Danmarks fem stofindtagelsesrum – kaldet fixerum – giver ikke bare narkomaner en sikkerhed for, at de ikke dør, når de tager en overdosis, som det er sket godt 700 gange. Det giver dem også et helle i forhold til politiet.
Til fixerummene hører nemlig lokale aftaler mellem kommuner og politi om, at narkomanerne ikke får taget de ulovlige stoffer, så længe de er til eget forbrug.
- Sammen med Sydøstjyllands Politi aftales der en zone, hvor politiet normalt ikke vil søge de pågældende stoffer beslaglagt eller konfiskeret, hvis stofferne er beregnet til misbrugerens eget forbrug i stofindtagelsesrummet.
Sådan lyder det i aftalen mellem politiet og Vejle Kommune om det senest oprettede fixerum i Danmark.
Lignende aftale er indgået omkring fixerummet i Odense, hvor kommunen og Fyns Politi har tilføjet, at ”politiet ligeledes ikke vil indlede strafforfølgning”.
I Aarhus er der ikke etableret et geografisk defineret område, ”da stofmiljøet foregår flere steder i byen”, men ”politiet i hele midtbyen vil have fokus på, at brugerne skal have mulighed for at bevæge sig med stof til eget forbrug hen til rummet”, står der i aftalen mellem Aarhus Kommune og Østjyllands Politi.
Vesterbro er helle
De to sidste fixerum ligger i København, mere præcist på Vesterbro, der i mange år har været kendt som Nordens største stofscene, hvor især svenske narkomaner kommer til på grund af den lette adgang til stoffer, kanyler og i de seneste fem års tid også fixerum.
Her har Københavns Politi og Københavns Kommune oprettet et straffrit område, der er præcist afgrænset af vejnavne og omfatter det meste af Vesterbro.
- Inden for dette område er det straffrit for brugere at besidde stoffer til eget forbrug, står der i aftalen.
Oprettelsen af den straffri zone er en god og praktisk løsning, mener vicepolitiinspektør Dannie Rise, der er leder af Operativ Specialafdeling i Københavns Politi.
- Det fungerer egentlig fint. Det gælder også om at se tingene i et lidt større perspektiv, og det her giver jo mening. Det er en god løsning, der er til gavn for misbrugerne, siger han.
Den straffri zone er helt præcist afgrænset, men rammerne er ikke mejslet i brosten, understreger Dannie Rise.
- Vi kan sagtens have nogen, der står med en fod på den forkerte side, som vi ikke tager, fordi det er tydeligt, at personen er på vej til et af fixerummene, men hvis personen står 3-4 gader væk, er det en anden sag.
Gemmested for pusherne?
Den straffri zone gælder kun for personer, der bærer rundt på stoffer ”til eget forbrug”, hvilket, som det også er noteret i aftalen mellem kommune og politi, er et begreb åbent for fortolkning.
Det er samtidig en definition, der åbner for misbrug af de pushere, som også bevæger sig rundt i den straffri zone.
- Det var en bekymring hos nogle af de betjente, der arbejder med narko på gadeplan, da aftalen om den straffri zone blev indgået, men vi oplever det ikke som et problem. Pusherne ved udmærket godt, at vi ikke falder for det, siger Dannie Rise.
Hvordan kan I vurdere, om stoffet er til eget forbrug eller videresalg?
- De folk, der arbejder med det, kender klientellet godt, og de er ikke i tvivl, når de står med en pusher, og når det er en person, der er på vej til et af fixerummene. Vi kender pusherne, og vi ved også godt, hvem misbrugerne er. Så det giver altså sjældent problemer, understreger Dannie Rise og fortsætter:
- Vi har ikke en bog, som vi slår op i, og det er ikke sort og hvidt. Det drejer sig om en helt konkret vurdering i den enkelte sag, og sådan vil politiarbejde altid være.
Er det blevet sværere at fange pusherne, efter aftalen om den straffri zone trådte i kraft?
- Nej, det synes jeg ikke.
Dannie Rise fortæller, at gadebetjentene på Vesterbro i nogle tilfælde tager stofferne fra narkomanerne, selv om de umiddelbart virker til at være til eget brug.
- Vi bliver nogle gange nødt til at konfiskere stoffet fra en af brugerne for at kunne bevise, at der er foregået en handel.
- Men det er ikke noget, vi bevidst jagter, for så ryger hele ideen med fixerummene, siger Dannie Rise.