Oplever du, at politiet stopper dig uden grund, så skal du huske at klage.
Sådan lyder opfordringen fra rigspolitichefen, Jens Henrik Højbjerg, efter DR-dokumentaren ”I politiets vold: Mørk og mistænkt”.
Her fortæller flere om deres oplevelser af, at politiet går efter dem på grund af deres mørke hudfarve.
I dokumentaren bliver der også lagt nye tal frem, som viser, at ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i langt højere grad end etniske danskere bliver sigtet i sager, der aldrig fører til en dom.
Men hvordan klager man til politiet? Og hvornår må politiet egentlig stoppe dig?
Politiinspektør Stine Arneskov Mathiesen fra Rigspolitiet giver svar på seks spørgsmål om reglerne:
1: Hvordan klager man over politiet?
- Hvis man føler, at det var en uberettiget henvendelse, som politiet foretog, kan man klage – både over adfærd og politiets dispositioner, siger Stine Arneskov Mathiesen.
Med dispositioner mener hun politiets beslutninger.
Klagen kan enten sendes til Den Uafhængige Politiklagemyndighed, der efterforsker klager over politiets adfærd. Den kan også sendes til den nærmeste politikreds.
- Vi skal nok sørge for, at den ryger det rette sted hen og bliver vurderet, siger politiinspektøren.
2: Hvornår må politiet stoppe folk?
- Der findes et helt regelsæt for, hvornår politiet må stoppe og visitere borgerne, og det er naturligvis dem, politiet følger, fortæller Stine Arneskov Mathiesen.
Færdselsloven giver politiet ret til at stoppe og kontrollere en fører og et køretøj for at se, om der er fejl på en bil, eller om føreren har kørekortet i orden.
Hvis en person ikke kan tage vare på sig selv, må politiet kigge i lommerne på folk for at se, om der er id-papirer.
Politiet kan også vælge at oprette visitationszoner i bestemte områder over en bestemt periode. Her må politiet visitere alle for at forebygge brug af våben.
Men som hovedregel skal politiet have en ”rimelig grund til mistanke” om, at der er sket en overtrædelse af loven, før politiet kan stoppe folk på gaden for at visitere dem.
Det kan ifølge politiinspektøren handle om, hvilken adfærd en person har på et givent tidspunkt.
Det kan også være, at der lige er sket en strafbar handling i nærområdet, og der er blevet rundkastet et signalement, som vedkommende passer på.
Og så kan "rimelig grund til mistanke" også gå på, at en person opholder sig i et område, hvor der er våben og narkotika i omløb, og politiet har særlig fokus på, om nogen smider noget eller ser ud som om, de skjuler noget under jakken.
- Der kan være mangfoldige omstændigheder, som gør, at politiet går ind og skønner, at her er der rimelig grund til mistanke, siger Stine Arneskov Mathiesen.
3: Hvad hvis du er brun i huden?
Hvis du så er brun i huden og befinder dig et eller andet sted i København, er det så grund nok til, at politiet kan stoppe dig?
- Det er svært at sige, at man skulle være mistænkelig, blot fordi man har en bestemt hudfarve. Det skal kobles op på noget, der er sket, siger politiinspektøren.
En mere klar melding kommer fra juralektor Nicolaj Sivan Holst fra Aarhus Universitet.
- Politiet kan aldrig bruge hudfarve alene til at stoppe en person. Hudfarve har kun relevans, hvis det for eksempel passer med et signalement, siger han.
Hvis du bliver stoppet af politiet, har du kun pligt til at oplyse dit fulde navn, din fødedato og din adresse.
4: Hvornår må politiet kropsvisitere dig?
Hvis politiet vil visitere dig, skal politiet sigte dig for at have overtrådt loven. Det kan igen kun ske, hvis der er ”rimelig grund til mistanke”.
Som oftest vedrører sigtelserne besiddelse af tyvekoster, overtrædelse af våbenloven eller overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.
Hvis du bliver sigtet, får du nogle rettigheder – for eksempel har du ikke pligt til at udtale dig til politiet.
Politiet skal registrere alt vedrørende episoden i politiets registre.
- Når vi sigter nogen, vil det fremgå af politiets sagsstyringssystem – også i hvilket tidsrum og hvilke omstændigheder det er sket under, fortæller Stine Arneskov Mathiesen.
I DR-dokumentaren "I politiets vold: Mørk og mistænkt" er der eksempler på, at ikke alle visitationer optræder i politiets registre.
- Vores forskrifter går på, at vi bliver nødt til at registrere det, fordi det er sådan, at folk skal kunne klage, siger politiinspektøren.
Det vil undre hende, hvis ikke alt bliver registreret.
5: Hvornår må politiet ransage en bil?
Hvis politiet vil ransage en bil, skal der også være ”rimelig grund til mistanke”, fortæller politiinspektøren.
Igen afhænger det af, hvad der sker på det givne tidspunkt.
- Foregår der noget på tidspunktet, der gør, at vi er særlig observante mod bestemte typer køretøjer, som er flygtet fra et område, hvor der er blevet skudt? Det er sådan nogle ting, hvor betjenten konkret går ind og vurderer, om der er en rimelig grund til at standse køretøjet og få det ransaget, siger Stine Arneskov Mathiesen.
6: Bliver reglerne altid overholdt?
- Ja, det vil jeg mene. Selvfølgelig er der nogle undtagelser ind imellem. Det er mennesker, der udfører de her skøn, så naturligvis bliver der lavet nogle fejl indimellem, men det er heldigvis ganske få, siger politiinspektør Stine Arneskov Mathiesen.