Overvågning gør kunder bange: 'Er du klar over, hvor dårligt jeg har det?'

Pensionsselskabers overvågning af kunder har skabt frygt og angst, fortæller psykolog.

I denne video kan du se, hvordan overvågningen påvirker en kvinde. Hun afslører en detektiv, der gemmer sig i bagagerummet på sin bil.

På videoen herover kan du se en kvinde afsløre en detektiv, som er fulgt efter hende, da hun afleverede børnene i skole og børnehave.

DR har fundet frem til, at detektiven er en tidligere politibetjent, som er på en opgave for PFA Pension. De ville undersøge, om kvinden havde overdrevet skaderne efter et færdselsuheld, hvor hun fik piskesmæld.

Kvinden, som afslører detektiven, har tilladt DR at bruge optagelserne. De viser, hvordan hun finder detektiven, der gemmer sig i bagagerummet i sin bil ved siden af kameraudstyr.

- Hvad fanden har du gang i? Du ligger og udspionerer. Nej, hvor er det vildt. Jeg ringer til politiet. Er du klar over, hvor dårligt jeg har det? Lyder det på optagelsen fra kvinden, der gerne vil være anonym.

Hverken PFA Pension eller den tidligere politibetjent ønsker at deltage i et interview, da der er tale om en enkeltsag, hvor der indgår personlige oplysninger.

PFA har afsluttet overvågningen og skrevet et brev til kvinden, som DR Nyheder har set, hvor de undskylder, at "der i forbindelse med observationen den 11. juli 2019, kan være opstået en situation, som du kan have opfattet som ubehagelig".

Detektiven gemte sig i bagagerummet, fordi han følte sig utryg, skriver PFA til DR.

Overvågning kan skabe frygt og angst

Journalister på P1 Orientering og DR Indland har talt med otte danskere, der er blevet overvåget af deres pensionsselskab. Alle fortæller, at de længe efter overvågningen er psykisk påvirkede og tjekker, om de bliver forfulgt.

Det kan føles som en trussel at blive overvåget, fortæller Henrik Lyng, der er krise-og beredskabspsykolog for Center for Beredskabspsykologi.

- Centralnervesystemet reagerer med frygt og angst. Det er vi kodet til. De fleste mennesker vil føle sig utrygge, siger han og peger på, at overvågning kan skabe symptomer på angst, hvor det er svært at sove om natten, koncentrere sig eller forlade hjemmet.

Det kan være særligt hårdt, hvis folk føler sig uskyldigt jagtet, mener Henrik Lyng.

- Folk har en veludviklet retfærdighedssans. Det er meget ubehageligt at blive mistænkt, siger han.

Ofte har personerne, der bliver overvåget, en lang sygdomshistorie bag sig.

Henrik Lyng mener, at overvågning kan fastholde folk i sygdom, fordi de føler, at de skal "præstere sygdom for at gøre pensionskassen glad".

Videoen i denne artikel viser en detektiv, der arbejer for PFA. 58 gange i alt overvågede pensionsselskaber sidste år kunder. I en helt anden sag blev Rie Seliger Carlsen overvåget af sit pensionsselskab Velliv. Her kan du se eksempler på, hvad detektiven optog i den sag.

  • Detektiven stod få meter væk, da han filmede Rie Seliger Carlsen i supermarkedet. De overvågede, som DR har talt med, fortæller, at det er grænseoverskridende at blive overvåget. Her kan du se forskellige billeder, da Rie Seliger Carlsen blev overvåget. (Foto: © Vellivs overvågningsraport)
  • Detektiven skyggede hende ved hjemmet og på altanen. (Foto: © Vellivs overvågningsraport)
  • Detektiven fulgte hende rundt i bil - blandt andet ved hendes daværende arbejde, hvor hun arbejdede deltid. (Foto: © Vellivs overvågningsraport)
  • Her er endnu et billede, hvor detektiven holder øje med, hvad Rie Seliger Carlsen køber i supermarkedet, og hvordan hun løfter varerne. (Foto: © Vellivs overvågningsraport)
  • Detektiven stod udenfor, da Rie Seliger Carlsen skulle hente en pakke i december måned op til jul. (Foto: © Vellivs overvågningsraport)
1 / 5

Det mest forfærdelige Rie har oplevet

Rie Seliger Carlsen er en af dem, der kan nikke genkendende til, at overvågning er psykisk hårdt.

I seks dage blev hun skygget af en detektiv, fordi hendes pensionsselskab Velliv mistænkte hende for at overdrive skaderne efter et piskesmæld.

Ankenævnet for Forsikring er senere nået frem til, at selskabet tog fejl, og at Rie Seliger Carlsen kun kan arbejde få timer om ugen. Men selv om hun har vundet sagen, har overvågningen sat sine spor.

- Det er det mest forfærdelige, jeg nogensinde har oplevet i mit liv, siger hun og fortæller, at hun efterfølgende har fået sovemedicin og piller mod angst.

Det første stykke tid isolerede Rie Seliger Carlsen sig i lejligheden, men fortæller, at hun også var påvirket, da hun bevægede sig ud igen.

For eksempel mødtes hun med sin mand, da hun skulle bytte sønnens fodboldstøvler, fordi det var ubehageligt at gå i sportsbutikken selv.

