Har det en effekt, at regeringen planlægger at skærpe straffen for kriminalitet i udsatte boligområder? Det spørgsmål er blevet aktuelt, efter at Berlingske kan fortælle, at kriminaliteten dér er faldende.
DR Nyheder har været i københavnerforstaden Tingbjerg og talt med Pernille Høholt, formand for boligforeningen SAB. Hun tror godt, at strafskærpelser kan have en præventiv effekt i området:
- Hvis man skærper straffen for at sælge hash eller besidde våben, vil det nok ikke have den store effekt, for så får man bare unge under den kriminelle lavalder til at gøre det for én. Men de store strafskærpelser har en effekt. Man er dybt chokeret herude over bandelederen, der fik 20 års fængsel i sidste uge, fortæller Pernille Høholt.
Tingbjerg er et udsat boligområde, der er med på regeringens ghettoliste, men antallet af anmeldelser af kriminalitet i området er ifølge tal fra Rigspolitiet, som Berlingske har fået aktindsigt i, faldet med 25 procent mellem 2013 og 2017.
- Vi har haft en fokuseret boligsocial insats i 14 år og forklaret til forældre og pårørende, at i Danmark er det forældre, der skal opdrage børnene. Det har gjort, at der er kommet flere initiativer på gadeplan, siger Pernille Høholt.
I dag lever kun to ud af de 22 boligområder på Ghettolisten op til det såkaldte kriminalitetskriterium, hvor flere end 2,7 procent af de voksne beboere er dømt for overtrædelse af enten straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer.
Til sammenligning var det i 2010 25 ud af 29 boligområder på listen.
For at komme med på listen, skal områderne leve op til tre ud fem kriterier, hvor kriminalitetskriteriet er den ene. Og selvom områderne Motalavej og Stengårdsvej er tæt på at leve op til kriteriet, er det kun Gellerupparken og Vollsmose, der gør.
Kriminaliteten i de områder, som Rigspolitiet anerkender som "socialt udsatte boligområder", er faktisk faldet med 30 procent i perioden 2013-2017. Det fremgår af tal fra Rigspolitiet, som Berlingske har fået aktindsigt i.
Tallene er et udtryk for udviklingen i antallet af anmeldelser, ikke antallet af dømte. Til sammenligning er antallet af anmeldelser af kriminalitet på landsplan kun faldet med 12 procent i samme periode.
Præventiv effekt?
Det er generelt anerkendt blandt kriminologer og sågar også Justitsministeriets Forskningskontor, at højere straffe i sig selv ikke har en præventiv effekt, men alligevel er strafskærpelser for kriminalitet begået i områder på Ghettolisten et af de midler regeringen planlægger at bruge for at skabe mere tryghed i områderne.
Det, der har en præventiv effekt, er ifølge Justitsministeriets Forskningskontor opklaringsprocenten, altså risikoen for at blive opdaget. Og selvom det er klart, at der bliver afsat flere ressourcer til at efterforske et drab end et cykeltyveri, så kan man ikke generalisere og sige, at en højere straf betyder flere efterforskningsressourcer.
Københavns Politi forklarer til DR Nyheder, at deres indsats i hver enkelt sag beror på en konkret vurdering, og at man ikke kan sige, at fordi en forbrydelse giver højere straf, bliver den efterforsket med flere ressourcer.
Neden for kan du se et kort over de 22 områder, der er på Ghettolisten i 2017: