Det danske sundhedsvæsen kan næste år se frem til halvanden milliard kroner ekstra.
Det står klart, efter Danske Regioner og finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) torsdag aften er blevet enige om næste års økonomiaftale.
- Selvom det er økonomisk trange tider, er jeg glad for, at vi med denne aftale har løftet sundhedsområdet og adresseret nogle af de udfordringer det står overfor, siger finansminister Claus Hjort Frederiksen (V).
Den ene milliard er nye penge, som blandt andet skal gå til de stigende medicinudgifter og den øgede kapacitet på sygehusene. Derudover er der allerede afsat knapt en halv milliard kroner i 2016, som er øremærket kræftbehandling, et løft af psykiatrien og en øget indsats mod kroniske sygdomme.
- Det er dog blot første halvleg i forhold til at opfylde vores valgløfte om at styrke sundehedsvæsenet. Anden del skal vi forhandle i forbindelse med finanslovsforhandlingerne, siger finansministeren og understreger, at der har været tale om "hårde, men saglige" forhandlinger.
Se interviewet med finansminister Claus Hjort Frederiksen her:
Regionerne: Fokus på medicinudgifterne
Det helt store stridspunkt har været de stigende udgifter til sygehusmedicin.
Danske Regioner gik ind til forhandlingerne med et mål om at få minimum to milliarder kroner ekstra over de næste to år til medicinudgifterne. Ellers ville det ifølge Bent Hansen betyde, at man skulle skære ned på personalet på sygehusene.
Selvom regionerne kun har fået halvanden milliard kroner, er Bent Hansen (S), formand for Danske Regioner, tilfreds med aftalen.
- Det betyder, at vi nu skal være rigtig, rigtig omhyggelige, når vi skal lave vores budgetter. Vi skal have meget, meget stærkt fokus på, om vi kan gøre det bedre i forhold til at styre medicinudgifterne, for det bliver centralt. Men vi er blevet præsenteret for en økonomisk situation, hvor vi ikke kunne vride mere ud af det, siger Bent Hansen (S), formand for Danske Regioner.
Betyder det så, at der nu skal fyres ude på hospitalerne?
- Det er ikke det, der står øverst på dagsordenen. Nu har vi fået en økonomisk ramme, som vi skal udmønte, og jeg håber, at vi kan få enderne til at hænge sammen, siger Bent Hansen.
Hjort: Fokus på voksende medicinpriser
Finansministeren erkender, at de voksende medicinudgifter er et område, som skal adresseres på sundhedsområdet.
Men den ekstra milliard, som ikke er øremærket hverken kræft, kronikere eller psykiatrien, skal ikke kun bruges på at betale medicinen. Den skal også bruges på såkaldte "øvrige udgifter" som øget kapacitet på sygehusene, siger Claus Hjort Frederiksen.
- Der har været forskellige opfattelser af, hvad de fremtidige medicinudgifter vil blive. Der har vi nu fundet, at det her adresserer den udfordring, siger han.
Skal man efter din mening nu spænde livremmen ind ude på hospitalerne, eller kommer der et større råderum?
- Jeg mener, vi har givet området et løft. Men det er klart, at når man driver så stor en butik, som sundhedsvæsnet på 105 milliarder kroner er, så vil der løbende skulle ske nogle tilpasninger. Nogle steder stiger aktiviteten, mens den andre steder falder, så der vil hele tiden være personalemæssige bevægelser, siger Claus Hjort Frederiksen.
Ud over de ekstra penge er regeringen og regionerne blevet enige om at igangsætte en fagligt forarbejde til den kommende kræftplan - kræftplan IV - og fastsætte "få, ambitiøse og forpligtende nationale mål for sundhedsvæsenet."
Derudover skal der ifølge en pressemeddelelse fra ministeriet udarbejdes "en samlet plan for nære og sammenhængende sundhedsvæsen."
Regionernes investeringer på sundhedsområdet fastholdes på godt syv milliarder kroner.