Den 24-årige ingeniørstuderende Hedayat Alefi oplever gang på gang, at politiet stopper ham, uden han har gjort noget.
- Så kommer de bare med attitude og behandler dig som en kriminel - som om du lige har røvet fru Hansen, siger han.
I politiets register ligger 57 forskellige sager på Hedayat Alefi. De handler blandt andet om besiddelse af våben og euforiserende stoffer. Til trods for de mange sigtelser, visitationer og én anholdelse er han aldrig blevet dømt.
Og han er ikke alene.
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at der i 2014 var 65 til 70 procent højere risiko for at blive sigtet for noget, man ikke blev dømt for, hvis man var indvandrer eller efterkommer af indvandrere med ikke vestlig baggrund.
Det viser den nye DR-dokumentar 'I politiets vold: Mørk og mistænkt'.
Samtidig viser tallene, at der var 86 til 88 procent højere risiko for, at indvandrere eller efterkommere med ikke vestlig baggrund blev anholdt uden efterfølgende at blive dømt sammenlignet med etniske danskere.
Behandler folk forskelligt
- Tallene viser, at der er noget galt et eller andet sted i systemet, siger Morten Kjærum, direktør for den internationale menneskerettighedsorganisation Raoul Wallenberg Instituttet og tidligere direktør for Institut for Menneskerettigheder.
Og tallene bekymrer også Lars Holmberg, forsker i jura på Københavns Universitet.
- Vi står med nogle tal, der viser en eller anden forskelsbehandling, men hvordan man finder ud af præcis, hvad der ligger bag, er faktisk rigtig vanskeligt. Men der er god grund til at undersøge det, siger lektoren.
Reglerne er sådan, at der skal være konkret mistanke mod en person, før politiet kan stoppe og sigte personen.
- Retsplejelovens regler kræver, at personen er mistænkt for at gøre noget konkret strafbart, og så skal politiet kunne forklare i en rapport, hvorfor man stoppede præcis den person, og hvad man havde forventet at finde på personen, siger Nicolaj Sivan Holst, jura-lektor ved Aarhus Universitet.
Det er ikke nok bare at henvise til en persons hudfarve, siger lektoren - heller ikke selvom indvandrere og efterkommere optræder oftere i kriminalitetsstatistikkerne.
Konsulent for kendte: Diskrimination
Den 39-årige konsulent James Thomsen er adopteret og figurerer derfor som etnisk dansk i statistikkerne.
Alligevel oplever han også gang på gang, at politiet stopper ham uden grund.
Han opfatter det som diskrimination.
- Jeg bliver stoppet på grund af mit udseende. Jeg er meget bevist om, hvordan jeg ser ud. Jeg har ikke nogen tatoveringer. Jeg har selvfølgelig selv valgt min frisure, og jeg har selv valgt at have et stort, sort skæg, men jeg vil ikke stå sammen med en gruppe kriminelle. Jeg vil ikke sættes i bås med dem, siger han.
- Jeg har en ren straffeattest, og jeg ser ned på folk, der laver kriminalitet, tilføjer han.
Når James Thomsen kører fra sit hjem i Malmø til sine konsulentopgaver i Danmark, kører han i en god bil - en sort Porsche - og han kører i god tid.
- Lige meget hvad jeg skal, lægger jeg et kvarter til, fordi jeg påberegner, at jeg sikkert bliver stoppet af politiet, fortæller han i DR-dokumentaren.
Faktisk sker det så tit, at han nu laver små videoer til sociale medier, hvor han viser, hvordan det foregår, når politiet vinker ham ind til siden.
- Jeg synes, politiet skal have en højere moral. Det er lovens håndhævere, og når de gør de her ting mod mig og mennesker, der ligner mig, bliver jeg ked af det, siger James Thomsen.
Han har aldrig oplevet det samme i Sverige, hvor han har boet i 12 år.
- Jeg er aldrig blevet stoppet i Sverige og har følt, at det var på baggrund af min hudfarve. De gange jeg er blevet stoppet af svensk politi, oplever jeg, at de er farveblinde, siger han.
Har du oplevet noget lignende, så skriv til eetj@dr.dk
Politi: Ingen tegn på forskelsbehandling
Fra politiet lyder det, at der ikke er tegn på, at danske betjente behandler folk forskelligt alt efter hudfarve eller etnisk baggrund.
Politiet følger nemlig nøje med i, hvad der sker i politikredsene, og om folk klager over forskelsbehandling, siger Svend Larsen, politidirektør i Rigspolitiet.
Kan du afvise, at der kan være forskelsbehandling i dansk politi?
- Jeg kan hverken afvise eller bevise det. Jeg kan se, at meget få klager over at blive forskelsbehandlet af dansk politi, siger han.
Politidirektøren henviser til Den Uafhængige Politiklagemyndighed, som ifølge ham er den instans, som behandler og holder øje med klager over politiet.
Men den Uafhængige Politiklagemyndighed fortæller til DR-dokumentar, at de ikke fører statistik over klager vedrørende diskrimination.
Det har ikke politidirektøren ingen kommentarer til.
Nu har vi talt med rigtig mange unge danskere med anden etnisk baggrund, som oplever det her som meget uretfærdigt. Er det bare noget, de må acceptere?, spørger folkene bag dokumentaren.
- Nej, absolut ikke. Hvis man oplever noget, som ikke er i orden, skal man klage over os, siger Svend Larsen.
Han understreger, at dansk politi ikke registrerer folks etnicitet, da det ikke betyder noget for politiet.
Kun oplysninger om dansk eller udenlandsk statsborgerskab kender politiet.