Det er ikke kun et stort fremskridt for kvinder, at abortgrænsen herhjemme ser ud til at blive hævet fra uge 12 til uge 18.
Det er også et stort fremskridt for vores samfund og for vores tro på, at vi er voksne og modne nok til at træffe de rigtige beslutninger.
Det mener Øjvind Lidegaard, der er professor og overlæge ved Afdeling for Gynækologi, Fertilitet og Obstetrik på Rigshospitalet.
Tidligere i dag kom det frem, at et flertal af partierne på Christiansborg er klar til at hæve den nuværende grænse for fri abort fra 12. graviditetsuge til den 18.
Hvis grænsen bliver rykket, kan kvinden frem til 18. uge selv bestemme, om hun vil have foretaget en abort. I dag er det et såkaldt abortsamråd, der træffer beslutningen, når kvinden er længere end de 12 uger i sin graviditet.
Udsigten til en ændring glæder Øjvind Lidegaard, der mener, at abortspørgsmålet grundlæggende handler om kvindens egen krop.
- Det, at man anerkender, at man har lov til at bestemme over sin egen krop og sin egen graviditet, det, mener jeg, er en helt afgørende ting at få grundfæstet.
Han mener, at en ændring vil være til gavn for de kvinder, der oplever, at barnet i maven har en misdannelse og derfor gerne vil have foretaget en abort efter uge 12.
- Den proces bliver meget simplere, end den har været før. Man er fri for at skulle i forbindelse med et samråd, men kan stille og roligt blive rådgivet og informeret af den afdeling, man i forvejen er i kontakt med. Og så kan man effektuere beslutningen, så snart den er taget, siger han.
Vil rykke grænsen yderligere
Ifølge Øjvind Lidegaard giver den nuværende regel "meget lidt mening". Han mener da også, at grænsen burde rykkes yderligere, end der nu tegner sig et politisk flertal for.
- Jeg mener, at man er nødt til at se på, hvad det er for en tilstand, barnet er i. Hvis et barn for eksempel viser ikke at have nogen hjerne, giver det god mening for mig at lave en abort, når som helst i graviditeten, fordi vi ved, at det barn under alle omstændigheder dør, umiddelbart efter det er født.
- Så man kan ikke sige, at der er én grænse, der vil være fornuftig at bruge i alle tilfælde, siger han.
Personligt har han argumenteret for, at grænsen skal ligge ved 22. graviditetsuge. Det flugter med eksempelvis Enhedslistens holdning.
Samtidig har Verdenssundhedsorganisation, WHO, sagt, at der ikke er noget sundhedsfagligt forkert i at foretage en abort gennem hele graviditeten.
- Man må sige, at tiden, hvor andre mennesker eller instanser skulle bestemme over kvinders reproduktive autonomi, er ved at have udspillet sig. I dag er der jo ingen, der vil acceptere, at andre mennesker skal bestemme over ens egen krop og ens egen graviditet, siger Øjvind Lidegaard.
En debat om etik
I september sidste år meddelte Etisk Råd, at et flertal af medlemmerne anbefaler at hæve grænsen for fri abort til uge 18.
Og netop etik bliver diskuteret højlydt, når snakken falder på abort. Det er nemlig ikke alle, der mener, at man skal lave om på de nuværende regler, og oftest er det af hensyn til fosteret.
Mette Thiesen, der er sundheds- og familieordfører i Dansk Folkeparti, siger eksempelvis, at det er "små levende væsener, man taler om", hvis man rykker grænsen til uge 18, og at det "knuser hendes hjerte".
De Konservative er også imod at hæve grænsen til 18 uger, for når "vi når dertil, hvor et ufødt barn kan høre lyde, så er vi så langt, at det er over grænsen for, hvornår man bør foretage en abort", siger partiets folketingsmedlem Mai Mercado.
Ifølge Øjvind Lidegaard er et barn på 18 uger ikke levedygtigt. Det er "milevidt" fra grænsen omkring 22 uger, hvor fosteret har mulighed for langtidsoverlevelse, som han kalder det.
Han mener heller ikke, at etikken forsvinder, fordi beslutningen bliver lagt i hænderne på kvinden.
- Det, at man lader kvinder eller par selv træffe beslutningen, har ikke noget at gøre med, at det bliver mindre etisk. Det bliver bare ens egen etik og ikke nogen andres etik, der kommer til at bestemme, hvilken beslutning man tager. Det er vigtigt at understrege, siger han.
Forældre vil gå gennem ild og vand
I de 40 år, Øjvind Lidegaard har arbejdet med sit speciale, har han endnu ikke mødt en kvinde, der træffer beslutningen om at få foretaget en abort uden meget tungtvejende grunde, fortæller han.
- Der er ingen, der er mere omsorgsfulde og mere optaget af deres fosters sundhed som forældrene og moderen. Ingen andre vil gå gennem så meget ild og så meget vand for at bevare det her fosters integritet og liv, siger han.
- Så i de situationer, hvor man som forælder kommer og anmoder om at få en graviditet afbrudt, er der tungtvejende grunde til det.
At en ændring af abortgrænsen vil medføre, at nogle vælger et rask barn fra, kan Øjvind Lidegaard ikke udelukke. Han har dog aldrig selv oplevet det scenarie endnu.
- Kvinder, der kommer ind fra gaden, har et godt liv, er halvvejs gennem deres graviditet og kommer og siger, at nu vil jeg i øvrigt ikke have det her barn alligevel - jeg har aldrig oplevet det. Men jeg kan ikke udelukke, at det kan ske, siger Øjvind Lidegaard.