De fleste kan sikkert huske den usædvanligt store politiaktion i fredags, som lukkede broer og veje på Sjælland og Fyn.
Aktionen blev ifølge DR Nyheders oplysninger sat i værk, fordi PET frygtede for sikkerheden hos en gruppe politisk aktive herboende eksil-iranere.
Gruppen af iranere med bopæl i Danmark blev offentligt kendt i forrige weekend efter et terrorangreb 22. september mod en militærparade i den iranske by Ahvaz.
Men at der skulle være en konkret trussel mod eksil-iranere i Danmark, kender den iranske ambassade på Østerbro intet til, skriver en talsperson fra ambassaden i en mail til DR Nyheder.
Ambassaden, som repræsenterer det iranske styre, fastholder derimod, at den omtalte gruppe af herboende iranere, har forbindelser til terrorangrebet i Iran den 22. september.
- Det er første gang, jeg hører, at disse personer, som annoncerede terrorangrebet før alle andre og tog ansvar for det, er i fare. I fare for hvad?, lyder det i ambassadens svar til DR Nyheder.
Afviste at stå bag terror
En talsperson for den specifikke oppositionsgruppe af eksil-iranere i Danmark afviste allerede dagen efter angrebet i Iran, at man havde noget med det at gøre.
- Vi er kun den politiske del af bevægelsen Ahwaz National Resistance (ANR) og står for mediehåndtering. Vi ved ikke noget om detaljerne, og vi har ikke haft noget at gøre med planlægningen. Vi formidler bare, hvad der er sket, hvordan og hvorfor, sagde Yaqoub Al Tostari, der af sikkerhedsmæssige årsager bruger dette som dæknavn.
Han er talsmand for gruppen Arab Struggle Movement for the Liberation of Ahwaz (ASMLA), der holder til i Danmark og blandt andet kæmper for, at det sydvestlige Iran omkring byen Ahvaz, hvor angrebet fandt sted, løsriver sig og bliver sin egen nation.
DR Nyheder har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Yaqoub Al Tostari til de nye oplysninger om fredagens politiaktion.
Den iranske ambassade siger ydermere til DR Nyheder, at oplysningerne om, at de herboende oppositionsgrupper skulle være i fare, i ambassadens optik er et forsøg på at vende fokus væk fra terrorangrebet i Iran.
- Er dette nye scenarium kogt op for at vende historien om og gøre gerningsmændene eller de, der havde viden om terrorangrebet, til ofre?, skriver den iranske ambassade til DR Nyheder.
5 ting vi ved om eksil-iranerne
- •
De har iransk baggrund og holder til i Ringsted
- •
De er en del af en gruppe, som modarbejder det iranske præstestyre.
- •
Iran har for nylig beskyldt gruppen for at have forbindelser til et terrorangreb mod regeringsstyrker i Iran 22. september.
- •
Gruppen har kaldt angrebet for ’et legitimt mål’, men den danske afdeling har afvist at have noget med angrebet at gøre.
- •
Det er uvist, hvem der skulle have truet gruppen af iranere i Danmark.
Terrorforsker: Truslen er alvorlig
Ifølge terrorforsker Magnus Ranstorp fra den svenske forsvarshøjskole viser størrelsen på fredagens politiaktion dog, at truslen mod den omtalte gruppe herboende eksil-iranere er meget høj og meget alvorlig.
Han vurderer, at sagen lige nu foregår på højeste diplomatiske niveau, eftersom den iranske efterretningstjeneste er interesseret i at få fat i de bestemte iranere, som bor i Danmark, og som står i opposition til det iranske styre.
- Trusselsbilledet mod individerne er meget konkret. Det handler om efterretningstjenesten i Iran, og det er noget, man må tage meget alvorligt, lyder vurderingen fra den svenske ekspert i terrorbekæmpelse.
- Lige nu foregår der jo en konflikt mellem Iran og Danmark. Og Danmark vil ikke løbe nogen risiko, når der er et trusselsbillede mod disse folk, som Iran har udpeget til at stå bag terrorangrebet i Iran. Og Iran har sagt, at man vil komme efter dem.
Forstå sagen
- •
For at forstå denne sag, skal vi skrue tiden tilbage til den 22. september, hvor over 20 personer mistede livet i et angreb mod en militærparade i den sydvestlige by Ahvaz i Iran.
- •
Det iranske styre anklagede efterfølgende Danmark for at huse iranske oppositionsgrupper, der stod bag angrebet.
- •
Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) sagde efter angrebet, at Danmark fordømmer det, og at en eventuel dansk forbindelse vil få konsekvenser.
- •
I fredags lukkede store dele af trafikken mellem landsdelene ned, da broer, veje og færgeafgange blev lukket, mens en omfattende politiaktion var i gang. En sort volvo på svenske plader blev efterlyst, da den havde befundet sig på et mistænkeligt sted.
- •
Politiet frygtede et angreb på 'specifikke personer'.
- •
Den sorte volvo blev senere fundet, og det viste sig, at bilen ikke havde forbindelse til truslen mod personerne.
- •
DR Nyheder fortæller i dag, at politiaktionen i fredags skyldtes PET's frygt for et angreb på herboende eksil-iranere. Den oplysning vil hverken Københavns Politi eller PET kommentere.
- •
Irans ambassade, som repræsentere det iranske styre, kender intet til trusler mod de herboende eksil-iranere.
- •
Ambassaden mener fortsat, at personerne har forbindelser til angrebet i Iran den 22. september.
- •
DR Nyheder har uden held forsøgt at få en kommentar fra talspersonen for de herboende eksil-iranere til sagens seneste udvikling.
- •
Hverken Udenrigsministeriet eller Justitsministeriet har her til aften ønsket at kommentere sagen.