Det var normal praksis, at anklagere og politividner havde tæt kontakt i danmarkshistoriens største hashsag.
Det har en nu sigtet anklager i sagen, Trine Sorgenfri, fortalt under en afhøring med Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP) i maj 2017.
Anklageren er under mistanke for at have forsøgt at få flere politiagenter til at vidne falsk i retten.
I den fortrolige afhøringsrapport, som DR har fået adgang til, forklarer anklageren om sin kommunikation med især tre politiagenter, inden de skulle vidne i rækken af prominente hashsager, der rullede gennem det danske retssystem fra 2014 til efteråret 2016.
Kommunikationen foregik blandt andet ved, at anklageren skrev hyppige og venskabelige mails med politiagenterne, ligesom der blev sendt mails med spørgsmål og fremsendt store Excel-ark til politiagenterne, der indeholdt detaljer om efterforskningen.
I nogle mails bad anklageren for eksempel politiagenterne om at identificere mistænkte inden et retsmøde.
Men den måde at arbejde på var tilsyneladende ikke unormal. Faktisk var der ifølge den nu sigtede anklager hyppig kontakt mellem anklagere og politiagenter.
- Dette var sket ”tusindvis” af gange i sagen også blandt de øvrige anklagere, har Trine Sorgenfri fortalt i en afhøring med Den Uafhængige Politiklagemyndighed.
Under afhøringen har anklageren også afvist, at hun har begået fejl.
- Forespurgt oplyste afhørte, at hun slet ikke mente, at der var begået fejl. Afhørte forklarede videre, at såfremt noget skulle være gjort anderledes, så skulle det allerede være gjort anderledes i byretsdelen, står der i afhøringsrapporten med anklager Trine Sorgenfri.
Dermed har anklageren antydet, at andre bærer ansvaret for, at der under sagerne har været en tæt og problematisk kontakt til politiagenterne.
For selvom det er normalt og lovligt i store sager, at en anklager samarbejder med de politifolk, der efterforsker sagen, og som også skal vidne i retten, er der klare grænser for, hvad anklageren må tale med politividnerne om.
- Man må ikke tale om den faktiske forklaring, som vidnet skal hen og afgive i retten. Det sidder på rygmarven, at det må man ikke, forklarer juraprofessor Eva Smith.
Hun har gennemlæst en række af de e-mails og dokumenter, som er sendt mellem anklageren og politiagenterne i forbindelse med DR’s dokumentar ”De Perfekte Vidner”, der bliver sendt onsdag aften.
Eksempel på mailkorrespondance mellem en sigtet anklager og flere politiagenter:
Sigtet anklager: Det var en instruks
Anklager Trine Sorgenfri peger i sin afhøring på, at flere andre anklagere også kommunikerede med politiagenter, inden de skulle i retten.
Det skete blandt andet ved at sende politiagenterne store Excel-skemaer med informationer om, hvad anklagerne ville fokusere på under retssagerne.
DR's dokumenter viser da også, at i alt seks anklagere sendte sådanne skemaer til politiagenter, inden de skulle vidne i retten.
Skellettet til skemaerne blev lavet af en helt tredje anklager og sendt rundt på mail.
- Afhørte forklarede, at hun opfattede det som en instruks fra (en tredje anklager, red.) om, at det var sådan, man gjorde i byretssagerne. Det var meningen, at agenterne så kunne få skemaet som en køreplan for, hvad de skulle forberede sig på, står der i afhøringsrapporten med anklager Trine Sorgenfri.
Her fortæller anklageren også, at "nogen" måtte have besluttet, at det var den form, der skulle anvendes.
I afhøringsrapporten peger Trine Sorgenfri også på, at skemaerne og de lange Word-dokumenter sendt fra hende til politiagenterne med detaljer om deres observationer, tidligere forklaringer i byretten og konkrete spørgsmål blot var et arbejdsredskab, som skulle hjælpe hende og agenterne.
Der var ikke tale om et forsøg på at påvirke politiagenterne.
Den udlægning af Word-dokumenternes funktion er juraprofessor Eva Smith dog uenig i.
Hun synes, det virker som om, Anklagemyndigheden er gået meget direkte efter at få navngivne personer dømt.
- Det minder om at plante beviser, siger Eva Smith.
Eksempel på Excel-skema sendt fra en anklager til flere politiagenter under en sag i byretten:
Undlod oplysninger til retten og forsvarerne
Hashsagerne udspringer af en kæmpe politiaktion mod den organiserede hashhandel på Christiania i marts 2014. De går under navnet Nordlys-sagerne, og i både byret, landsret og Højesteret har flere forskellige anklagere været på sagerne.
Sagerne bygger blandt andet på hemmelige politiagenter, der har arbejdet undercover på Christiania. De har for eksempel købt hash i boderne og indsamlet bevismateriale.
Især tre politiagenter har fungeret som centrale vidner i retssagerne, hvor de mange tiltalte er blevet dømt.
Men først i efteråret 2016 kommer sagen om den mulige strafbare påvirkning af politiagenterne for dagens lys.
Det sker, da en af hashsagerne er for Østre Landsret. Her er 11 personer tiltalt. I byretten har personerne fået mellem to og fem års fængsel, men det vil Anklagemyndigheden gerne have skærpet, og derfor er sagen endt i landsretten.
Men inden politiagenterne når at vidne i ankesagen, får forsvarsadvokaterne en fornemmelse af, at politiagenterne og anklageren har været i kontakt.
Derfor beder de anklageren om at fremlægge dokumentation for denne kontakt.
Men da forsvarerne og retten får oversendt dokumentation for kontakten, har anklageren redigeret i dokumenterne, så forsvarerne kun får et kort uddrag af kontakten.
Det bekræfter Trine Sorgenfri i afhøringen, hvor hun forklarer, at hun "blot havde slettet fyldet".
Den praksis går ikke, mener juraprofessor Eva Smith:
- Man må under ingen omstændigheder give retten noget, som ikke indeholder alle de oplysninger, som i øvrigt er gået rundt, og man må heller ikke undlade at give forsvaret de oplysninger, som man som Anklagemyndighed selv har, forklarer hun.
Lige inden anklager Trine Sorgenfri sender de redigerede dokumenter til forsvarerene og retten i efteråret 2016, antyder hun over for politiagenterne, at de har fået mere information, end hvad godt er.
I en mail skriver hun:
- Jeg vedhæfter også de lister, som jeg sender til retten og forsvarerne - og som er de lister, I har fået!! (ikke dem med mine spørgsmål :-)), lyder det i mailen.
Nogle minutter senere:
- Og husk, det er KUN listen med datoer, I har fået, hvis nogen spø'r :-).
Under afhøringen undrer DUP sig over, at anklager Trine Sorgenfri sender en sådan mail til politiagenterne.
Trine Sorgenfri forklarer, at der er tale om "en klodset formulering, der kunne misforstås".
Hun fastholder samtidig, at hun ikke havde til intention at få agenterne til at svare noget i retten, der ikke var i overensstemmelse med sandheden.
Den Uafhængige Politiklagemyndighed afsluttede inden jul sin efterforskning af sagen.
Den er nu overdraget til Statsadvokaten i Viborg, som forventer at tage stilling til en eventuel tiltale inden for de næste uger.