Skybrud: 3 løsninger til en våd fremtid

Kreative hoveder har udviklet løsninger på, hvad vi skal gøre af de store mængder regnvand.

Hvis det ikke skal gå så galt, at man man må ro ud til bilen, så kunne det være, at flere kommuner og private skulle prøve nogle af de kreative skybrudsløsninger. (Foto: © Axel Schütt, Scanpix)

Når vandet står ned i lårfede stråler, kigger mange danskere bekymrede på hinanden.

For mon kælderen kan klare vandmængderne denne gang? Og hvad med vejene - bliver det til at komme hjem fra arbejde, hvis de flyder med regnvand?

Ifølge klimaforskere vil vi i fremtiden få væsentligt flere og større skybrud end hidtil.

Derfor bliver der udviklet og afprøvet forskellige, nye teknologier og løsninger, så vi kan undgå oversvømmelse og store skader ved skybrud.

Her er tre løsninger fra Danmark:

1) Skybrudsventiler skal forhindre kloakoversvømmelser

Kloakkerne løber over, når der virkelig er pres på.

Her er skubrudsventiler et meget konkret eksempel på, hvordan man med relativt enkle principper kan dirigere vandet uden om kloakken, når det for alvor regner.

Ved at montere ventilen i bunden af et nedløbsrør, lader den vandet “skvulpe ud” i stedet for ned i kloakken.

Sådan ser skybrudsventilen ud. (Foto: © Cathrine Leth)

Løsningen er primært rettet mod kommuner og større virksomheder, der er i besiddelse af arealer, hvor man kan dirigere vandet hen.

Men ventilen kan monteres alle steder og har i halvandet år siddet på 20 huse i Tårnby uden for København.

Opfinderen bag skybrudsventilen, Cathrine Leth, forventer, at den at komme i handlen til sommer.

Sådan virker skybrudsventilen. (Foto: © Cathrine Leth)

2) Vej og fortov sluger regnvandet

Det grundlæggende problem med skybrud er, at man skal finde et sted at gøre af alt vandet. Ellers samler den sig i værste fald i store søer, som fx stopper trafikken eller oversvømmer kældre.

Som en del af et udviklingsprojekt har NCC Industry A/S og Teknologisk Institut derfor udviklet en ny klimasikret vej. AkvaVejen, kalder de den.

Når vandet fra vejen siver ned gennem vejoverfladen og videre ned i hulrummene i bærelaget, liver det ledet væk via drænrør. Herfra kommer det igennem et filtreringssystem, hvor det renses for miljøfremmede stoffer, og kan så genanvendes eller nedsives på lokaliteten. (Foto: © AkvaVejen)

AkvaVejen absorberer regnvandet frem for, det bliver på vejen og gør den farlig eller umulig at køre på.

AkvaVejen er bygget op omkring en permeabel vejkonstruktion (gennemtrængelig vejkonstruktion), som sikrer, at vandet hurtigt bliver drænet fra vejen. I stedet bliver den opmagasineret i vejens bærelag, som har en høj hulrumsprocent.

I øjeblikket bliver klimafliser også testet i København. Idéen er den samme: En vejbelægning der sørger for, at regnvandet kan blive absorberet af jorden under belægningen.

3) Brug regnen til noget

Pointen i mange af de teknologiske løsninger er, at regnen skal væk. Men der findes også nogle ideer, hvor man ikke bare vil af med regnvandet, men også vil bruge det til noget.

Der findes både regnhaver, som du selv kan anlægge, og regnvandsprojekter på lidt større skala.

Viborg Kommune og Energi Viborg Vand har omdannet et område til et rekreativt, offentligt parkrum, som udover at sikre mod skybrud også mindsker fosfor- og kvælstofudledningen til den nærliggende sø, Søndersø.

Ved at bygge det tekniske anlæg i Sønæs parken i et bølgende terræn opstår der en foranderlig park, hvor øer vokser og skrumper afhængigt af regnvandsmængden i rensedammen og overløbsarealerne. (Foto: © Carsten Ingemann)

Dette har man gjort ved at lave en rensedam, der udover at rense kan optage store mængder regnvand og dermed mindske risikoen for oversvømmelser.

Foreningen Haveselskabet fortæller også på deres hjemmeside, hvordan du selv kan lave en regnhave. Du kan fx lave regnbede eller anlægge et grønt tag på din garage.

Find inspiration her.