Mediejurist: Camres manglende forståelse for Twitter kan frifinde ham

Anklager og forsvarer demonstrerede ukendskab til sociale medier i Mogens Camre-sag.

Mogens Camre kan blive frifundet ved Østre Landsret, hvis han kan overbevise dommerne om, han ikke troede, hans opdatering nåede ud offentigt, siger en mediejurist. (Foto: © Betina Garcia, Scanpix)

En opdatering på det sociale medie Twitter indbragte her til formiddag den landskendte politiker Mogens Camre fra Dansk Folkeparti en dom for racisme.

To ud af tre dommere mente, han havde gjort sig skyldig i overtrædelse af straffelovens racismeparagraf med sit tweet, hvor han sammenlignede muslimer med nazister.

https://twitter.com/MCamre/status/492342397355843586

Sagen er unik, fordi det er en af de første sager, hvor en opdatering på Twitter bliver genstand for en straffesag. Mogens Camre hævdede selv, at opdateringen kun var tiltænkt til påståede 67 følgere, der aktivt havde valgt at læse hans opdateringer på Twitter. Men alle kan i princippet læse med, og et flertal af dommerne vurderede derfor, at opdateringen i princippet er offentlig og dermed strafbar.

Retten valgte at dømme byrådsmedlemmet fra Gladsaxe og det tidligere EP-parlamentsmedlem en bøde på ti dagbøder a' 800 kroner. En dom, som straks blev anket til landsretten. Helt centralt i sagen står, at hvis Mogens Camre ikke har vidst, at hans opdateringer kunne læses af alle, så kan det føre til frifindelse i ankesagen, vurderer Peter Lind Nielsen, mediejurist, advokat og partner i advokatfirmaet Bird & Bird.

- Det kan medføre en frifindelse, fordi der skal foreligge fortsæt. Du skal vide præcist, hvad du gør, siger han.

Kompliceret område

Under sagen kom det frem, at hverken forsvarer eller anklagemyndigheden havde undersøgt, hvor mange der faktisk havde set Mogens Camres tweet - den såkaldte rækkevidde.

Ligeledes stod det klart, at ingen dem - eller Mogens Camre selv - vidste, hvordan man fandt frem til klokkeslættet på de opdateringer, der var lavet på Twitter. Ingen af dem vidste simpelthen, hvordan man gjorde.

Ifølge Peter Lind Nielsen påhviler det i denne typer sager, hvor emnet kan være teknisk svært, både anklager og forsvarer at sætte sig ind i, hvordan sociale medier fungerer.

- Det er ofte et stort arbejde, der påhviler dem i at klæde retten på. Det er måske ikke altid, de har succes med det, siger han.

Generelt mener Peter Lind Nielsen dog, at de danske domstole er godt klædt på til at håndtere sager, der udspringer af sociale medier som Facebook og Twitter. Han henviser til, at domstolene for år tilbage også havde svært ved at forstå, hvad en e-mailadresse, et domænenavn og en hjemmeside var for en størrelse.

- Det var jo kompliceret stof for en ældre byretsdommer. Men de er generelt meget gode til at sætte sig ind i tekniske indretninger, siger Peter Lind Nielsen.