Snart er det formentlig slut med at bære de muslimske klædedragter niqab og burka i det offentlige rum. Der tegner sig nemlig et klart flertal i Folketinget for et forbud mod at bære maskering i det offentlige rum.
Men i teorien risikerer forbuddet ikke kun at ramme tildækkede muslimske kvinder. På Fanø - en ø i Vadehavet ud for Esbjerg - har man nemlig en traditionel folkedragt, som tilbage i tiden blev brugt til at holde huden hvid, men også som et værn mod sand og vind, når kvinderne arbejdede med høsten.
Til dragterne hører en hovedbeklædning, der også kaldes en strude, som dækker hele ansigtet på nær øjnene. Det er mange år siden, at den var i brug til dagligt på øen. Men om sommeren er der Fanniker- og Sønderhodag, og så iklæder flere af øens kvinder sig dragten.
Og som det kan ses på billedet øverst i artiklen, kunne den nemt forveksles med en niqab.
Blandt de sædvanlige festdeltagere er forfatteren Stinne Berg - som du kan se et billede af øverst i artiklen iklædt dragten. Hun har skrevet bøger om øens historie og har selv syet adskillige dragter.
- Vi har i dag joket på Facebook med, at vi er nødt til at gå imod loven næste år. Vi kan sgu ikke lave om på vores festdage bare fordi, at vi ikke må gå tildækket. Og hvad skal der ske med børnene til fastelavn, må de ikke være Superman eller hvad?, spørger Stinne Berg.
Hvor meget betyder denne her tradition for jer fanikker?
- Den er ret vigtig for hele øen. Og hvis der skulle komme et forbud, vil vi være skideligeglade. Når vi har Fanikkerdag er der optog gennem byen fra kirken og til festpladsen, og der går politiet forrest, og så må de jo anholde os, hvis de vil, griner Stinne Berg.
Går du med niqab eller burka, og har du lyst til at dele din holdning om det kommende forbud? Skriv en mail til emii@dr.dk eller 1212@dr.dk med dit navn og dit telefonnummer, så hører du fra os.
Venstre: Selvfølgelig må du feste i dragterne
Men risikerer Stinne Berg og de andre kvindelige fanikker at få en bøde, hvis de bærer maskering fire dage om året under folkefesterne?
Det har DR Nyheder spurgt Jakob Ellemann-Jensen om. Den politiske ordfører for regeringspartiet Venstre fortæller, at de er klar over, at der skal laves nogle undtagelser i loven om maskering.
- Det, vi har gjort i dag, er at tage principiel stilling. Hvordan det konkret skal udmøntes, og hvad der skal være af undtagelser, det er noget, vi skal se på med de andre partier, siger ordføreren og fortsætter:
- Når det så er sagt, så har jeg fået adskillige mails i dag, der for eksempel lyder på, om man ikke må cykle med sin elefanthue om vinteren eller bruge en svejsemaske. Livet går videre, og det skal det også, for vi skal kunne fungere i dagligdagen, og vores børn skal stadig kunne klæde sig ud til fastelavn. Så ro på.
Nu spørger jeg dig direkte, skal de kvindelige fanikker frygte, at de får en bøde, hvis de bærer dragten til fester et par gange om året?
- Nej, det skal de ikke. Det er ikke det, forbuddet handler om. Det handler om maskering, hvor man ikke ønsker at blive genkendt eller skjule sig. Det skal ikke ramme fastelavn, fester og andre ting, siger Jakob Ellemann-Jensen.
DR Nyheder har også talt med Marius Nielsen (V), der er viceborgmester i Fanø Kommune. Han tror ikke, at 'det på nogen måde kommer på tale' at forbyde øens klædedragt og hovedbeklædningen.
Ekspert: Undtagelser i straffeloven er set før
Hvis Folketinget ender med at lave et forbud mod maskering med flere undtagelser i paragraffen, så er det ikke noget særsyn i straffeloven.
Det fortæller Trine Baumbach, der er juridisk lektor ved Københavns Universitet og har et indgående kendskab til den danske straffelov.
Hun understreger, at hun ikke kan udtale sig om det kommende lovforslag, da man endnu ikke ved, hvordan det kommer til at udmønte sig. Men tidligere er der set flere eksempler på undtagelser i straffeloven.
- For eksempel har vi knivloven. Den lyder, at man ikke må gå med kniv med mindre, at det er til brug for fiskeri, erhverv og lignende. Vi ser det også i den nuværende maskeringslov, som blandt andet lyder på, at man ikke må maskere sig, når man er i større forsamlinger. Men hvis maskeringen er en del af et anerkendelsesværdigt formål, så må man gerne, siger Trine Baumbach og fortsætter:
- Derfor er jeg fuldstændig sikker på, at Justitsministeriet i det her tilfælde vil være i stand til at formulere en hovedregel og nogle undtagelser, hvor der står noget om et 'anerkendelsesværdigt formål', siger hun og fortæller, at ministeriet i lovens forarbejdninger kan komme med nogle eksempler på, hvad undtagelserne kunne være.
Helt hypotetisk. Kunne et eksempel på et 'anerkendelsesværdigt formål' være, at kvinder på Fanø skulle have lov til at gå med deres klædedragt et par gange om året?
- Det vil jeg godt tro, at det kunne, under forudsætning af, at det er afgrænset til et arrangement, og at det forløb stille og roligt, siger lektoren.
Hvis du ikke ved, hvad forskellen på de forskellige muslimske klædedragter er, så kan du blive klogere med nedenstående illustration.