Statsadvokaten har i dag bedt Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP) om at genåbne efterforskningen i Tibet-sagen for igen at undersøge, om ansatte ved Københavns Politi har brudt loven i forbindelse med officielle kinesiske besøg i Danmark.
I første omgang er de samme tre officielle besøg som tidligere, der skal efterforskes igen, siger direktøren for Den Uafhængige Politiklagemyndighed, Kirsten Dyrman.
- Statsadvokatens anmodning om at genoptage vores efterforskning er specifikt rettet mod 2012, 2013 og 2014, siger hun.
Men det kan ske, at politiets ageren i forbindelse med flere officielle besøg fra Kina også kommer under lup.
Efterforskningen skal genåbnes, fordi Rigspolitiet blandt andet har fundet nogle forsvundne mails, som nu skal indgå i efterforskningen. Og så kom det i går frem, at politiet også ved tidligere statsbesøg har overvejet, hvordan demonstranter kunne holdes ude af syne for de kinesiske repræsentanter.
- Vi er blevet gjort bekendt med, at der udover de her mails, som har været diskuteret en hel del de senere dage, også er fremkommet oplysninger om, at der måske er nogle ting i relation til tidligere statsbesøg fra Kina i 2011, 2002 og 1995, siger direktøren.
- Det kigger jeg på, for det har vi ikke efterforsket før, siger hun.
Giver indlysende mening at vende hver en sten
Fra efteråret 2015 til foråret 2017 undersøgte DUP, om ansatte ved Københavns Politi havde misbrugt deres stilling i forbindelse med besøg fra den kinesiske præsident i 2012 og to efterfølgende officielle besøg i 2013 og 2014.
Mere end 400 personer blev afhørt, og efterforskningen mundede ud i, at to politiledere blev sigtet for at lyve i retten under en retssag, hvor Tibet-demonstranter mente, at de var blevet ulovligt frihedsberøvet.
De to er i dag tiltalt for lovovertrædelserne, men nægter sig skyldige.
I var halvandet år om en meget omfattende efterforskning, som er afsluttet, hvor I sigtede to politiledere i Københavns Politi. Hvad tænker du om, at hele sagen nu skal genåbnes?
- I lyset af hele den debat der er nu, giver det indlysende mening at få vendt enhver en sten så vidt mulig. Men selvfølgelig er det altid bedst, hvis alle oplysninger er til rådighed fra start af, siger Kirsten Dyrman.
Havde I under efterforskningen på fornemmelsen, at der var oplysninger, I ikke fik adgang til?
- Når vi efterforsker, afhører og indhenter dokumenter, går vi ud fra, at vi får de oplysninger, som er relevante, og som vi skal bruge. Vi forholder os til det, der bliver sagt. Vi kan ikke forholde os til noget, som ikke bliver sagt, siger hun.
Uklart hvor længe det vil tage
Rent praktisk skal Den Uafhængige Politikklagemyndighed nu til at indsamle materiale, som ikke tidligere har været fremme.
Det indbefatter indsamling af mails, muligvis flere afhøringer samt dokumenter - blandt andet den taktiske befaling fra et officielt Kina-besøg i Danmark i 2011, hvor Politiets Efterretningstjeneste vurderer, at demonstranter fra Støttekomitéen for Tibet vil begynde at demonstrere, hvis et officielt besøg af den kinesiske udenrigsminister bliver omtalt i pressen.
Den taktiske befaling har Københavns Politi orienteret DUP-direktøren om.
- De har sendt materiale med henblik på, at jeg kan vurdere, hvorvidt jeg finder, at der er grund til at iværksætte en efterforskning, siger Kirsten Dyrman.
Tidshorisonten er uklar.
- Det giver ikke nogen mening at sige noget om nogen tidshorisont. Men når vi er færdige, skal vi igen sende en supplerende redegørelse til Statsadvokaten i København om vores fornyede efterforskning, siger Kirsten Dyrman.