Artiklen er opdateret med info om endnu et rensningsanlæg, der ikke har været i drift.
"Vi giver jorden nyt liv".
Sådan lød sloganet på den nu nedlagte hjemmeside for Nordic Waste.
Genskabte versioner af hjemmesiden viser, hvordan de slog sig op på at være en succesfuld jordrensningsvirksomhed, der kunne vaske forurenet jord så ren, at råstofferne kunne genbruges.
Men en række tidligere medarbejdere og to af landets førende eksperter i jordforurening sår nu tvivl om vaskeanlæggets drift.
DR har talt med 10 tidligere medarbejdere ved Nordic Waste, der sammenlagt var ansat på pladsen i hele virksomhedens levetid fra 2018-2023.
To af dem har sagt ja til at stå frem og fortælle, hvad de oplevede under deres tid hos Nordic Waste, mens yderligere otte tidligere medarbejdere uafhængigt af hinanden fortæller om lignende oplevelser. De har dog ønsket at være anonyme af frygt for deres fremtidige arbejdsliv.
- Det lød så godt, at vi gjorde jorden ren derude. Men jeg syntes ikke altid, at det var det, der skete, fortæller Anders Madsen, der arbejdede som entreprenør på pladsen i foråret og sommeren 2022.
- Vaskeanlægget skulle jo køre hele tiden, men i de 4-5 måneder, jeg var ansat, holdt det stille i hvert fald i halvanden måned, hvor der blev renoveret på det, fordi det ikke ville køre, husker han.
Samme oplevelse har Samim Osmani, der var maskinfører ved Nordic Waste i sommeren 2021. På det tidspunkt stod vaskeanlægget på pladsen, men kørte, ifølge ham, endnu ikke.
- Det hele blev bare skubbet ud og blandet sammen. Jeg har også selv været med til at køre fem-ti læs derop, hvor jeg tænkte, at dét der, det var mere end bare lettere forurenet jord, siger han.
Nordic Waste havde ellers kun tilladelse til at køre ren og lettere forurenet jord ind på den enorme jordtip, der de seneste måneder har udgjort den største truende miljøkatastrofe i Danmark - mens stærkt forurenet jord skulle renses først.
Ville vaske 300.000 tons
DR er i besiddelse af Nordic Wastes egen vaskebeskrivelse. En beskrivelse, der i 2021 er sendt til Miljøstyrelsen og en storkunde, og som i ord og billeder forklarer, hvad anlægget kan.
Og den vækker bekymring hos to eksperter i jordforurening, der kalder den "ufærdig", "forsimplet", "udokumenteret" og "ikke særlig professionel".
Den ene er Mette Christophersen, der er afdelingsleder i Rambøll og IDA-ekspert i forurenet jord og grundvand. Hun påpeger, at forskellige forureningstyper som tungmetaller, pesticider og olieprodukter i jorden skal håndteres og renses forskelligt.
- Men i vaskebeskrivelsen er det hele beskrevet som om, at man vil gøre det på samme måde. Og det tænker jeg er lidt forsimplet, hvis det skal foregå effektivt i virkeligheden, siger hun.
- Det ligner et projekt fra gymnasiet. Jeg er censor, og jeg havde i hvert fald ikke godkendt det her, hvis det havde været et afgangsprojekt, lyder dommen fra Mette Christophersen.
Heller ikke Jens Peter Nielsen, der er afdelingsleder ved den rådgivende ingeniørvirksomhed Artelia, er imponeret.
- Der er jo ingen dokumentation for, at det virker. Et jordvaskeanlæg er ikke sådan en tryllehat, hvor vi putter noget forurenet ned, og så vælter det op med rene ting. Et vaskeanlæg kan ikke tage alle slags forureninger, så resultatet afhænger af, hvad man putter ned, og beskrivelsen mangler test og dokumentation for den del, siger han.
Kan vi ud fra Nordic Wastes egen beskrivelse være sikre på, at de rent faktisk kunne vaske stærkt forurenet jord ren?
- Nej. Vi har ikke set noget dokumentation for det. Hvis det findes, vil jeg meget gerne se det.
På sin nu lukkede hjemmeside skrev Nordic Waste, at de havde kapacitet til at vaske 300.000 tons forurenet jord om året. Også det vækker undren.
- Det er virkelig meget jord, og det kræver et større anlæg. Det er jo en hel produktionsvirksomhed, man skal have op at køre. For det svarer til godt 35 lastbiler med anhænger, der hver dag året rundt skal komme med jord til det her anlæg, konstaterer Jens Peter Nielsen.
- Det virker urealistisk, at man skulle kunne nå at vaske det. Hvis medarbejderne oplyser, at anlægget ikke har kørt hele tiden, så kan man jo ikke nå det, tilføjer han.
I de perioder, hvor anlægget rent faktisk var i drift, kan der desuden have været endnu et problem. I sidste uge kunne DR nemlig fortælle, at en række samarbejdspartnere, der ifølge Nordic Waste skulle aftage stærkt forurenede restprodukter fra anlægget, aldrig har haft et samarbejde med virksomheden. Andre medier har ligeledes afdækket, at Nordic Waste også tidligere har haft problemer med et rensningsanlæg i forbindelse med vask af PFOS-forurenet jord.
