Efter 50 år med en abortgrænse ved 12. graviditetsuge skal danske kvinder nu have ret til fri abort helt frem til uge 18 i graviditeten.
Det anbefaler et flertal i Det Etiske Råd.
En højere grænse vil give kvinder bedre tid og mulighed for at overveje en abort, efter nakkefoldscanningen i uge 12. Det mener formanden for rådet, Leif Vestergaard.
- Det vigtigste argument er, at kvinden selv får mulighed for at træffe en beslutning om abort helt frem til 18. uge og får god tid til de overvejelser, siger han.
Det Etiske Råd har ifølge Leif Vestergaard kigget på abortgrænsen, fordi det er 50 år siden, at den fri abort blev indført i Danmark, og fordi debatten om abortgrænssen brager løs i andre europæiske lande.
Et flertal på ni ud af 17 medlemmer i rådet mener, at grænsen skal ligge på 18 uger.
Fire medlemmer vil have grænsen på 15 uger, mens de sidste fire medlemmer vil fastholde den nuværende grænse på 12 uger.
Det Etiske Råd forholdt sig senest til emnet i 2007, hvor samtlige medlemmer ville fastholde 12-ugers grænsen.
Alle medlemmer mente dengang, at grænsen fungerede problemløst, og at en udvidelse ville betyde flere aborter.
Men især i forbindelse med 50-året for indførelsen af den fri abort og grænsen på 12 uger har både politikere og eksperter talt for en højere grænse.
Hør cheflæge for kvindesygdomme og fødsler fortælle, om betydningen for den gravide og fostret ved at hæve abortgrænsen til 18 uger i nyhedspodcasten Tiden:
Stor fokus på kvinders rettigheder
Ifølge Leif Vestergaard har flertallet af Det Etiske Råd i denne omgang haft stor fokus på kvinders selvbestemmelse.
- Det har fyldt meget i rådets overvejelser at give kvinden beslutningsmagten, og dermed tillægger et flertal i Det Etiske Råd også i mindre grad fostret værdi i det tidligere stadie, siger formanden.
Flertallet af Det Etiske Råd begrunder også en højere abortgrænse med, at erfaringer fra andre lande ikke giver grund til bekymring om flere sene aborter.
Desuden får langt de fleste kvinder, der søger Abortsamrådene om en abort efter uge 12 i Danmark, rent faktisk tilladelse til det.
For selv om abortgrænsen er 12 uger, kan nogle kvinder godt få en abort i ugerne efter. Men de skal søge om tilladelse til en såkaldt sen abort hos Abortsamrådet.
De seneste tal for 2023 frem til september viser, at 631 kvinder i år har søgt om abort efter grænsen på 12 uger, og 52 har fået afslag. Det oplyser de fem danske Abortsamråd til DR.
Hensynet til fosteret fylder mest
Mens et flertal af Det Etiske Råd vil hæve abortgrænsen, mener altså fire medlemmer, at grænsen skal fastholdes på 12 uger.
En af dem er Ida Donkin, der til daglig arbejder som læge på en fødeafdeling.
- Jeg mener, at den nuværende grænse fint balancerer hensynet til kvinden og hensynet til fosteret, siger hun.
Hun har tidligere ment, at abortgrænsen skulle hæves, fordi hun i sit arbejde har kvinden som udgangspunkt.
- Men jeg er blevet mere bevidst om hensynet til fosteret. Ved 12 uger har kvinden god mulighed for at opdage gravidteten, langt de fleste aborter sker før grænsen, og kvinden har stadig mulighed for at søge om tilladelse til en abort.
Ingen i Det Etiske Råd har ønsket at sænke grænsen fra de 12 uger eller at hæve grænsen til højere end 18 uger.
Teenagere skal have lov uden om forældre
Mens abortgrænsen deler medlemmerne af Det Etiske Råd, står rådet til gengæld samlet om at anbefale, at 15-17-årige kvinder fremover bør kunne få en abort uden deres forældres samtykke.
- Unge kvinder i den alder skal kunne få en en abort uden at deres forældre skal involvers i det. Vi støtter, at de unge kvinder inddrager andre, fordi det er stor beslutning. Men det er kvinden selv, der beslutter, om hun vil have en abort og om forældrene skal vide det, siger Leif Vestergaard.
Dermed ligger Det Etiske Råd på linje med regeringen, der for nylig meldte ud, at den netop vil ændre loven, så de 15-17-årige kvinder ikke længere behøver samtykke fra forældre.
Det er nu op Folketingets partier at beslutte, om abortgrænsen skal ændres.