Stigende grundvand ventes at skabe store problemer inden de meget omtalte havvandsstigninger.
Det skriver Jyllands-Posten i dag.
For ser man ud over landet, vil man flere steder få øje på et nyt aspekt af klimaforandringerne: Nemlig spejlblanke marker, boldbaner og deslige, som sidste års store regnfald ikke kan løbe væk fra.
Regnvandet får nemlig grundvandet til at stige så højt, at der ikke er plads til mere vand i jorden.
- Havspejlsstigning er et meget stort problem på længere sigt. Men de stigende nedbørsmængder rammer os noget tidligere. Det er et problem, som vi måske har vendt det blinde øje til, siger Jørgen E. Olesen, professor på Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet til DR Nyheder.
Han mener, at den stigende nedbør, og det faktum at grundvandet samtidig er steget over det meste af landet, er et af de allerstørste og mest oversete klimaproblemer i Danmark.
Han bakkes op af Hans Jørgen Henriksen, der er seniorrådgiver i Geus.
- Det er et problem, som vi i stigende grad har set i de senere år. Vi har tidligere haft fokus på skybrud og havstigninger – vi har nok haft mindre fokus på hændelser med langvarig regn, siger han.
Mere regn end normalt
Forskernes meldinger kommer efter den megen regn, der faldt sidste år. For næsten uanset hvor man bor i Danmark, så har man fået mere regn i 2017 end normalt.
Ifølge Danmark Meteorologiske Institut har 2017 været det 10. vådeste år, siden man begyndte at registrere nedbør i 1874.
I gennemsnit har Danmark fået syv procent mere nedbør i 2017 end normalen. Og fordi mængderne af nedbør har været så store, har regnvandet ikke kunne trænge ned i undergrunden, og derfor er grundvandet steget over det meste af landet.
Og problemet er især stort for landmændene.
- I Vestjylland og Nordjylland står vandet højt på markerne, afgrøder er ikke høstet, og der er marker, hvor det er umuligt at få sået. Grundvandsstanden står simpelthen op i kartoffelrækkerne, siger professor Jørgen E. Olesen fra Institut for Akroøkologi.
- Problemet er sådan set over det hele, men problemet er størst på de steder, hvor der er fladest, og hvor grundvandet hober sig op og har svært ved at komme væk. Det er især i det nordjyske og i det vestjyske, fortsætter han og forudsiger:
- Det, vi ser i år, illustrerer vældig fint, hvad vi må forvente fremover.
Ifølge Hans Jørgen Henriksen fra Geus opstår problemet især, når markerne ikke er drænede.
- Problemet er ude i det åbne land, hvor der ikke er drænet. Når der er effekter fra klimaforandringer og der kommer en stigning i grundvandsstanden, så breder det sig hurtigere til nye områder og skaber problemet, fordi det er svært at komme af med.
Områder skal ud af landbrugsdrift
På Christiansborg er formanden for Folketingets miljøudvalg, Pia Adelsteen (DF), enig i, at vandmasserne er et stigende problem, og at afvandingsproblemerne fra markerne bør tages op fra politisk hold.
Socialdemokraternes Christian Rabjerg Madsen mener, at nogle af ådale skal tages ud af landbrugsdrift.
- Ådalene er vigtige at få ud af landbrugsdrift, fordi de kan bremse noget af det vand, der i dag giver oversvømmelsesproblemer for landbruget og også i byerne, siger han.
I Venstre er miljøordfører Erling Bonnesen ikke meget for at opgive landbrugsjord, men:
- Undtagelsesvis kan det godt tænkes, at der kan være enkelte helt lavt liggende arealer, som det er bedst at tage ud af produktion, siger Bonnesen.