Hjorthøjgård-opholdsstederne har brugt store summer på at vedligeholde de bygninger, som Hjorthøjgårds egen ledelse ejer. I sidste ende havner regningen hos det offentlige, fordi opholdssteder får dækket deres omkostninger af kommunerne i forbindelse med betalingen for at have unge anbragt.
DR’s gennemgang af regnskaberne for Hjorthøjgårds fire nordjyske opholdssteder viser, at de på fem år har brugt 990.000 kroner på vedligehold, som det offentlige ender med at betale.
- I den sidste ende er det omkostninger, som bliver lagt oven i regningen til det offentlige. Så det vil sige, at det offentlige betaler reelt set for forbedringen af de her ejendomme, forklarer Leif Christensen, der er adjunkt på CBS og har årtiers erfaring som revisor.
Opholdsstedernes udgifter - ikke bare til personale, men også til for eksempel vedligeholdelse - er nemlig afgørende for, hvor høj betaling opholdsstedet kan få fra det offentlige for at have unge anbragt der.
Jo højere omkostninger et opholdssted kan godtgøre over for tilsynet, at det har, jo højere takst kan opholdsstedet få fra kommunerne som betaling for at have unge anbragt.
- Det er jo et socialpædagogisk opholdssted med relativt mange unge mennesker, så der er stor slitage på det. Og derfor skal det jo vedligeholdes, siger konstitueret direktør i Hjorthøjgård, Søren Lynge-Steensgaard.
Opholdssteds-ledelse lejer ejendomme ud til sig selv
Hjorthøjgård har den seneste tid fået massiv kritik af en række eksperter for deres håndtering af en psykisk syg ung mand, som i dag er sigtet for drabet på en nordjysk købmand. En kritik, som Hjorthøjgårds ejere afviser.
Som DR Nyheder har kortlagt, er det Hjorthøjgård-ledelsen selv, der ejer ejendommene på forskellig vis, typisk via forskellige selskaber. Derefter lejer de ejendommene ud til deres egne opholdssteder.
Dobbeltrollen som både lejer og udlejer er problematisk, når der er offentlige penge indblandet, mener Leif Christensen fra CBS.
- Det er jo klart, at hvis du får omkostningerne til forbedring refunderet, så vil du have incitament til at forbedre din ejendom rimelig meget. Fordi så vil den få en højere værdi, siger han til DR Nyheder.
Socialdemokratiet: Det var ikke hensigten
Socialdemokratiet vil nu tage sagen op med socialministeren.
- Det var ikke det her, der var hensigten med vores lovgivning, da vi lavede den. Hensigten har været, at man skulle kunne drive anbringelsessteder for unge af høj pædagogisk kvalitet, og ikke at man skulle bruge det til for eksempel at få vedligeholdelsesomkostninger dækket i det her omfang, siger Socialdemokratiets socialordfører Pernille Rosenkrantz-Theil til DR Nyheder.
Tilsyn stillede spørgsmål om forbedringer
I et svar til DR Nyheder skriver Socialtilsyn Nord, at tilsynet i 2015 blev opmærksom på, at det ”ser ud som om” at opholdsstederne havde lavet bygningsforbedringer, som derefter indgik i huslejefastsættelsen i forbindelse med, at Hjorthøjgård ændrede selskabsstruktur i 2015.
Det er i givet fald i strid med reglerne, skriver tilsynet til DR. Tilsynet gik derfor i dialog med opholdsstederne om sagen. Men Hjorthøjgårds revisor erklærede ifølge tilsynet, at der var tale om en ny aftale mellem to uafhængige parter.
De to parter var Hjorthøjgård A/S på den ene side og en af Hjorthøjgård-ejerne på den anden side.
Ifølge Socialtilsyn Nord kunne tilsynet ikke gøre mere ved sagen.
”Socialtilsynet vurderer på den baggrund, at der ikke er lovgivningsmæssige muligheder for at gå videre med sagen, herunder om der evt. skulle være sket privat formueakkumulation i bygningerne,” skriver tilsynet til DR.
Opholdssteds-ejer: Vedligehold er nødvendigt
Lars Andreasen, der er medejer af Hjorthøjgård, ejer selv tre af de ejendomme, som opholdsstederne lejer sig ind i. Han afviser i et skriftligt svar, at han som opholdssteds-ejer har brugt offentlige midler til at øge værdien af sine egne ejendomme.
- Merudgift til indvendig vedligehold er nødvendigt, fordi der er ekstremt meget hærværk og slid, også som følge af de mange mennesker døgnet rundt. Der er tale om midlertidige hjem for de unge, hvor de fysiske rammer er et redskab, ikke noget som de unge passer på, skriver Lars Andreasen til DR.
I de fleste af regnskaberne har hærværk sin egen post, mens vedligehold står for sig selv.
Lars Andreasen var indtil for en uge siden også direktør for Hjorthøjgård, men efter DR’s historier om Hjorthøjgård-opholdsstedet Gården stoppede han med øjeblikkelig virkning. Ifølge Hjorthøjgårds bestyrelsesformand er Lars Andreasen også på vej ud af ejerkredsen, men det er endnu ikke sket.
Hjorthøjgårds konstituerede direktør Søren Lynge-Stensgård, der også selv er medejer af Hjorthøjgård, forklarer også, at der er et særligt stort behov for vedligeholdelse.
- Det er jo et socialpædagogisk opholdssted med relativt mange unge mennesker, så der er stor slitage på det. Og derfor skal det jo vedligeholdes, siger han til DR.
Hjorthøjgård-opholdsstederne og ejerkredsens øvrige selskaber har i alt fået omkring 170 millioner kroner fra landets kommuner for forskellige ydelser de seneste fem år.