Nordic Waste erkender problemer
Nordic Waste har ikke ønsket at stille op til interview, og har afvist at kommentere på vaskeanlæggets kapacitet og den vaskebeskrivelse, eksperterne kritiserer.
Men gennem en række skriftlige svar erkender den tidligere ledelse, at der var problemer med driften af vaskeanlægget. Svarene er gået igennem det konkursramte selskabs presseansvarlige, som ikke har ønsket at oplyse, hvilke personer i den tidligere ledelse, der er tale om.
- Nordic Waste har været nogle af de første til at udvikle en proces omkring vask af jord i Danmark. Det har krævet en del udvikling, og man har gjort sig mange erfaringer, som naturligt har påvirket den kontinuerlige drift, skriver ledelsen i en mail til DR og påpeger, at visse typer forurening kunne renses på andre måder end i vaskeanlægget - f.eks. ved biologisk rensning.
Ledelsen afviser at svare på, hvor ofte vaskeanlægget reelt var i drift og hvor meget forurenet jord, der blev vasket. Men i december 2023 skrev den daværende direktør, Lene Lange, i en mail til Randers Kommune, at vaskeanlægget ikke havde kørt "i de seneste måneder".
Forurenet jord væltede ind
Selv om der var problemer med driften af vaskeanlægget, rullede stærkt forurenet jord år efter år ind hos Nordic Waste.
DR har set dokumentation for, at blandt andre Vejdirektoratet, BaneDanmark og AAK Denmark har sendt store mængder stærkt forurenet materiale til rens hos Nordic Waste. Altså materiale, selskabet modtog på betingelse af at kunne rense det.
I foråret og sommeren 2022 ankom cirka 5.000 tons kraftigt forurenet jord fra AAK Denmark, og de leverancer husker Anders Madsen tydeligt.
- Rensningsanlægget var på det tidspunkt i stykker, så jorden blev aldrig renset. I hvert fald ikke i min tid der, fortæller han.
Hvordan ved du det?
- Fordi der blev gravet et hul i jorden, og det blev hældt deri.
Hvorfor råbte du ikke op?
- Jeg har mundtligt spurgt ind til de ting, jeg syntes var mærkeligt, men jeg fik altid et godt svar, fortæller Anders Madsen og tilføjer, at svaret ofte lød, at lermembranen i området sikrede, at forureningen ikke gjorde skade.
- Indimellem har jeg da tænkt: "Hold da op, kan man virkelig få lov til det i dagens Danmark", men jeg vidste jo også, at kommunen kom derude og førte tilsyn.
DR har også spurgt Samim Osmani, hvorfor han ikke råbte op, og han forklarer, at han var ny på arbejdspladsen, og hans fornemmelse var, at der var styr på tingene.
At jorden ifølge medarbejderne blev læsset af andre steder end ved vaskeanlægget, bekymrer forureningsekspert Jens Peter Nielsen.
- Hvis man modtager jord med henblik på, at det skal vaskes, og man ikke kan vaske det, så har vi et problem. For så kan der ligge nogle stærkt forurenede bunker, der hober sig op et eller andet sted, siger han.
- Så har vi en helt anden problematik, for så har vi pludselig noget alvorlig forurening, der potentielt kan være spredt oppe i det depot (jordtippen, red.), og som nu er spredt yderligere ud i omgivelserne, siger han.
Nordic Waste: Vi har fulgt procedurer
Den tidligere ledelse i Nordic Waste har heller ikke ønsket at stille op til interview om medarbejdernes oplevelser.
DR har i stedet over mail spurgt den tidligere ledelse, om de kan afvise, at forurenet materiale, som de modtog til rens, blev læsset af på jordtippen, uden det blev renset først. Til det lyder svaret:
- Vi har fulgt tydelige procedurer for håndtering og prøvetagning af jord, som var kontrolleret af myndighederne.
Ja eller nej – kan I afvise, at der er læsset forurenet materiale, som burde været renset, af på jordtippen?
Sidstnævnte spørgsmål har ledelsen undladt at svare på.
Hvad angår de 5.000 tons stærkt forurenet jord fra AAK Denmark skriver den tidligere ledelse i Nordic Waste, at de på grund af konkursbehandlingen ikke længere har adgang til dokumentation for, hvordan det modtagne materiale blev håndteret.
I en mail skriver ledelsen dog, at praksis var, at kun jord, der lå inden for de tilladte værdier, blev placeret på jordtippen, mens resten blev renset.
Det var Randers Kommune, der skulle føre tilsyn med Nordic Waste, men her afviser man at stille op til interview med henvisning til den igangværende politiefterforskning.
Kommunen har dog oplyst, at Nordic Waste ifølge miljøgodkendelsen havde tilladelse til at køre ren og lettere forurenet jord ind på jordtippen, og at det indtil nu trods næsten 2.000 jordprøver fra jordskreddet endnu ikke har været muligt at konkludere, om Nordic Waste har haft jord liggende, som går ud over virksomhedens miljøgodkendelse.