Det er en myte, at flere gymnasieelever kommer fra ressourcesvage hjem, hvor forældrene har en kort eller ingen uddannelse, så elevgruppen er blevet svagere og mindre homogen.
I 2001 valgte 59 procent af en årgang at søge ind på gymnasiet, mens andelen i 2012 var 73 procent. Men andelen af elever fra hjem, hvor forældrene ikke har nogen uddannelse ud over folkeskolen, er ikke steget, viser en undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut.
Tværtimod er andelen af elever fra såkaldt uddannelsesfremmede hjem faldet fra 9 til 6 procent og andelen af elever fra højtuddannede hjem er steget fra 14 til 16 procent.
Mere ressourcestærke end tidligere
- Gymnasieeleverne er i dag samlet set en mere ressourcestærk gruppe end tidligere, når man ser på deres forældres uddannelsesniveau, siger projektleder Thea Nørgaard Dupont.
Derimod bliver lærerne udfordret af elevernes vidt forskellige indstillinger til undervisningen og til det at gå i gymnasiet, viser undersøgelsen.
Nogle af eleverne er engagerede og deltager aktivt i undervisningen, mens andre er passive og bruger tiden på Facebook og computerspil.
Bruger tid på at aktivere elever
Det betyder, at lærerne bruger en stor del af undervisningen på at aktivere alle elever.
- Men lærerne har så stort et fokus på bare at få eleverne til at deltage aktivt, at det har tendens til at overskygge fokus på, hvad eleverne egentlig skal lære - og det er uheldigt, siger Thea Nørgaard Dupont.
/ritzau/