Politiet bør tage det seriøst, når folk oplever, at politiet forskelsbehandler på baggrund af hudfarve.
Det mener Sarmad Mochlif, der selv er politiassistent ved Midt- og Vestjyllands Politi.
I DR-dokumentaren "I politiets vold: Mørk og mistænkt" fortæller Sarmad Mochlif, hvordan han ligesom flere andre medvirkende i dokumentaren har oplevet at blive stoppet og visiteret af politiet uden at have gjort noget.
- Vi står med et problem, som skal løses, og det bliver politiet nødt til at tage seriøst, siger han.
Episoden skete på Københavns Vestegn, mens Sarmad Mochlif var elev i politiet. I sin fritid kørte han sammen med nogle venner i en ældre Toyota Celica, da de blev stoppet af politiet.
- Så visiterede de os uden at sigte os for noget som helst. De fandt selvfølgelig ikke noget, for vi er lovlydige borgere, så der var ikke noget at finde. Men det var en trist oplevelse, siger han.
Følte sig krænket på grund af hudfarven
Sarmad Mochlif er vokset op i Danmark, og har rødder i Irak. I dag arbejder han som politiassistent ved Midt- og Vestjyllands Politi og er politisk aktiv som medlem af Nationalpartiet.
- Jeg er helt sikker på, at det var vores hudfarve og vores etniske baggrund, som gjorde, at de tænkte, at der var nok et eller andet at komme efter. Det var deres fordomme, siger politiassistenten.
- Jeg følte mig krænket, fordi jeg på en eller anden måde blev dæmoniseret. Jeg havde jo ikke gjort noget, siger han.
I DR-dokumentaren "I politiets vold: Mørk og mistænkt" bliver der også lagt nye tal frem fra Danmarks Statistik.
De viser, at der i 2014 var 65 til 70 procent højere risiko for at blive sigtet for noget, man ikke blev dømt for, hvis man var indvandrer eller efterkommer af indvandrere med ikke vestlig baggrund.
Politiet brød reglerne
Selvom politiet visiterede Sarmad Mochlif, blev han aldrig sigtet for noget.
DR-dokumentar har søgt aktindsigt i Sarmad Mochlifs registreringer ved politiet, og den viser, at visitationen aldrig blev oprettet som en sag, selvom det faktisk er et krav ifølge reglerne.
- De har ikke fulgt reglerne overhovedet. De har regnet med, at vi ikke ville klage over det. Det gjorde vi heller ikke, siger Sarmad Mochlif.
Politiet skal have en konkret mistanke om, at en person for eksempel er i besiddelse af euforiserende stoffer eller våben, hvis der skal ske en visitation.
Den eneste undtagelse er i de såkaldte visitationszoner, som politiet kan oprette i afgrænsede områder, hvis der for eksempel er konflikt mellem to grupperinger, der benytter våben.
Generelt er det ikke nok, at en person måske har blanke øjne og derfor kan mistænkes for at have hash på sig, siger politiassistenten.
Et godt tip, om at en person er i besiddelse af stoffer eller våben kan i stedet godt bruges.
- Så kan du visitere ved at sigte personen for at være i besiddelse af det og fortælle ham, at han ikke har pligt til at udtale sig til politiet, siger Sarmad Mochlif.
Han tilføjer, at politiet også skal orientere folk om, at de kan klage over visitationen.
Ville ikke være det sorte får
Sarmad Mochlif klagede ikke selv over den visitation, han blev udsat for. Under visitationen fortalte han heller ikke, at han selv var under uddannelse til at blive betjent.
Han var bange for at blive det sorte får i politiet.
- Jeg var under uddannelse dengang. Jeg flovede mig rigtig meget og tænkte, at det skulle i glemmebogen, og at det var et enkeltstående tilfælde. Dengang var jeg ikke opmærksom på, at det foregik andre steder, så jeg lukkede øjnene, siger politiassistenten.
I DR-dokumentaren "I politiets vold: Mørk og mistænkt" afviser Rigspolitiet at kende til problemer med forskelsbehandling.
Kan du afvise, at der kan være forskelsbehandling i dansk politi?
- Jeg kan hverken afvise eller bevise det. Jeg kan se, at meget få klager over at blive forskelsbehandlet af dansk politi, siger Svend Larsen, politidirektør i Rigspolitiet.
Det ærgrer politiassistenten.
- Det gør mig trist, at ledelsen i Rigspolitiet vælger at ignorere det og ikke vil gøre noget ved det, på trods af at statistik og undersøgelser siger noget helt andet, og eksperter inden for området siger, at vi skal gøre noget ved, siger Sarmad Mochlif.