Hvor blev patienterne af?
Det er et af de spørgsmål, der rejser sig for overlæge Peter Nerstrøm. Han har for første gang fået mulighed for at se, hvad Region Midtjylland præcis gjorde ved de nødråb, han og andre læger sendte ind i regionens whistleblower-ordning i november 2022.
Oplysningerne fremgår af en hidtil mørklagt rapport.
- Det, der slog mig, da jeg læste den, var, at jeg meget savnede patientperspektivet. Sagen havde jo udgangspunkt i nogle patienter, som ikke fik rettidig behandling, og som i værste fald kunne risikere, at deres sygdom udviklede sig alvorligt, siger Peter Nerstrøm.
Sagen bliver afdækket i den nye podcastserie "En livsfarlig hemmelighed" fra Genstart Dox. Du kan høre podcasten her.
I sin indberetning skrev Peter Nerstrøm om forholdene på mave- og tarmkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital, AUH. Han skrev blandt andet om patienter med hurtigt voksende kræft, som ventede så længe på en operation, at det var for sent, når de endelig kom på operationsbordet.
- Min bekymring for patienterne var, at de gik fra at have mulighed for at blive raske af deres sygdom ved en operation til, at de blev uhelbredeligt syge og kun havde kort tid at leve i, siger han.
Men faren for patienterne synes han ikke afspejler sig i regionens undersøgelse af lægernes advarsler. En undersøgelse, som DR efter syv måneder har fået udleveret af Region Midtjylland.
Peter Nerstrøm henvendte sig til regionen, efter han forgæves havde forsøgt at råbe afdelingsledelsen og hospitalsledelsen op. Men han følte ikke, det nyttede. Derfor valgte han at bruge whistleblowerordningen, hvor medarbejdere kan indberette ulovlige og andre alvorlige forhold.
- Det, jeg håbede med whistleblowerordningen, var, at jeg fik løftet sagen et niveau op, og at regionen ville reagere og pålægge hospitalet at behandle patienterne til tiden.
Overlæge Peter Nerstrøm drømmer om, at der fremover bliver lyttet mere til medarbejderes bekymringer:
Ventetider voksede fortsat
Men Peter Nerstrøm hørte ikke noget fra regionen om, hvad der skete med hans henvendelse. Og ventetiderne på mave- og tarmkirurgisk afdeling på AUH fortsatte med at stige.
I de fire måneder, regionen brugte på at undersøge sagen, ventede omkring 70 patienter længere på en operation end den maksimale ventetid for kræftpatienter på højst to uger. Og den gennemsnitlige ventetid blev fordoblet fra at ventetiden blev overskredet med 11 dage til 22 dage. Det viser en opgørelse fra Region Midtjylland.
Den udvikling, mener lektor Erik Mygind du Plessis fra Institut for Organisationsanalyse på CBS, kunne være undgået. Han har forsket i whistleblowerordninger og har både læst lægernes indberetninger og regionens whistleblowerrapport.
- Der er en kraftig desperation i de henvendelser. Det er læger, som skal stå og se patienter og deres pårørende i øjnene og fortælle dem, at der er forlængede ventetider på livsafgørende operationer. Men man har ligesom ikke blik for patienternes perspektiv og lægernes desperation, fordi indberetningerne går ind i sådan en teknisk, juridisk logik, siger han.
Da regionens undersøgelse slutter efter fire måneder, lyder konklusionen, at der er brug for yderligere undersøgelser.
Det resultat imponerer ikke Erik Mygind du Plessis.
- Set fra samfundets side tror jeg, man vil synes, sagsbehandlingen har været en fiasko, fordi man ikke fik handlet på det problem, der blev rapporteret i whistleblowerordningen. Man gjorde faktisk ikke noget, siger han.
De første afsløringer
Fire måneder efter at lægernes nødråb tikkede ind i regionen, bragte DR de første afsløringer om, at flere hundrede tarmkræftpatienter på AUH havde ventet for længe på en potentielt livreddende operation. Det var i marts sidste år.
Tre dage senere satte regionens whistleblower-enhed det sidste punktum i rapporten om lægernes indberetninger.
Hvordan regionens medarbejdere i mellemtiden havde undersøgt lægernes advarsler, har hidtil været holdt hemmeligt for offentligheden. Først for nylig har DR fået aktindsigt i whistleblower-enhedens rapport. Det er sket, efter at Ankestyrelsen har udtalt, at det var ulovligt for Region Midtjylland at tilbageholde den.
Rapporten viser, at regionens medarbejdere har fundet frem til en opgørelse, der viser, at afdelingen på AUH overskred de maksimale ventetider 490 gange i 2022. Men de konkluderer også, at det vil kræve nærmere undersøgelse at finde ud af, om tallet er retvisende.
Og i stedet for at dykke ned i, hvilke konsekvenser ventetiden har for patienterne, gennemgår rapporten regler og lovgivning på området. Den ser også på, om overskridelserne af ventetid bliver indberettet til Sundhedsstyrelsen, og om patienter, der klager, kommer foran i køen.
- Ulovligheder overses
Rasmus Grønved Nielsen er lektor i forvaltningsret på Københavns Universitet. Han har gennemgået sagens dokumenter og vurderer, at regionens medarbejdere overser andet og mere end faren for patienternes helbred.
