- Der er nogle steder, man ikke kan flytte til, og det er fordi, at vi ønsker at bryde ghettoerne ned.
Sådan sagde Udlændinge- og Integrationsminister Inger Støjberg (V), da regeringen og Dansk Folkeparti præsenterede en ny aftale om ægtefællesammenføring i går.
I aftalen udpeger regeringen blandt andet 40 belastede boligområder rundt om i landet, hvis beboere ikke kan få en ægtefælle til Danmark, hvis de forelsker sig i en fra udlandet.
Men de skærpede krav for familiesammenføring er ikke med til at bryde ghettoerne ned. Det mener forsker ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, Gunvor Christensen.
Hun har blandt andet forsket i områdespecifikke indsatser i udsatte boligområder.
- Argumentet er, at det her skal have en positiv indvirkning på boligområderne, men det er vanskeligt at se, for det er nogle helt andre, strukturelle mekanismer, der gør, at vi har de områder, siger Gunvor Christensen.
Kan sætte udviklingen tilbage
Og at udpege specifikke boligområder, hvor beboerne fremover vil få et ’nej’ til familiesammenføring, kan ifølge Gunvor Christensen faktisk være med til at skubbe udviklingen i den forkerte retning.
- Man stigmatiserer områderne, og det gavner dem ikke. I de her områder lægger man mange ressourcer i at arbejde med omdømmet, og et stød udefra kan bringe det arbejde langt tilbage, siger hun.
Desuden er det problematisk, at de skærpede krav rammer borgere, der i mange tilfælde ikke har andre muligheder end at bosætte sig i de såkaldte udsatte boligområder, mener Gunvor Christensen.
- Vi har et boligmarked, der betyder, at nogen ikke nødvendigvis selv er herre over, hvor man ender med at bo. Og med sådan en regel bliver man så dunket oven i hovedet igen.
Gunvor Christensen henviser til, at de billigste boliger og den største udskiftning typisk sker i områder som de 40, der er udpeget af regeringen. Desuden kan kommunerne benytte den såkaldte anvisningsret til at placere socialt udsatte borgere i områderne.
Ressourcestærke kan forsvinde
Hos De Radikale forholder man sig også skeptisk til netop de strammere regler for bestemte boligområder.
- Jeg tror ikke på, at det giver bedre integration og mere blandede boligområder, sagde udlændinge- og integrationsordfører Sofie Carsten Nielsen i går.
Enhedslisten kalder kravet ”urimeligt” og frygter, at det vil have den modsatte effekt og få de ressourcestærke, der rent faktisk bor i de udsatte boligområder, til at flygte fra dem.
Den frygt deler Bent Madsen, der er administrerende direktør for Danmarks Almene Boliger. Han erklærer sig enig i det overordnede formål om at skabe "socialt blandede byer og boligområder", men tror ikke, at de særlige regler for udsatte boligområder bidrager til det.
- Risikoen er, at de ressourcestærke flytter ud, og at andre ressourcestærke er tøvende med at flytte til, fordi der gælder andre regler i områderne. Det kan få den modsatte effekt, siger han.
Om det kan blive tilfældet vil Gunvor Christensen ikke spå om – men det er slet ikke utænkeligt, siger hun.
- Det kan ikke udelukkes, at det bliver mindre attraktivt at flytte til områderne - og hvis man står i en situation, hvor man rent faktisk har mulighed for at flytte derfra, at man så gør det. Men for mange er det ikke realistisk, for hvor skal de flytte hen?