Økonom om ny regionsaftale: Der bliver ikke markant færre ansatte

Regionerne fik ikke sine ønskede to milliarder kroner, men sundhedsøkonom gætter på, at de sidste penge kommer i finansloven.

Den sidste milliard, som regionerne skulle have for at undgå afskedigelser, forventer sundhedsøkonom Jakob Kjellberg vil komme i forbindelse med finanslovsaftalen. (© Colourbox)

Regionerne har varslet fyringer og nedskæringer, efter at regeringen og Danske Regioner har indgået en økonomiaftale med halvanden milliard kroner ekstra til sundhedsvæsnet. En halv milliard mindre, end regionerne havde ønsket.

Ifølge professor i sundhedsøkonomi og programleder ved KORA (Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning), Jakob Kjellberg behøver de ansatte dog ikke at frygte en kæmpe stor fyringsrunde.

- Der er jo en række planlagte nedskæringer i gang allerede, og de vil jo fortsætte, siger han.

- Samlet set bliver der ikke markant færre ansatte af det her, men der bliver heller ikke markant flere.

Halv milliard kommer senere

Regioners formand Bent Hansen (S) var gået til forhandlingerne med et mål om at få to milliarder, hvis regionerne skulle undgå afskedigelser.

Jakob Kjellberg gætter dog på, at den halve milliard kommer senere.

- Mon ikke den halve milliard kroner, der mangler, kunne komme i forbindelse med finanslovsaftalen, siger han.

- Det ville ligne sidste års finanslovsaftale, hvor der også kom nogle penge efter økonomiforhandlingerne. Det er blevet et mønster, siger han.

Jakob Kjellberg hæfter sig også ved, at der i aftalen er nedsat en arbejdsgruppe, der skal følge medicinen bedre. Det vil reelt kunne give regionerne mulighed for at prioritere i medicinen til patienterne - eksempelvis ved at fravælge en dyr medicin, hvor effekten er meget lille.

Én ny milliard

Det danske sundhedsvæsen kan se frem til halvanden milliard kroner ekstra med den nye økonomiaftale for regionerne.

Den ene milliard er nye penge, som blandt andet skal gå til de stigende medicinudgifter og den øgede kapacitet på sygehusene.

Derudover er der allerede afsat knap en halv milliard kroner i 2016, som er øremærket kræftbehandling, et løft af psykiatrien og en øget indsats mod kroniske sygdomme.

Ikke plads til meget andet

Medicinudgifterne forventes at stige med omkring en milliard kroner både i år og til næste år.

Derfor vil langt størstedelen af aftalens milliarder komme til at dække de voksende udgifter til medicin, vurderer Jakob Kjellberg.

- Det bliver ikke muligt at adressere det her med overbelægning på sygehusene, som var en del af valgkampen. Der var også nogle andre ventetidsgarantier, man sagde, skulle være kortere – der er heller ikke rigtig noget af det, som der er lagt op til i den her omgang. Så det er første halvleg, siger han.

Jakob Kjellberg vurderer desuden, at aftalen er realistisk i forhold til den udvikling, som dansk økonomi pt. befinder sig i.