I seks dage skyggede en detektiv Rie Seliger Carlsen. Detektiven ventede foran hjemmet, filmede hende på få meters afstand i supermarkedet og fulgte efter hende i bil.
Rie Seliger Carlsen blev overvåget, fordi hendes pensionsselskab Velliv mistænkte hende for at overdrive sine gener efter et trafikuheld og på den måde få erstatning for tabt erhvervsevne. Men Ankenævnet for Forsikring er dog for nylig nået frem til, at Rie Seliger Carlsen faktisk er så syg, at hun kan arbejde mindre end halv tid.
Men selv om hun vandt ankesagen, havde sejren sin pris.
Rie Seliger Carlsen skal selv betale sin egen advokat 62.500 kroner for at have ført sagen.
- Jeg synes, det er meget urimeligt. Det er en voldsom regning. Velliv har sat mig i den her situation, så burde de også betale omkostningerne til advokaten, mener hun.
Rie fik at vide, at hun ikke behøvede en advokat
Rie Seliger Carlsen har efter overvågningen fået sovemedicin og piller mod angst, fordi hun føler sig forfulgt.
Da hun vandt sagen, spurgte hun, om pensionsselskabet Velliv, der havde overvåget hende, ville betale hendes advokatregning.
Det ville de ikke.
Velliv svarede i en mail, at hun ikke behøvede en advokat for at føre sagen i Ankenævnet for Forsikring, men blot kunne betale klagegebyret på 200 kroner.
Ifølge Ankenævnet for Forsikring betyder Ries sygdom, at hun kan arbejde under halv tid.
Rie Seliger Carlsen har blandt andet daglige nakkesmerter, hovedpine og ondt i nakke og lænd. Hun mener derfor ikke, at hun kunne føre sagen selv, da det er en tung sag, hvor der indgår flere undersøgelser fra læger, jobcentret og en overvågningsrapport. Sagen var også afgørende for hendes økonomi, fordi Velliv stoppede med at betale 300.809 kroner om året for tabt erhvervsevne.
- Hvordan skulle jeg have klaret en sag mod pengemagten Velliv og ARK Advokater uden at have min egen advokat? Jeg er ikke tabt bag en vogn, men jeg kunne ikke have klaret det uden, siger Rie Seliger Carlsen.
Grafikken herunder viser, hvad detektiven skrev og filmede, da han overvågede Rie 5. december 2018.
Velliv skal ikke betale Ries regning
Velliv har ikke ønsket at udtale sig i den konkrete sag, da der er tale om en enkeltsag. De har heller ingen pligt til at betale Rie Seliger Carlsens advokatregning.
Det står i Ankenævnet for Forsikrings vedtægter, at ingen af parterne betaler omkostninger ved at løse tvisten til den anden part.
Brancheorganisationen Forsikring & Pension mener, at det er udmærket, at selskaber ikke betaler advokatregninger, hvis de taber i Ankenævnet for Forsikring.
Folk har slet ikke brug for en advokat i nævnet, mener Thomas Brenøe, der er vicedirektør i Forsikring & Pension.
- Ankenævnets behandling er tilrettelagt, så man kan klage, uden at der er brug for en advokat. Ankenævnet hjælper klageren, og sekretariatet sørger for, at sagen bliver behandlet bedst muligt, siger vicedirektøren.
Thomas Brenøe mener, at hvis alle skulle have advokater for at føre sager i ankenævnet, ville det blive dyrt og tungt.
Ankenævnet må ikke støtte en part
Der er dog klare grænser for, hvordan Ankenævnet for Forsikring hjælper i sagerne, fortæller nævnets direktør Kim Sparlund.
- Vi skal være uafhængige og træffe en afgørelse. Vi hjælper hverken klageren eller selskabet med, hvordan de skal argumentere. Vi kan ikke rådgive den ene eller den anden om, hvad de skal vægte. Det må de selv afgøre, siger Kim Sparlund.
Han forklarer, at hjælpen fra ankenævnet i stedet drejer sig om at sikre, at relevant materiale er til stede.
En jurist kan også vejlede om, hvilke beviser der normalt indgår og fortælle om fordele og ulemper ved at få en erklæring fra for eksempel en læge. Juristen fra nævnet vil dog ikke give anbefalinger til personer, som den overvågede kan kontakte, eller anbefale gode spørgsmål, som vedkommende for eksempel kan spørge lægen om.
Rie Seliger Carlsen mener, det hænger dårligt sammen, at hendes pensionsselskab Velliv selv hyrer et advokatfirma til at føre sagen i ankenævnet, men ikke mener, at hun har behov for en advokat.
Den advokat, som Rie Seliger Carlsen hyrede, sørgede for at fremhæve de synspunkter, der støttede hende. Blandt andet fik han en fysioterapeut til at se på videoerne fra overvågningen. Og fysioterapeuten kunne se, at hun ikke bevægede sig ubesværet, som Velliv mente.
Ankenævnets direktør ville selv hyre en advokat
Direktøren for Ankenævnet forklarer, at man godt selv kan føre sin sag i nævnet.
Hvis han var indblandet i en tung sag med overvågning, ville han spørge om hjælp i omgangskredsen.
- Hvis der er rigtigt mange penge på spil, og hvis jeg har råd til det, kan det også være, at jeg vil gå til en advokat, hvis jeg ikke har nogle i min omgangskreds, som kan hjælpe mig, siger Kim Sparlund.
Han mener, at det er et politisk spørgsmål, om folk skal kunne få støtte til at bruge advokater, mens sagen behandles i ankenævnene.
Som reglerne er i dag, er udgangspunktet, at man ikke betaler sagsomkostninger til hinanden. Det har den fordel for klagerne, at de ved, at de ikke kan komme til at betale mere end klagegebyret på 200 kroner, hvis de taber sagen i nævnet.
Forsikringsselskabet kan med andre ord heller ikke kræve at få dækket regningen til deres advokater, når det er ankenævnet, der afgør sagen. Tanken er, at en forbruger skal have en let og enkel måde at få en uvildig vurdering af sin sag, forklarer Kim Sparlund.