Politiet nølede: Sexvideoer nåede 5.000 på to år

Der skulle gå over to år, før en omfattende deling af seksuelt krænkende videoer blandt 4.721 unge på Facebooks chatplatform Messenger blev bremset.

Samtidig skulle en teenagepige opleve at blive digitalt sexkrænket igen og igen og igen.

Det langstrakte forløb får nu bistandsadvokaten for pigen til at kritisere politiets indsats.

- Jeg synes helt sikkert, at det her burde være stoppet noget før, siger advokat Helle Hald.

Allerede i efteråret 2015 får Nordsjællands Politi en anmeldelse om, at videoer med meget intime, seksuelle scener med en dengang 15-årig pige og flere unge drenge bliver delt i lukkede grupper på Facebook.

DR Nyheder har valgt ikke at gå i detaljer med indholdet på videoerne, men de bliver af flere karakteriseret som voldsomme.

Politiet efterforsker i slutningen af 2015 og starten af 2016 sagen.

I marts 2016 ender det med, at to unge drenge får bøder på 2.000 kroner for at have delt børneporno "i mindst et tilfælde".

Samtidig tjekker Nordsjællands Politi to lukkede grupper på Facebook, hvor videoerne er blevet delt, men på det tidspunkt findes grupperne ikke længere.

Om det er Nordsjællands Politi, Nationalt Cybercrime Center under Rigspolitiet eller nogle helt andre, der har fået grupperne lukket, kan ingen i politiet svare klart på.

Politiet kontaktede ikke Facebook

Det ligger dog fast, at politiet ikke dengang i 2015 og 2016 tager kontakt til Facebook for at få den store amerikanske virksomhed til at blokere brugernes muligheder for at dele videoerne.

Kunne man allerede i 2015 med de første to sager havde taget kontakt til Facebook og sagt, at Facebook skulle holde øje med, om videoerne bliver delt?

- Umiddelbart kunne man sikkert godt, siger politiinspektør ved Nordsjællands Politi Lau Thygesen i dag.

Adspurgt om politiet kunne have bedt Facebook undersøge, om der var filer med det ulovlige materiale i omløb, siger han:

- Det kan man så vurdere, om det skulle have været gjort på daværende tidspunkt. Det kan jeg ikke svare på.

Lau Thygesen medgiver, at politiet sikkert kunne have grebet det anderledes an, hvis man havde haft en mistanke om at de krænkende videoer 'var bredt ude på den her måde'. Det havde politiet bare ikke, siger han.

På Facebooks hjemmeside oplyser virksomheden, at både privatpersoner og myndigheder kan henvende sig, hvis der er brugere på Facebook og dermed også Messenger, som deler intime billeder og video af andre uden tilladelse.

Faktisk har myndigheder en udvidet adgang til at bede Facebook om data eller anmode Facebook om at fjerne krænkende eller kriminelt materiale.

Samtidig fremgår det, at Facebook går videre med alle sager om udnyttelse af børn til en amerikansk organisation, Ncmec, som orienterer myndigheder rundt om i verden.

Men tilbage i 2015 og 2016 henvender dansk politi sig altså ikke til Facebook med deres viden om, at de meget intime videoer af den 15-årige pige fra Nordsjælland bliver delt - videoer som med de to bøder fra marts 2016 kategoriseres som børneporno.

Hvorfor indberetter I det ikke?

- Fordi vi ikke havde noget konkret at gå efter, siger Lau Thygesen fra Nordsjællands Politi.

Han forklarer, at han ikke mener, at politiet hører mere om, at videoerne blev delt efter den første anmeldelse i 2015, og at politiet ikke har adgang til den i de lukkede tråde på Messenger, hvorfor de ikke kan følge med i, hvad der bliver delt.

Advokat: Hvorfor er det Facebook, der skulle handle?

Advokaten for den dengang 15-årige pige fortæller dog, at hun har orienteret Nordsjællands Politi om, at videoerne stadig er i omløb. Det sker i sommeren 2016.