- Jeg tør ikke at være alene, fordi jeg tror, alle er efter mig, siger hun.

Til en drengefodboldkamp troede hun, at en far filmede hende i stedet for kampen, og bad ham pakke telefonen væk.

Når Rie Seliger Carlsen kørte bil i perioden efter overvågningen, var hun så påvirket, at det føltes uansvarligt.

- Jeg kiggede hele tiden i bakspejlet, fortæller hun.

Se observationsraporten fra en af de dage, hvor Rie blev overvåget.

Overvågning er sidste mulighed

Pensionsselskaber bruger i stigende grad detektiver, der kan følge efter folk i flere uger for at se, om de snyder sig syge. Alene i sager om livsforsikringer og tabt erhvervsevne på grund af sygdom og ulykker var der sidste år 58 sager, viser en rundspørge Forsikring & Pension har lavet for DR.

Organisationen mener, at få kunder bliver overvåget set i lyset af, at knap 47.000 personer sidste år modtog penge for tabt erhvervsevne.

Velliv ønsker ikke at kommentere Ries sag. Direktør for kundeservice Sisse Vedel Jensen oplyser, at selskabet sjældent bruger overvågning. Det sker under fem gange om året, når mange andre redskaber har været prøvet først. Ofte kontakter Velliv kunder direkte og spørger, hvis noget ser mærkeligt ud.

- Vi prøver altid at gøre det mindst indgribende, og synes ikke det er sjovt at tage de skridt, men det er nødvendigt, fordi der er meget forsikringssvindel, siger Sisse Vedel Jensen.

Det skal ikke være risikofrit at svindle, mener brancheorganisationen Forsikring & Pension.

Sagerne om overvågning drejer sig ofte om flere hundredetusind kroner, som folk får udbetalt år efter år efter år, fordi de ikke kan arbejde.

Pensionsselskaberne vurderer, at overvågning med detektiver og på nettet førte til, at de afslørede snyd for 516 millioner kroner sidste år.

Det er nødvendigt, at pensionsselskaberne løbende tjekker, om syge har fået det bedre, mener vicedirektør i Forsikring & Pension, Thomas Brenøe.

- Hvis man har en varig forbedring af helbredet, er det ikke sikkert, at man længere har ret til ydelser. Det bliver selskaberne nødt til at følge med i, siger han.

Forsikring & Pension har dog sat i gang at se på kodekset for, hvordan selskaber må overvåge. Her vil de se på metoderne for overvågningen, og hvad der skal til, før et selskab bruger detektiver.

Forbrugerrådet Tænk mener dog, at pensionsselskaber går for langt, når de overvåger.

- Det er ikke alle, der efterforskes, der er svindlere. En del viser sig at være uskyldige forsikringskunder. Overvågning kan føles voldsomt intimiderende, hvor folk føler sig forfulgt og bliver bange, siger vicedirektør Vagn Jelsø.

DR´s gennemgang af klagesager for Ankenævnet for Forsikring viser også, at pensionsselskaberne ikke altid har fat i svindel, når de overvåger. De seneste fem år har kunder fået helt eller delvist ret i hver fjerde ankesag om overvågning. I de sager er ankenævnet nået frem til, at det var forkert, at pensionsselskaber stoppede med at udbetale penge for tabt erhvervsevne efter at have overvåget de syge kunder.

Derfor er kvinden anonym og svar fra PFA:

  • Kvinden siger selv, at hun gerne vil være anonym af hensyn til sin familie, og fordi hun er meget påvirket af sagen. DR har set et brev fra PFA Pension til kvinden, hvor de bekræfter overvågningen.

  • PFA Pension ønsker ikke at deltage i et interview, men har sendt dette skriftlige svar: "Vi har fuld forståelse for, at det kan føles ubehageligt og grænseoverskridende at blive overvåget, og vi foretrækker i videst muligt omfang at få afklaret tvivlstilfælde via dialog med kunderne. Generelt er det sådan, at vi kun igangsætter en observation, hvis der er klar begrundet mistanke om, at forsikringen udbetales på et tvivlsomt eller ikke tilstrækkeligt dokumenteret grundlag, og hvor vi ikke finder det muligt at afklare sagens forhold på andre måder. Vi har en meget formel godkendelsesproces før en observation må udføres, og vi udfører kun et begrænset antal hvert år. Næsten alle observationer leder til ophør af udbetaling af forsikringen. Herved opdager vi misbrug og svindel for store beløb hvert år, som vi ellers ikke kan dokumentere. Beløb, som ellers vil gå fra andre kunder i en kundeejet virksomhed som PFA, og som vi derfor ikke kan acceptere. I den pågældende sag er retningslinjerne fulgt, men observationen tog en uhensigtsmæssig drejning, da observatøren fysisk blev konfronteret og følte sig utryg. Derfor forsøgte han i første omgang at gemme sig væk i sin bil, og efterfølgende forholdt han sig passivt, til politiet ankom, for at undgå, at situationen skulle blive optrappet. Efter episoden har PFA, som reglerne foreskriver, kontaktet den pågældende kunde med en forklaring på, hvorfor observationen fandt sted, og samtidig beklaget for det ubehag, som episoden medførte. Den omtalte situation har ikke haft betydning for vores videre behandling af sagen".