Opdateret klokken 10:55 med kommentar fra Anders Kühnau.
Region Midtjylland har svigtet et løfte om at kulegrave, hvorfor det gik galt i kræftskandalen på Aarhus Universitetshospital, og hvem der har ansvaret for det.
Sådan lyder kritikken fra patienter og pårørende i en ny podcast-serie fra Genstart Dox.
- Jeg synes ikke rigtig, der er nogen, der tager ansvar, siger Pia Krog, der blev opereret for sent og i dag lever med forringede overlevelseschancer.
Hun er en af de flere end 300 alvorligt syge kræftpatienter på mave- og tarmkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital, der har ventet for længe på behandling.
Carsten Loop er en anden.
Da han kom på operationsbordet efter fem uger på venteliste, var kræften i hans tarme for fremskreden til, at lægerne kunne operere. Han blev efterfølgende erklæret uhelbredeligt syg, og gik bort i efteråret.
I dag savner hans datter Freja Loop svar på, hvad det helt præcist var, der gik galt.
- Jeg synes, de redegørelser og analyser, der er udført, mangler en masse elementer. Man placerer ikke et ansvar, og man laver en masse ansvarsfraskrivelse, siger hun.
Lovede at smide alle oplysninger på bordet
Regionsrådsformand i Region Midtjylland Anders Kühnau (S) lovede ellers i april sidste år, da skandalen rullede, at sagen ville blive undersøgt til bunds, og at det ville blive klarlagt, hvem der vidste hvad, og hvem der handlede eller ikke handlede, som de skulle.
Det skulle ske i en såkaldt kerneårsagsanalyse.
- Derefter kan man tage stilling til, hvilke konsekvenser, det eventuelt skal have, og om der skal placeres et ansvar. Men alle oplysninger skal på bordet, sagde Kühnau i TV Avisen den 17. april.
Men kerneårsagsanalysen gav ikke de nødvendige svar, lyder vurderingen fra Jes Søgaard, der er professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet.
- Det var altså ikke en særlig grundig analyse, hvis jeg må være så fri, siger han og henviser blandt andet til, at der i analysen ikke stod noget om, hvem der havde handlet forkert.
Sådan lød det, da Anders Kühnau lovede en kerneårsagsanalyse:
Mangler svar på helt centrale spørgsmål
En forundersøgelse, som Kammeradvokaten lavede i foråret 2023, kom med sønderlemmende kritik af Aarhus Universitetshospital.
Da den endelige kerneårsagsanalyse udkom i september, var de mange klare konklusioner blevet pakket ind i en masse forbehold, fortæller Jes Søgaard.
- I den første undersøgelse skriver de klart, at de forskellige ledelsesniveauer ikke har lyttet til konkrete henvendelser om mangel på sygeplejersker, kapacitetsudfordringer og om overskridelse af de maksimale ventetider, siger han.
- I kerneårsagsanalysen er det her pakket ind i, at Region Midtjylland har nogle dårligere ledelsesinformationssystemer, så beskederne ikke går klart igennem. Lige pludselig er det altså ikke ledelsernes skyld. Det er informationssystemernes skyld.
Jes Søgaard mener ikke, offentligheden har fået svar på helt centrale spørgsmål i forbindelse med kræftsagen:
Hvorfor reagerede region ikke på advarsler?
I september afgjorde Patienterstatningen, at Pia Krog sandsynligvis ville have haft sin blære - og dermed kunne undgå sin ene stomipose - hvis ikke behandlingen af hende var blevet forsinket.
Samtidig fastslog klagenævnet, at ventetiden på Aarhus Universitetshospital har været med til at forringe hendes overlevelseschancer, fordi den "med overvejende sandsynlighed" har medvirket til, at kræften har spredt sig.
- Jeg kunne godt ønske mig et svar på, hvordan man helt konkret fremadrettet vil gøre, for at noget lignende ikke kan ske, siger hun i dag.
Som DR kunne fortælle i 21 Søndag i går, viser en ny hidtil mørklagt rapport ifølge flere eksperter, hvordan regionen i måneder forsømte at gribe ind – selvom den havde modtaget advarsler om, at patienterne risikerede at blive uhelbredeligt syge af at vente.
Og mens en intern undersøgelse trak ud i fire måneder, fortsatte ventetiderne med at vokse.
Freja Loop forstår ikke, hvorfor regionen ikke reagerede på advarslerne om, at patienter som hendes far ventede alt for længe på livsnødvendige operationer.
- Hvem var det, der ikke reagerede på de her opråb fra det faglige personale? Hvorfor nåede whistleblowerindberetningerne ikke hele vejen op?, siger hun.
Også Finn Nielsen ventede i fem uger på en operation i Aarhus.
Ligesom i Carsten Loops tilfælde var kræften for fremskreden til operation, da han kom på operationsbordet, og han blev efterfølgende erklæret uhelbredeligt syg af kræft.
Finn Nielsen føler ikke, at der er blevet placeret et ansvar i sagen.
- Jeg synes, det er så alvorlig en sag, at man burde kunne pege på nogle mennesker og sige: "Det er jer, der er skyldige i det her", siger han.
Vigtigt at sikre, at det ikke sker igen
Morten Freil er direktør i Danske Patienter, som er paraplyorganisation for patient- og pårørendeforeninger i Danmark.
Det betyder ifølge ham meget for de patienter, der har været udsat for fejl, at sundhedsvæsnet tager ved lære af dem.
- Man skylder at vise dem, hvad man helt konkret gør i forhold til at sikre, at andre patienter ikke bliver udsat for det samme, siger han.
Jes Søgaard forstår godt, at mange patienter og pårørende i dag mangler svar på, hvad det egentlig var, der gik galt i Region Midtjylland.
Han mener, der er behov for, at man grundigt undersøger, hvem der sagde hvad, hvem der handlede, og hvem der ikke gjorde.
- Det handler ikke om, at der skal rulle hoveder. Det handler simpelthen om at få læring af den her sag, siger han.
Hverken Region Midtjylland eller regionsrådsformand Anders Kühnau (S) har ønsket at stille op til interview om sagen.
I en mail til DR skriver Kühnau:
- Vi har gennemført en kerneårsagsanalyse med ekstern bistand samt fået lavet en ekstern advokatundersøgelse.
- Sagen har haft konsekvenser, og der er kommunikeret om det. Jeg har selv stillet op til adskillige interviews igennem det meste af sidste år, og jeg har ikke yderligere at tilføje.