Langvarig konflikt er slut: Politikadetterne kan nu arbejde ved grænsen

Staten og Politiforbundet er blevet enige om, at de nye kadetter har lov til at strejke, så længe rigets sikkerhed ikke er i fare.

Hjemmeværnet er også blevet indsat ved grænserne for at aflaste politiet. (Foto: © Claus Fisker, Scanpix)

Der er indgået en aftale mellem Politiforbundet og Moderniseringsstyrelsen, som betyder, at politikadetterne kan komme i arbejde.

Det oplyser Finansministeriet.

Politiforbundet og Moderniseringsstyrelsen har været i strid om arbejdsforholdene for de nye politikadetter, som skal aflaste politiet og blandt andet bevogte grænserne.

- Det er ingen hemmelighed, at vi har haft svært ved at blive enige om, hvordan en eventuel konfliktsituation skal håndteres, siger innovationsminister Sophie Løhde til DR Nyheder.

- Vi er nu enige om, at politikadetterne har ret til at strejke som andre overenskomstansatte, samtidig med at de i tilfælde af en arbejdskonflikt kan løse opgaver af væsentlig betydning for Danmarks sikkerhed. Så jeg er glad, siger hun.

Ministeren forklarer, at det blandt andet i tilfælde af et terrorangreb kan blive nødvendigt at indsætte politikadetter til at bevogte potentielle terrormål.

Politiforbundet er også glad for, at der nu er indgået en aftale.

- Det har været afgørende for os, at de har fået strejkeret. Vi har givet og taget på hver vores side af bordet, og det har været nogle lange seje forhandlinger. Ingen har tabt eller vundet, siger formand Claus Oxfeldt.

Politiforbundet: Vi vil sikre Danmarks sikkerhed

Forhandlingerne mellem Politiforbundet og Moderniseringsstyrelsen brød sammen tilbage i juni, og det var netop striden om politikadetternes mulighed for at strejke, der fik forhandlingerne til at gå stå i stampe.

Moderniseringsstyrelsen, der forhandlede på statens vegne, holdt på, at kadetterne ikke skal kunne strejke, da opgaver som terrorbevogtning eller transport af arrestanter til grundlovsforhør fortsat skulle kunne løses under en faglig konflikt.

Politiforbundet, som forhandlede på vegne af kadetterne, mente derimod, at de skal kunne ansættes på en overenskomst med fuld strejkeret eller på samme vilkår som andre politifolk, nemlig som tjenestemænd.

Claus Oxfeldt forklarer, at aftalen nu sikrer, at der skal være tale om en meget alvorlig sikkerhedssituation, før at politikadetterne kan blive tvunget i arbejde, selvom der er en strejke i gang.

- Hvis Danmark og rigets sikkerhed er i fare, så vil vi altid tage samfundsansvar, understreger formanden.

Mads Andersen (t.v.) og Thomas Birkkjær (t.h.) er to af de nyuddannede kadetter. De har brugt en masse tid på at se fjernsyn og spille computer, mens Politiforbundet og Moderniseringsstyrelsen har forhandlet om deres arbejdsforhold (© dr)

Strid bremsede nyuddannede kadetter

Det første hold kadetter på 56 personer blev færdiguddannet 1. september, men de kunne ikke komme i arbejde og kontrollere biler ved de danske grænseovergange, da den faglige konflikt om deres overenskomst ikke var løst.

Flere af de nyuddannede kandidater har allerede fundet boliger i Sønderjylland, så de kan være klar til bevogte den dansk-tyske grænse.

De har derfor ventet på en enighed i forhandlingerne, da der er udgifter til husleje.

- Jeg havde da gerne set, at vi var blevet færdige med forhandlingerne før. Men det har været nødvendigt med tid for at få et godt resultat, siger Sophie Løhde.

Finansministeriet oplyser, at den nye overenskomst udover strejkeret sikrer kadetterne gode løn-, forsikrings- og pensionsvilkår, ret til optagelse på politiets basisuddannelse og løn under overbygningsuddannelsen.

Beslutningen om at uddanne politikadetter og indsætte dem ved grænsen blev taget i Folketinget i november 2016.

Målet er, at politibetjente ikke skal bruge deres tid på bevogtningsopgaver - i stedet skal de nye kadetter kunne bruges til at holde øje ved grænser og institutioner.

Samlet er 117 personer blevet optaget på de første tre hold på kadetuddannelsen, hvilket er langt fra målet om, at 345 skal være færdiguddannede kadetter per september 2018.