- Patientsikkerheden er meget alvorlig i sig selv, men det handler jo også om alvorlige lovovertrædelser, og der er flere af dem, de ikke afdækker i undersøgelsen. Det er jurister, der skal være i stand til at identificere det, siger Rasmus Grønved Nielsen.
I whistleblowerhenvendelserne skriver lægerne blandt andet om, at ledelsen instruerer dem i at informere patienterne forkert om deres ret til at blive tilbudt behandling i udlandet.
- De ting, der lå lige for øjnene af dem, har de ikke set. Eller de har i hvert fald ikke formået at forstå, at det dækkede over, at man havde en ulovlig praksis, siger Rasmus Grønved Nielsen.
Siden har statens advokat, Kammeradvokaten, konkluderet, at AUH ulovligt satte økonomi over patienternes helbred og begik en række klare og alvorlige retlige fejl i sagen om de lange ventetider.
Men så langt kunne man ikke komme med whistleblower-undersøgelsen. Det skriver Region Midtjylland i et svar til DR.
- Det var ikke muligt i regi af whistleblowerordningen at konkludere endeligt, om patienterne rent faktisk modtog den behandling, de havde krav på eller ej, skriver regionen.
Men regionen understreger, at den lagde op til yderligere undersøgelser:
- Redegørelsen påpeger en række af de alvorligheder, som bør undersøges nærmere, står der i mailen.
Kun ledelsen inddraget
Region Midtjylland har tidligere erkendt, at den overså, at patienter var i fare, og at lægernes henvendelser kaldte på, at der straks blev handlet. Det gjorde den, da DR i første omgang omtalte henvendelserne til whistleblowerordningen. Dengang fastholdt den daværende regionsdirektør, Pernille Blach Hansen, at regionen derudover havde behandlet sagen ordentligt og grundigt.
Det sætter både eksperter og whistlebloweren Peter Nerstrøm et stort spørgsmålstegn ved efter at have læst regionens undersøgelse.
Peter Nerstrøm kan ikke forstå, at han ikke blev kontaktet og bedt om at uddybe sine bekymringer. Nu kan han læse i rapporten, at både afdelingens cheflæge og en lægefaglig direktør på hospitalet er blevet interviewet til undersøgelsen. Det er netop de to personer, som whistleblowerne ikke mente reagerede på deres nødråb i første omgang.
- Jeg er forundret over, at man har valgt kun at interviewe ledelseslaget. Hele ideen med whistleblowerordningen må jo være, at organisationen tager tingene alvorligt og er villig til at gå objektivt ind i sagerne. Og at den vil tage alle involverede parter ind for at høre deres udlægning af sagerne, siger Peter Nerstrøm.
Lektor i forvaltningsret Rasmus Grønved Nielsen deler hans undren.
- Lægerne videregiver vigtig information, der bør få alarmklokkerne til at bimle, og en del af at undersøge det er at indhente flere informationer fra kilden, siger Rasmus Grønved Nielsen.
- Jeg synes, man kan sætte spørgsmålstegn ved, om den her undersøgelse har haft den omhyggelighed, det egentlig er meningen, den skal have.
Ordningen forbedret
Region Midtjyllands forretningsudvalg har tidligere kritiseret de medlemmer af koncernledelsen, som var involveret i whistleblowerundersøgelsen.
I dag fastholder Region Midtjylland over for DR, at whistleblower-undersøgelsen juridisk set er i orden.
- Advokatfirmaet BechBruun, der er en del af whistleblowerordningen, har vurderet, at rapporten lever op til lovgivningen, skriver regionen.
DR ville gerne have interviewet Region Midtjylland om sagen, men det har regionen ikke ønsket.
I en mail skriver den, at sagen om ventetider på AUH har været "rigtig alvorlig" for både patienter og alle implicerede parter. Og at den har "lært og justeret" på whistleblowerordningen. Blandt andet bliver alle sager nu fra starten screenet for, om der er risiko for patientsikkerheden.
Regionen mener også, at der blev handlet på de lange ventetider i de fire måneder, undersøgelsen stod på. Den peger på, at AUH opfordrede andre hospitaler til at sikre, at de kun sendte de rette patienter videre til Aarhus til den højt specialiserede kræftbehandling. Og at der undervejs blev holdt interne møder mellem medarbejdere og ledelsen om problemerne.
Endelig skriver Region Midtjylland, at der var "stærke grunde" til ikke at udlevere whistleblower-rapporten, da DR bad om aktindsigt i den. Regionen henviser til, at der er en særlig tavshedspligt på området, som skal beskytte whistleblowere.
- Efter Ankestyrelsen afgørelse har vi naturligvis rettet ind og givet aktindsigt i redegørelsen, skriver Region Midtjylland.
Bedre til at lytte
Mens den fire måneder lange whistleblower-undersøgelse var undervejs, sagde overlæge Peter Nerstrøm op på AUH i protest mod forholdene. Siden februar sidste år har han arbejdet på Regionshospitalet Randers.
Han har ikke fortrudt, at han henvendte sig til whistleblowerordningen og synes stadig, ideen med den er god. Men det forudsætter, at regionen er klar til at lytte.
- Jeg tror, vi skal være meget bevidste om, at det kræver et system bagved whistleblowerordningen, som er villig til at gå i dialog med fagfolkene og hjælpe sygehusene med at løse de her problemer. Og det er ikke det, der har været tilfældet indtil videre, siger Peter Nerstrøm.