvad der var fortroligt.
Nu er punktet væk og erstattet med en passage et andet sted på hjemmesiden, hvor de to ord er byttet om, så ordet fortrolighed står først. Samtidig er ordlyden i beskrivelsen ændret.
Det kom frem i dag i Københavns Byret i sagen mod tidligere PET-chef Jakob Scharf. Her havde forsvareren ordet og afhørte den nuværende chef for efterretningstjenesten, Finn Borch Andersen.
Frem til 2016 stod der ifølge en sammenligning af den nuværende hjemmeside med tidligere udgaver, at ”der er fortrolighed om dele af PET’s virksomhed. Det gælder bl.a. hensyn til beskyttelse af PET’s kilder, særlige arbejdsmetoder, samarbejdspartnere og konkrete operationer.”
Nu er det strammet op, så der står, at der er ”fortrolighed om store dele af PET’s virksomhed.”
Samtidig står der ikke længere, at det er for at beskytte særlige arbejdsmetoder. Den sætning er nemlig erstattet med en vending om ikke af afsløre ”PET’s og samarbejdspartneres arbejdsmetoder, kapacitet, konkrete operationer og kilder.”
- Har du en forklaring på, hvorfor man ændrer teksten? ville Jakob Scharfs forsvarer, Lars Kjeldsen, vide.
- Man kan altid diskutere den åbenhedspolitik, som en efterretningstjeneste skal have. Og vi gør alt for at være så åbne som mulige, sagde Finn Borch Andersen fra vidneskranken.
- Men det har ikke rigtigt noget at gøre med, hvorvidt oplysninger er fortrolige eller ikke.
PET-chef: Offentlige oplysninger er også fortrolige
Forsvarer Lars Kjeldsen ville også vide, hvordan en oplysning stadig kan være fortrolig, når politiet eller PET for eksempel har fortalt om det i en konkret retssag eller i en årsberetning.
- Det forhold, at en arbejdsmetode eller en kildeoplysning har været gengivet i for eksempel retten, betyder ikke, at medarbejdere kan fortælle om dem. Det er fortsat fortroligt.
- Men når den indgår i en straffesag, vil den oplysning vel være afklassificeret for at kunne bruges i retten? spurgte Lars Kjeldsen.
- Ja, i retten, men det vil stadig være en fortrolig oplysning at fortælle om som medarbejder, lød det fra PET-chefen.
Ifølge den nuværende PET-chef vil sådanne oplysninger nemlig tillægges større værdi, hvis de kommer fra en medarbejder hos PET, end hvis medierne for eksempel beskriver dem.
Forsvarer Lars Kjeldsen ville så vide, om det virkelig er fortroligt, at PET bruger aflytningsudstyr, eller at PET forsøger at for eksempel få kilder i terrornetværk. Det er nemlig noget, PET selv beskriver i gamle årsrapporter.
- Jeg medgiver, at der er noget, der er så åbenbart og så offentligt, at det må man acceptere. Men udgangspunktet er, at vi ikke må udtale os. Jo flere tal, vores modstandere får, som de kan lægge sammen, jo lettere vil man have ved at imødegå vores arbejde, sagde Finn Borch Andersen.
På onsdag får Jakob Scharf selv ordet i byretten.
Sagen mod Jakob Scharf
- •
52-årige Jakob Scharf var chef for PET fra 2007 til 2013.Nu er han direktør i efterretningsvirksomheden Certa.
- •
I 2016 lod han sig interviewe til bogen ”Syv år for PET” om sit arbejde i efterretningstjenesten.
- •
På grund af bogen er han tiltalt for brud på sin tavshedspligt. Det kan give op til to års fængsel.
- •
Der forventes dom i sagen den 28. november.
- •
I løbet af sagen skal den nuværende chef for PET, Finn Borch Andersen, og to andre PET-ansatte vidne. Det samme skal Jakob Scharf, journalist Morten Skjoldager, forlagsdirektør Jakob Kvist fra People's Press og endnu en forfatter.