I undersøgelsen har vi afgrænset målgruppen til at være ikke-vestlige indvandrere fra de ni lande, hvor flest ikke-vestlige indvandrere er kommet til Danmark fra. Det er landene Tyrkiet, Irak, Bosnien-Hercegovina, Iran, Syrien, Libanon, Pakistan, Afghanistan og Somalia.
Denne gruppe udgør lige over halvdelen af den samlede gruppe af ikke-vestlige indvandrere i Danmark. Den anden halvdel, som altså ikke er med i undersøgelsen, består af personer fra omkring 150 lande.
Derudover har vi lavet nogle øvrige afgrænsninger af målgruppen. For eksempel indeholder den kun personer, som er indvandret før den 1. januar 2015, og som stadig boede i Danmark, da undersøgelsen blev lavet. På den måde sikrer vi os, at personerne har et tilstrækkeligt kendskab til Danmark og stadig har en dagligdag i Danmark. Desuden er personerne mellem 18 og 65 år, så de har en mulig tilknytning til arbejdsmarkedet.
En universel repræsentativ bruttostikprøve
I alt 126.572 personer i Danmark er indvandret fra de ni ovenstående lande og opfylder de øvrige kriterier. De kaldes i undersøgelsen den samlede population.
Danmarks Statistik har ved lodtrækning udtrukket cirka 700 personer fra hvert af de ni lande i populationen. Til sammen er 6.122 personer blevet udtrukket. Denne gruppe kaldes bruttostikprøven. Bruttostikprøven er de 6.122 personer, der er blevet inviteret til at deltage i undersøgelsen.
Fordi bruttostikprøven er udtrukket tilfældigt, og fordi alle personer i populationen har haft lige stor sandsynlighed for at blive udtrukket, er bruttostikprøven universelt repræsentativ. Det betyder, at bruttostikprøven er repræsentativ målt på alle tænkelige baggrundsvariable.
En baggrundsvariabel kan eksempelvis være køn, hvilket vil sige, at der er den samme fordeling af mænd og kvinder i bruttostikprøven som i populationen med kun mindre afvigelser. Det samme gælder for andre baggrundsvariable som alder, region, indkomst, uddannelse og så videre. Uanset hvilken baggrundsvariabel, man kigger på, vil bruttostikprøven ligge tæt på populationen.
Spørgeskema på otte sprog
For at få et indblik i målgruppens adfærd og holdninger har vi udformet en række spørgsmål, der dækker mange forskellige emner. Danmarks Statistik har kvalitetssikret spørgsmålsformuleringerne.
Svarpersonerne har haft mulighed for at besvare spørgsmålene på to måder. Enten ved at udfylde et elektronisk spørgeskema eller ved at medvirke i et telefoninterview.
Spørgeskemaet er oversat til otte forskellige sprog. Det sikrer, at flest mulige personer kan deltage inklusiv dem, der er dårlige til dansk. De otte sprog er engelsk, tyrkisk, arabisk, serbokroatisk, farsi, urdu, dari og somali. Det har også været muligt for svarpersonerne at blive interviewet over telefonen på de forskellige sprog.
Svarpersonerne har besvaret spørgeskemaet mellem den 8. april og den 11. maj 2016.
Bortfald opstår, når svarpersoner falder fra
Ud af de 6.122 personer, der har fået tilsendt en invitation til spørgeskemaet, har 1.934 personer besvaret det. De kaldes nettostikprøven. Det svarer til, at 32 procent har besvaret spørgeskemaet. Set i forhold til målgruppen, som kan være en svær gruppe at få i tale, er det en tilfredsstillende svarprocent og på niveau med de fleste meningsundersøgelser.
Men det betyder samtidig, at der er en gruppe, som ikke har besvaret spørgeskemaet. Man siger derfor, at der er et bortfald. Det skyldes eksempelvis, at nogle svarpersoner ikke har ønsket at deltage eller ikke har været til at træffe.
Bortfaldet påvirker repræsentativiteten i nettostikprøven. Det skyldes, at når nogle svarpersoner falder fra, opstår der en skævhed mellem nettostikprøven og populationen. Eksempelvis kan for mange mænd have besvaret spørgeskemaet i forhold til kvinder, hvilket betyder, at der er flere mænd i forhold til kvinder i nettostikprøven end i populationen.
Det vil sige, at man ikke længere kan regne med, at de 1.934 svarpersoner ligner populationen på alle baggrundsvariable, selv om bruttostikprøven gjorde det i udgangspunktet.
Opregning sikrer repræsentativiteten
For at genoprette repræsentativiteten i nettostikprøven har Danmarks Statistik foretaget en opregning. Det betyder, at de lader svarene fra de personer, som der er for mange af, fylde lidt mindre i det samlede resultat, mens svarene fra de personer, der er for få af, fylder lidt mere i det samlede resultat. Har eksempelvis for få kvinder besvaret spørgeskemaet, fylder deres svar altså mere, mens mændenes svar, hvor for mange har besvaret spørgeskemaet, fylder mindre.
Det er kun muligt at foretage en opregning på de baggrundsvariable, som Danmarks Statistik har oplysninger om. De kaldes registeroplysninger.
For Irak, Bosnien-Hercegovina, Iran, Syrien, Libanon og Afghanistan er der regnet op efter køn, alder, region, opholdstid i Danmark, familieindkomst, familietype og socioøkonomisk status. For Tyrkiet, Pakistan og Somalia er der brugt variablene køn, alder, opholdstid i Danmark og familietype.
Efter opregningen kan nettostikprøven siges at repræsentere populationen på de målelige forhold i registrene, og derfor kan vi generalisere svarene fra de 1.934 personer til at gælde for den samlede population.
Hvor sikre er resultaterne
Selv om nettostikprøven er gjort repræsentativ, så resultatet kan generaliseres, er der en usikkerhed forbundet med resultatet. Den kaldes den statistiske stikprøveusikkerhed.
Størrelsen på den statistiske stikprøveusikkerhed afhænger af antallet af svarpersoner samt effekten af opregningen. På de overordnede resultater for de 1.934 svarpersoner er den maksimale statistiske stikprøveusikkerhed 2,4 procentpoint ved et 95 procent konfidensniveau.
Det betyder, at hvis 50 procent af svarpersonerne i nettostikprøven har svaret A til et spørgsmål, kan vi med 95 procent sikkerhed sige, at mellem 47,6 og 52,4 procent af populationen mener A.
For resultater på undergrupper er usikkerheden større, fordi antallet af svarpersoner falder. Eksempelvis er den maksimale statistiske stikprøveusikkerhed for undergruppen mænd på 3,1 procentpoint (1.096 mænd har deltaget i undersøgelsen), mens den for personer fra Somalia er 9,2 procentpoint (123 personer fra Somalia har deltaget i undersøgelsen).