Sidste år betalte opholdsstederne under koncernen Hjorthøjgård omkring to millioner i husleje. Men ejerne af de huse, der blev betalt for, var de samme, som ejer Hjorthøjgård.
Det viser en kortlægning af ejendommene, som DR Nyheder har lavet.
- Der er ret store huslejebetalinger her, og den ejerkreds der står bag, har opnået en fortjeneste, der ligger ud over det, man normalt vil forvente på det her område, siger Per Nikolaj Bukh, der er professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet.
Ifølge Hjorthøjgårds konstituerede direktør, Søren Lynge-Stensgaard, var lejen for ejendommene fastsat til markedsværdien.
- Det sker på baggrund af en ekstern valuar, der har fastsat prisen og det er vi nødt til at forholde os til, siger han.
Hjorthøjgård bestod indtil for en uge siden af fire opholdssteder i Jylland og to på Sjælland, men de sjællandske er nu blevet solgt fra.
Ejendommene, som der blev betalt husleje for, var enten ejet personligt eller gennem firmaer, som igen var ejet af medlemmer af Hjorthøjgårds ejerkreds.
Lars Andreasen, der stoppede som direktør i Hjorthøjgård i sidste uge, modtager husleje fra tre opholdssteder, blandt andet opholdsstedet Gården. Det viser DR Nyheders kortlægning.
Mulighed for god forretning
- Det er jo et vældigt vellønnet arbejde, de dermed har fået konstrueret til sig selv, siger professor Per Nikolaj Bukh, der har gennemgået regnskaber og en række aktindsigter om Hjorthøjgård, som DR Nyheder har fået.
Han var med i en ekspertgruppe, der skulle følge Socialtilsynenes arbejde med at implementere den nuværende tilsynsmodel og har derfor indgående kendskab til området for socialpædagogiske opholdssteder.
Leif Christensen, der er adjunkt på CBS og har 20 års erfaring som statsautoriseret revisor, er enig.
- Der er mulighed for at lave en god forretning i det her felt. Man skal bare hele tiden holde sig for øje, hvem der i sidste ende kommer til at betale den her husleje. Den bliver refunderet af det offentlige, siger Leif Christensen til DR Nyheder.
Opholdssteders udgifter afgør offentlig betaling
Det er ikke i strid med loven at leje ud til sig selv. Men opholdsstedernes husleje bliver i sidste ende betalt af det offentlige, fordi huslejen og opholdsstedernes øvrige udgifter er afgørende for, hvor mange penge opholdsstedet får fra kommunerne for at have de unge boende.
Jo højere omkostninger et opholdssted kan godtgøre over for Socialtilsynet, at det har – jo højere takst kan opholdsstedet få fra kommunerne som betaling for at have unge anbragt.
Over 5 millioner i husleje på fem år
Hjorthøjgård-koncernen var indtil i sidste uge ejet af i alt seks personer. Især Lars Andreasen, som tidligere var ene-ejer af Hjorthøjgård-opholdsstederne, har haft store indtægter på at eje opholdssteds-ejendommene ved siden af sin rolle som leder.
De sidste fem år har han som udlejer således fået omkring 5,5 millioner kroner ind i husleje fra de fire nordjyske opholdssteder, viser en gennemgang af opholdsstedernes regnskaber.
Han ejer personligt en af de ejendomme, som et af opholdsstederne lejer sig ind i. Derudover har han et ejendomsselskab, L.A. Ejendomsinvest, Klim, som ejer to andre ejendomme, som opholdsstederne lejer.
Endelig har hans ejendomsselskab for nylig solgt en fjerde opholdssteds-ejendom til Hjorthøjgård-koncernen for 5,3 millioner kroner. Det var 2,15 millioner kroner mere, end hans ejendomsselskab købte den for i 2012.
- Hvis man får mulighed for at blive meget velhavende, set i befolkningens øjne, ved at drive sociale tilbud, så tror jeg de fleste politikere og folk synes, at der er noget galt, siger Per Nikolaj Bukh fra Aalborg Universitet.
Direktør stopper øjeblikkeligt
Efter DR’s historier er Lars Andreasen trådt tilbage som direktør i Hjorthøjgård, men i skrivende stund er han fortsat medejer af Hjorthøjgård.
Lars Andreasen har ikke stillet op til interview, men han skriver til DR, at lejevilkår i alle tilfælde er godkendt af kommune eller tilsyn.
- Det står Hjorthøjgårds bestyrelse frit for at bringe lejekontrakter til ophør i henhold til de vilkår der gælder, skriver han til DR.
Konstitueret direktør Søren Lynge-Stensgaard vil nu drøfte med den øvrige ledelse, om de kan købe den tidligere direktør ud.
- Det siger sig selv, at når direktøren træder ud af sin post, så sker der nogle ting på det ledelsesmæssige plan. Vi skal vurdere, om vi måske har mulighed for at gå ind og overtage de bygninger som Lars ejer, så de kan være i Hjorthøjgård-regi, siger Søren Lynge-Stensgaard.
Valuar blåstemplede samlet lejeniveau
Socialtilsyn Nord oplyser til DR, at tilsynet i 2014 bad Hjorthøjgård om at få en ejendomsmægler med viden om ejendomsvurdering – en valuar – til at komme med et bud på passende huslejer for ejendommene.
Valuarens bud på en passende husleje for de dengang tre nordjyske opholdssteder, var stort set identisk med den samlede husleje, som de tre opholdssteder betalte i forvejen. Det blev godkendt af Socialtilsynet.
Socialminister: Så længe det forgår på markedsvilkår er det ok
Socialdemokratiet vil nu tage sagen op med socialministeren.
- Det var ikke det, der var hensigten med vores lovgivning, da vi lavede den. Og så bliver jeg fundamentalt set skeptisk over for, hvad det er, der er hensigten med at drive de her bosteder. Altså er det pengene eller er det pædagogikken, siger partiets socialordfører Pernille Rosenkrantz-Theil til DR Nyheder.
Socialminister Mai Mercado (K) ser dog ikke umiddelbart noget problem i dobbeltrollen som både lejer og udlejer.
- Det har jeg ingen problemer med. Så længe det foregår på markedsvilkår, og der ikke er nogen der bliver favoriseret. I det øjeblik nogen bliver favoriseret, så tager jeg skarpt afstand fra det, siger Mai Mercado (K).
Hjorthøjgård: Prisen blev eksternt fastsat
Hjorthøjgårds konstituerede direktør, Søren Lynge-Stensgaard, understreger, at huslejen har været fastsat af en udefrakommende valuar.
- Det er store beløb, det kan vi godt være enige om, men han (Lars Andreasen, red.) har som udlejer én interesse og vi (de øvrige ejere af Hjorthøjgård, red.) har som lejere en anden interesse. For at lande på markedsværdien, har vi fået en ekstern valuar til at foretage vurderinger af de her bygninger. De har fastsat lejen og det er på markedsforhold, siger Søren Lynge-Stensgaard.
Hjorthøjgård-bostederne og ejerkredsens øvrige selskaber har i følge DR's kortlægning fået omkring 170 millioner kroner fra landets kommuner for forskellige ydelser de seneste fem år.