En storstilet plan fra Nordic Waste om at bygge et nyt genbrugscenter ovenpå tonsvis af det giftige stof microfiller får nu både eksperter og lokalpolitikere til at spærre øjnene op.
Flere mistænker, at jordrensningsvirksomheden slet ikke har haft til hensigt at genbruge microfilleren, men i stedet havde planer om at lave et skjult depot.
Dermed ville det være muligt at undgå at blive pålagt affaldsafgifter af staten.
Byrådsmedlem i Randers Bjarne Overmark fra Beboerlisten er ikke i tvivl om, hvad Nordic Wastes planer har været.
- Deres formål med det kan være rigtigt for en tiendedels vedkommende. Resten har bare været til deponi derude, siger han.
Men det skaber også dyb undren, at Randers Kommune overhovedet tillod Nordic Waste at bruge microfiller i genbrugscentret.
Projektet blev i sommeren 2023 godkendt som et såkaldt nyttiggørelsesprojekt, hvor microfiller skulle genbruges som et stabiliserende materiale i Nordic Wastes nye genbrugscenter til flere affaldstyper.
Centret kan bedst beskrives som en enorm kasse fyldt med microfiller under et låg.
Ekspert: Det ser mærkeligt ud
Men Randers Kommune var ikke deres opgave voksen, da de i første omgang godkendte brugen af microfiller i den enorme konstruktion med plads til omkring 660.000 kubikmeter.
Det mener miljøprofessor Ellen Margrethe Basse fra Aarhus Universitet, der har gennemgået Nordic Wastes ansøgning.
- Miljøgodkendelsen er baseret på en ansøgning med meget, meget overfladiske oplysninger. Og det er mit samlede indtryk, at de vilkår, der er formuleret i godkendelsen, ikke har kunnet sikre en forsvarlig anvendelse af affaldsproduktet microfiller, siger hun.
Ifølge professoren har Randers Kommune været alt for lemfældige i deres godkendelse af Nordic Wastes nye genbrugscenter.
- De har jo udelukkende lagt oplysningerne fra virksomheden til grund og ikke fået nærmere oplysninger om eventuelle miljøkonsekvenser, som det kan have at bruge microfiller, siger hun.
Miljøprofessoren undrer sig blandt andet over, at der ifølge hende ikke er taget stilling til, at regn kunne skylle stoffet ned i den nærliggende Alling Å.
Nordic Waste har tidligere erkendt, at det ville tage år at etablere genbrugscentret og indkapsle microfilleren, og dermed frygter nogen, at det giftige stof fortsat vil ligge i bunker på grunden.
Flere byrådspolitikere i Randers og en jordforureningsekspert frygter, at kommunens tilladelse til at bruge microfiller er blevet misbrugt af Nordic Waste.
Jens Peter Nielsen er afdelingsleder for Natur og Miljø i den rådgivende ingeniørvirksomhed Artelia og har gennemgået dokumenter, der omhandler projektet.
- Det ser mærkeligt ud i min optik. Det her har karakter af, at det er unødigt meget microfiller, der fyldes i konstruktionen. Hvis det er ren microfiller, har det karakter af at være et deponi, siger Jens Peter Nielsen.
Frygter misbrug af miljøgodkendelse
Først skulle der fjernes bunker af jord, så man nåede ned til lerlaget. Derefter skulle der bygges vægge op i ti meters højde, og øverst oppe skulle et betondæk på 20 centimeter - låget - udgøre selve pladsen.
- Selve tykkelsen – den volumen, der ligger under overfladen – er meget voldsom, fordi man har løftet den meget højt, siger Jens Peter Nielsen:
- Der er tale om nyttiggørelse, men spørgsmålet er, om det ikke var nok med en meter eller halvanden. Der er næppe brug for ti meter. Der kunne man have brugt nogle andre materialer, siger han.
Hvis man som virksomhed får en tilladelse til at deponere affald, vil der automatisk blive pålagt en affaldsafgift til staten – og forretningen er dermed langt mindre lukrativ.
Flere byrådspolitikere i Randers er også ramt af en mistanke om, at projektet med at etablere et ressourcecenter i virkeligheden skulle munde ud i et skjult depot, som kræver helt andre tilladelser, end Nordic Waste har fået.
