I dag har Det Etiske Råd fremlagt nye anbefalinger om en fremtidig abortgrænse.
Et flertal i rådet anbefaler, at den nuværende grænse skal hæves fra udgangen af den 12. til den 18. graviditetsuge.
Det er klogt, mener 28-årige Julia Christiane Pedersen fra Aalborg. Sidste år måtte hun ansøge om lov til at få foretaget en senabort.
- Jeg synes, at 18 uger er en forbedring, for så kan man selv tage stilling, hvis der er noget galt med fosteret, siger hun.
Hun valgte at få en senabort i uge 15, efter undersøgelser viste, at fostret i hendes mave kunne have en alvorlig kromosomfejl, der ville medføre invaliderende handikap.
Den sidste undersøgelse blev lavet efter uge 12, og derfor kunne Julia Christiane Pedersen ikke selv få lov til vælge en abort. I stedet måtte hun ansøge om tilladelse fra et af landets fem Abortsamråd.
En proces Julia Christiane Pedersen fandt urimelig.
- Jeg synes, at det var enormt grænseoverskridende, at andre mennesker skulle beslutte, hvorvidt jeg skulle leve med de konsekvenser, det kan have, hvis jeg fik et barn, der var multihandikappet.
- Det bør være op til den enkelte familie at beslutte, om man vil have en abort eller ej, siger hun.
Regler bør ændres
De fleste, der ansøger om en senabort, får en tilladelse. De kvinder, der får afslag, venter oftest et raskt barn, der er uønsket.
Men uanset om fostret er rask eller har alvorlige genetiske fejl, skal kvinderne ansøge et Abortsamråd om lov til en senabort.
Hvert af landets fem regioner har et Abortsamråd, der er sammensat af tre medlemmer; en speciallæge i gynækologi, en speciallæge i psykiatri eller socialmedicin og en socialrådgiver eller en jurist.
De fem samråd skal have et eftersyn, mener Det Etiske Råd.
- De regler, abortsamrådene arbejder efter, er 50 år gamle. Der er ikke rigtig nogen, der har set på, om de er helt ajour. Der er meldingen fra Det Etiske Råd, at det er de ikke, siger Leif Vestergaard Pedersen, det er formand for Det Etiske Råd.
Det Etiske Råd anbefaler ikke at abortsamrådene skal afskaffes, men de skal ændres.
- Vi er nødt til at se på lovgrundlaget og sammensætningen i abortsamrådene. Men vi ved, at for nogen kvinder kan abortsamrådene være en virkelig god støtte, når man får foretaget en abort sent i graviditeten. Vi skal holde fast i, at den mulighed fortsat er til stede, siger Leif Vestergaard Pedersen.
Folketinget er delt
Det Etiske Råd har nu lagt sine anbefalinger frem. Herefter er det op til Folketinget at beslutte, om reglerne skal ændres.
Og her er der endnu ikke et flertal for at ændre reglerne, viser en rundspørge blandt Folketingets partier, som DR har lavet.
DF, Danmarksdemokraterne og Nye Borgerlige ønsker at fastholde abortgrænsen. Alternativet, Radikale Venstre, SF, Moderaterne og Enhedslisten vil hæve grænsen.
Liberal Alliance, Konservativt Folkeparti, Socialdemokratiet og Venstre er fortsat uafklarede.
Sundhedsminister Sophie Løhde (V) siger:
- Jeg ser frem til at drøfte det her nærmere med Folketingets partier, så vi i fællesskab kan blive klogere, og forhåbentligt også kan lande en meget bred politisk aftale, for det, synes jeg, er afgørende på det her område.
Nogenlunde samme udmelding kommer fra Flemming Møller Mortensen, sundhedsordfører for Socialdemokratiet.
- Jeg kan ikke sige, hvor grænsen skal være. Det, der er vigtigt for os i Socialdemokratiet, er, at vi skal have en politisk drøftelse og en bred opbakning til det, vi foreslår, siger han.
Kvinder skal have mere selvbestemmelse
Julia Christiane Pedersen har fulgt med i Det Etiske Råds anbefalinger gennem dagen.
Hun håber, at politikerne vil lytte til rådets anbefalinger om at udskyde grænsen for den fri abort og ændre reglerne for abortsamrådene.
- Jeg tænker, det er fint, at det bliver ændret på de regler, der er i dag. De er 50 år gamle, og vi er blevet meget klogere på både scanninger og misdannelser, så derfor er ændringerne en god ide, siger hun.
Kort efter senaborten blev hun igen gravid og fødte for 12 dage siden et rask barn. Oplevelsen om kortvarigt at have lagt sin selvbestemmelse over egen krop i Abortsamrådets hænder, sidder stadig tydeligt i hendes erindring.
- Jeg var vred over, at andre skulle tage en beslutning på bekostning af mit liv. Jeg synes helt klart, at kvinder og familierne skal have lov til at træffe de her beslutninger selv, siger Julia Christiane Pedersen.