Ofre må selv rydde op i sager om digitale sexkrænkelser

Ender dine intime billeder på nettet mod din vilje, vil du selv ende med hovedpinen for at få fjernet billederne igen.

Og det kan blive en tung og langvarig hovedpine.

For i dag står ofrene for digitale sexkrænkelser selv for oprydningsarbejdet.

Det fortæller advokat Miriam Michaelsen, der har repræsenteret flere personer, som har oplevet digitale sexkrænkelser.

- Når krænkende materiale bliver spredt på nettet, er det den krænkede, der sidder med ansvaret for at få ryddet det ulovlige materiale op, siger hun.

- Det vil sige, at de enten selv skal sidde og søge efter det krænkende materiale af dem eller hyre nogen til at gøre det, og så får det lige pludselig økonomiske konksekvenser for den krænkede, lyder det fra advokaten.

Hun har stiftet foreningen Digitalt Ansvar for at sætte fokus på digitale sexkrænkelser.

Området er for alvor kommet på dagsordenen de seneste uger, efter at politiet har meldt ud, at over 1.000 unge vil blive sigtet for distribution af børneporno, fordi de har delt krænkende videoer af en 15-årig pige, hvor hun optræder i meget intime, seksuelle situationer.

Politi og sociale medier bør samarbejde

Den aktuelle sag begyndte i 2015, hvor videoerne blev optaget og senere delt mod pigens vilje. Derfor blev sagen meldt til politiet.

Alligevel var det først i 2017, at Facebook blev opmærksom på sagen og satte en blokering på videoerne, som gør, at de bestemte videoer ikke længere kan deles på Facebooks platforme.

Det har fået bistandsadvokaten for den dengang 15-årige pige, Helle Hald, til at kritisere politiet for at nøle i arbejdet med at stoppe delingerne.

Politiet og sociale medier skal have et større ansvar for at rydde op efter krænkende delinger, lyder det fra advokat Miriam Michaelsen fra Digitalt Ansvar.

- Vi er nødt til at lægge ansvaret over på nogle andre aktører, og det kunne passende være politiet og myndighederne, som jo har adgang til materialet, og som har mulighed for at stoppe delingen, siger hun.

Et større samarbejde mellem politi og sociale medier kan være på vej, vurderer hun på baggrund af den aktuelle sag, hvor Facebook og dansk politi nu er i løbende dialog.

Samtidig forventer Miriam Michaelsen, at retssager om digitale sexkrænkelser fremover også kommer til at handle om, hvem der skal bære det økonomiske ansvar for oprydningen.

- Der kommer en erstatningssag på et tidspunkt, hvor man tager stilling i spørgsmålet om rengøringsarbejdet - hvem der skal betale for det, siger hun.

Politiet: Vi skal ikke stå med opgaven alene

Rigspolitiets Nationale Cybercrime Center medgiver, at det er uklart, hvem der har ansvaret for at rydde op i dag, og at politiet godt kan yde mere hjælp.

Men det skal ske som et samarbejde mellem den krænkedes bistandsadvokat, forældre og politiet, siger politiinspektør Claus Birkelyng. Det skal ikke blot være politiets ansvar.

- Vi skal blive bedre til at samarbejde om at få det fjernet, for selvfølgelig skal der fjernes så meget som overhovedet muligt, selv om det er svært, siger Claus Birkelyng.

Rydde helt op kan man ikke, lyder det også fra ham, da politiet også kan have meget svært ved at fjerne ting, som for eksempel ligger på en russisk server.

Svært at støvsuge internettet

Psykolog i Red Barnet Kuno Sørensen mener også, at det er uklart, hvem der har oprydningsarbejdet i dag, fordi digitale sexkrænkelser er en forholdsvis ny problematik.

- Som det er lige nu i dansk lov, har man ikke placeret ansvaret for den oprydning, der kan være tale om. Det vil være rart for alle kommende ofre, at der er klarhed om, hvor opgaven ligger, og hvem det er, der skal bekoste den, siger han.

Opgaven med at rydde op efter delinger af krænkende intimt materiale er dog nærmest uoverskuelig stor, lyder det fra Red Barnet.

- Det vil rent teknisk være en kæmpe udfordring, fordi internettet er så stort, og man ikke bare kan støvsuge internettet, lyder det fra Kuno Sørensen.

- I sig selv kan jeg meget vanskeligt se, at man kan løse opgaven tilfredsstillende, tilføjer han.

Hvis det skal kunne lade sig gøre, skal det ske i et internationalt samarbejde, vurderer Red Barnet, hvor for eksempel det internationale politisamarbejde Interpol involveres.