Byrådsmedlem Rosa Yde fra SF frygter, at jordrensningsvirksomheden kan have misbrugt deres miljøgodkendelse.
- Man kan frygte, at når de vælger at lægge microfiller ind som byggemateriale, og ved hvor mange penge der kan tjenes på det, så er der i virkeligheden tale om deponi og ikke nyttiggørelse. Så vi sidder tilbage med en frygt for, at det har været mere deponi end et ressourcecenter, siger hun.
Microfiller er et restprodukt fra cementproduktion på Aalborg Portland. Det indeholder en række tungmetaller - og er stærkt basisk.
Ifølge Arbejdstilsynet kan stoffet medføre "betydelig risiko for hudirritation, allergisk hudreaktion, alvorlig øjenskade og irritation af luftvejene".
En del af uvildig undersøgelse
Nordic Waste har ikke ønsket at stille op til interview om projektet med at genanvende microfiller, men den tidligere ledelse skriver til DR, at det har været politisk behandlet i byrådet og diverse udvalg, ligesom forvaltningen har taget stilling til ansøgningsmaterialet.
De skriver også, at Nordic Waste har stået til rådighed for spørgsmål og afklaringer gennem hele processen – og at der er lavet geotekniske ekspertvurderinger, mens kommunens forvaltning har vurderet potentielle miljøeffekter.
Afdelingsleder Jens Peter Nielsen har læst projektbeskrivelsen, og han fastholder, at der mangler svar på meget konkrete spørgsmål:
- Beskrivelsen indeholder meget prosa og ikke nogen præcis beregning af, hvorfor de vurderer, at den her gulvkonstruktion skal være ti meter tyk, siger han.
Det har ikke været muligt at få oplysninger om, præcis hvor meget der kan tjenes på nyttiggørelse af microfiller.
Men ifølge Jens Peter Nielsen ville det være en god forretning for Nordic Waste.
- Det handler nok om et trecifret millionbeløb, op imod en milliard kroner, afhængigt af hvor meget materiale det reelt er. Hvis man fyldte hele kassen op med microfiller, er der virkelig meget materiale, siger Jens Peter Nielsen.
Et stort politisk flertal i Randers Byråd vedtog for nylig, at en uafhængig og tilbundsgående undersøgelse skal klarlægge, om direktionen, forvaltningen og byrådspolitikerne selv har handlet kritisabelt i sagen om Nordic Waste og det omfattende jordskred, der nu er ved at stabilisere sig.
Rosa Yde fra SF ser frem til, at den undersøgelse også dykker ned i, om de miljøgodkendelser vedrørende brug af microfiller, der er givet til Nordic Waste, har været gode nok, og om kvaliteten har været i orden.
- Den skal gerne vise, om vi har været gode nok til at sikre, at det, virksomheden har ansøgt om i forhold til blandt andet microfiller, faktisk har været hensigten, siger Rosa Yde.
Randers Kommune vil ikke kommentere
I dag er microfiller fortsat et stort problem for Randers Kommune i oprydningsarbejdet, fordi materialet er blandet sammen med resten af jorden ved Nordic Waste og risikerer at forurene Alling Å.
Kommunen forsøger lige nu, om microfilleren kan kapsles inde, så støv minimeres, og det undgås, at overfladevandet bliver forurenet.
I Enhedslisten mener byrådsmedlem Frida Valbjørn, at Nordic Wastes hensigter med den enorme konstruktion af et ressourcecenter og brugen af microfiller er et af de bedste argumenter for at få foretaget den uvildig undersøgelse, der nu er sat i gang.
- Det er væsentligt at finde ud af, om Nordic Waste har håndteret det korrekt, men det er også væsentligt at finde ud af, om det var korrekt, da Randers Kommune gav tilladelse til så meget microfiller, som man har gjort, siger Frida Valbjørn.
Ingen kan i dag oplyse, hvor mange tons microfiller der ligger i de store bunker ved Nordic Waste.
Randers Kommune har ikke ønsket at svare på spørgsmål om Nordic Wastes genbrugsprojekt og miljøgodkendelserne. Kommunen har politianmeldt virksomheden for overtrædelse af miljøbeskyttelsesloven.
DR har spurgt Aalborg Portland, hvor meget microfiller de har sendt til Nordic Waste, og hvor mange penge de tog for det, men det ønsker den nordjyske virksomhed ikke at oplyse.