På det tidspunkt hjælper Rigspolitiet med at fjerne de ulovlige videoer fra Googles søgeresultater og blokerer enkelte andre hjemmesider, hvor de ligger. Blandt andet på en server i Australien.

Men man kontakter stadig ikke Facebook for at få videoerne blokeret på det sociale medies platforme.

- Man kunne rent faktisk godt på et tidligere tidspunkt som politienhed selv have været dem, der havde rettet henvendelse til Facebook, siger advokaten Helle Hald.

I stedet er det Facebook, som i efteråret 2017 henvender sig til de amerikanske myndigheder, efter at Facebook har modtaget rapporter om, at videoerne med seksuelt materiale af personer under 18 år hyppigt bliver delt Messenger.

Herefter går oplysningerne via Europol til dansk politi.

Hvem der har indgivet anmeldelsen til Facebook på dette tidspunkt står hen i det uvisse. Facebook vil ikke svare på DR Nyheders spørgsmål om sagen.

- Det havde været rart, om den her sag var blevet optrevlet den anden vej rundt, siger Helle Hald med henvisning til, at det burde være dansk politi, som handlede i disse sager.

- Man må have et retskrav på, at der gøres en aktiv indsats for at stoppe en forbrydelse og efterforske den, så dem, der er de skyldige, bliver gjort opmærksom på, at det her er forkert, tilføjer hun.

Nu er videoerne og 160 kloner blokeret på Facebook

Ifølge sikkerhedsekspert Peter Kruse fra firmaet CSIS kunne delingerne være stoppet langt tidligere.

Facebook kan nemlig gå ind og sætte en form for teknisk dna på bestemte videoer og billeder. Det gør, at videoerne bliver blokeret, så de ikke kan deles mellem brugerne på Facebooks platforme, fortæller han.

- Hvis Facebook allerede fra begyndelsen havde været bekendt med, at videoerne var blevet spredt, kunne man ret hurtigt have stoppet det, siger Peter Kruse.

- Hvis de præcist ved, hvordan en video ser ud, vil de aktivt kunne gå ind og blokere det - så når andre sender noget, for eksempel via Messenger, vil det faktisk ikke blive vist hos modtageren, tilføjer sikkerhedseksperten.

Den blokering er der nu på videoerne. Det oplyste Nationalt Cybercrime Center under Rigspolitiet, da DR Nyheder for en uge siden kunne fortælle, at videoerne stadig blev efterspurgt i i hvert fald en lukket gruppe på Facebook.

- Samtidig har vi et godt samarbejde med Facebook. Deres systemer sikrer, at videoen og 160 klonede versioner af den ikke kan deles. Nye versioner af videoen vil også blive fanget, oplyste Rigspolitiet.

Advokat: Politiet har ikke vidst, hvad de skulle gøre

Advokat Miriam Michaelsen repræsenterer flere krænkede og har stiftet foreningen Digitalt Ansvar for at få sat fokus på digitale sexkrænkelser.

- Det er vigtigt at stoppe delingerne hurtigt, for hvis man ikke gør det, så sker der en massiv spredning, siger hun.

Hun sidestiller digitale sexkrænkelser med fysiske overgreb. Der er blot den forskel, at når det sker digitalt genoplever ofrene krænkelserne flere gange.

- Jeg har en ung kvinde, som er blevet filmet under samleje. Filmen er blevet delt efterfølgende. Hver gang hun får en henvendelse fra folk, der har set filmen, gennemlever hun forløbet igen. Det er meget voldsomt, og det er sådan noget, som medfører angst, siger Miriam Michaelsen.

Politiet har ikke tidligere vidst, hvad man skulle gøre med sager om deling af videoer og billeder uden samtykke fra den berørte, vurderer advokaten.

- Min fornemmelse er, at politiet ikke har anset det som deres opgave at stoppe delingerne, men derimod at efterforske delingerne, siger hun.