Det er tvivlsomt, om offentligheden nogen sinde får det fulde billede af, hvad der fik Københavns Politi og Politiets Efterretningstjeneste (PET) til at rulle det helt store maskineri ud fredag eftermiddag, hvor de indledte en veritabel menneskejagt mod passagerne i en sort Volvo og nærmest satte Danmark i stå i flere timer.
Det vurderer retsanalytiker Mette Mayli Albæk, efter at DR Nyheder i går kunne afsløre, at PET havde vurderet, at der var konkrete trusler mod en politisk gruppe iranere i Danmark.
Passagerne i den jagtede Volvo viste sig nemlig ikke at have noget med sagen at gøre, og det er ikke kommet frem, hvem PET mener, at truslen kom fra. Og det vil muligvis stå hen i det uvisse til evig tid, vurderer Mette Mayli Albæk.
- Det er min helt klare forventning, at det ikke kommer frem, hvem der menes at stå bag truslen, med mindre det ender i en reel sag, hvor politiet mener at kunne bevise noget og vil forsøge at få nogen dømt, siger hun og fortsætter:
- Lige nu ved vi heller ikke, om PET ved præcis, hvor truslen mod iranerne kommer fra, eller om man ved præcis, hvilke personer der menes at udføre en trussel for iranerne. PET kan sagtens have efterretninger om, at der forventes eller frygtes at ske noget, men uden de ved, præcis hvem truslen kommer fra.
Iranere kaldte angreb for 'legitim'
Ifølge DR Nyheders oplysninger var truslen rettet mod gruppen ASMLA, der er en iransk oppositionsgruppe, der holder til i Ringsted.
De kæmper for, at det sydvestlige Iran omkring byen Ahvaz løsriver sig og bliver sin egen nation.
I forbindelse med et angreb på en militærparade i området 22. september udtalte gruppens danske talsmand, at angrebet var helt legitimt. Talsmanden afviste dog, at gruppen havde deltaget i planlægningen.
Det er dog uvist, om det er de udtalelser, som har ført til konkrete trusler mod gruppen. PET har været hermetisk lukkede om sagen. Og det kan der være mange gode grunde til, mener retsanalytiker Mette Mayli Albæk.
- Hvis PET får en efterretning om, at et angreb kan være på vej, kan det komme fra en kilde, som man skal beskytte. Det kan også være efterretninger fra andre landes efterretningstjenester, og der er massevis af efterretninger hvert eneste år, som vi aldrig kommer til at høre om. Sådan skal det være, siger hun.
Ifølge retsanalytikeren skal PET også foretage en vurdering, om det vil kunne skade deres efterforskning, hvis der kommer konkrete oplysninger frem.
- I den her sag kan man så stille sig selv det spørgsmål, om det ikke før eller siden ville komme frem, at det handlede om iranerne. Med så gigantisk en aktion som den i fredags er det ude i en bredere kreds, hvad sagen handlede om, siger Mette Mayli Albæk.
Sort Volvo var ikke relevant for sagen
Aktionen fredag blev udløst, efter at en sort Volvo var stukket af fra en tankstation ved Roskilde omkring klokken 14.
Det fik blandt andet politiet til at spærre både Øresundsbroen og Storebæltsbroen i begge retninger i to timer, mens de jagtede køretøjet.
Det viste sig dog, at Volvoen ikke havde forbindelse til PET's efterretninger, og dagen efter sagde chefpolitiinspektør Jørgen Bergen Skov fra Københavns Politi, at passagerne i Volvoen kunne kaldes 'Danmarks mest uheldige kriminelle'.
Det betyder dog ikke, at politiaktionen var en fejl, vurderer Mette Mayli Albæk.
PET kan nemlig have haft sine grunde til at rulle det helt store maskineri ud i fredags, selv om den sorte Volvo viste sig ikke at have noget at gøre med truslen mod iranerne.
- Den trussel eller de efterretninger, PET har i den sag, må vi antage er af så alvorlige betydning, at PET mener, iranerne er i potentiel reel fare. Det er netop derfor, at man ruller den helt store aktion ud, fordi den efterlyste bil og dens passagerer ifølge politiet gav anledning til bekymring i nærheden af iranerne.
DR Nyheder har forsøgt at få en kommentar fra Københavns Politi, Justitsministeriet og PET. Indtil videre har ingen af disse ønsket at udtale sig om DR Nyheders oplysninger.
DR Nyheder har i flere dage også forsøgt at få en kommentar fra flere af de truede iranere - indtil videre forgæves.