Der skal være mere kontrol med detektiver, der skygger pensionskunder for at se, om de snyder sig syge for at få penge for tabt erhvervsevne.
I dag foreslår foreslår erhvervsminister Simon Kollerup (S) ny lovgivning.
Finanstilsynet skal kunne tjekke, om detektiver bliver brugt korrekt, og bryder selskaber reglerne, kan der vanke bøder.
Ministerens forslag kommer, efter at DR i juni satte spot på, at stadig flere pensionskunder blev overvåget med detektiver for at kontrollere, om de snyder sig til erstatning for tabt erhvervsevne. Overvågningen var psykisk belastende, som du blandt andet kan se i videoen i denne artikel. Her filmer en kvinde, mens hun afslører en detektiv, der er kørt efter hende.
I flere sager nåede Ankenævnet for Forsikring frem til, at folk var uskyldige, selvom de var blevet overvåget. Det gjaldt blandt andet for Rie Seliger Carlsen, som i seks dage blev skygget af en detektiv. Hendes pensionsselskab mente, at hun havde overdrevet sin sygdom. Ankenævnet nåede dog frem til, at hun var syg og havde ret til 300.809 kroner om året.
Se hvordan en kvinde bliver berørt, da hun afslører en detektiv, der gemmer sig i bagagerummet på en bil.
Minister åbner for bøder, påbud og direktøransvar
Tidligere har branchen haft deres egne spilleregler for brug af detektiver, men der har ikke været sanktioner for at bryde det etiske kodeks, som også har været frivilligt.
Erhvervsminister Simon Kollerup (S) lægger op til lovgivning, så Finanstilsynet kan kontrollere, om overvågningen sker korrekt, og der er mulighed for bøder og påtaler, hvis loven ikke bliver fulgt.
- Vi skal stramme op for, hvornår man vil bruge det her vidtgående værktøj, der handler om overvågning, siger Simon Kollerup.
Erhvervsministeren mener, at overvågning er så indgribende, at han vil have indført i reglerne, at det kun er en direktør, der kan bestemme, om en kunde skal skygges med detektiver.
- Vi må have sager op på direktørens bord. Det skal ikke være almindelige medarbejdere, der skal tage den her sag. Der må direktøren selv have hånden på kogepladen, siger ministeren, som også foreslår en høringsperiode, hvor kunder, der er blevet overvåget, kan se materialet og fortælle om eventuelle fejl.
Branchen tog kritik af overvågning alvorligt
Brancheorganisationen Forsikring & Pension har allerede reageret på kritikken fra sommeren, hvor DR bragte historierne. Branchen er mødtes med flere af de kunder, der var blevet overvåget.
I efteråret lavede branchen et nyt kodeks, der skal sikre, at de rigtige personer bliver skygget.
- Der er nogle typer svindel, som man kun kan afsløre ved at bruge observation – og hvis vi ikke havde det værktøj, så gav man de her svindlere frit spil. Udfordringen er at have procedurer, der sikrer, at uskyldige kunder ikke kommer i klemme, siger Thomas Brenøe, vicedirektør i Forsikring & Pension.
Det nye kodeks ligger på mange måder på linje med det udspil, som erhvervsministeren kommer med i dag.
For at undgå at en afdeling får tunnelsyn og på for tyndt grundlag ønsker at bruge en detektiv, så skal beslutningen træffes af en chef fra en anden afdeling. På den måde er der flere øjne på beslutningen, så uskyldige ikke burde komme i klemme.
Samtidig skal der være en bestyrket mistanke, før overvågningen sættes i gang. Bliver en kunde overvåget, skal vedkommende have mulighed for at se materialet igennem og rette eventuelle fejl, før selskabet siger, at der er tale om snyd.
Den regel kommer, efter at der var eksempler på selskaber, som standsede betalinger på flere hundredetusind kroner fra den ene dag til den anden og besluttede at smække kassen i, før kunden havde peget på fejl i undersøgelserne.
Rie roser strammere regler
Rie Seliger Carlsen har kaldt overvågningen for ”det mest forfærdelige, jeg nogensinde har oplevet i mit liv.” På få dage standsede hendes pensionsselskab med at betale 300.809 kroner om året. Økonomien var under pres, og hun tog i en periode sovepiller for at falde til ro.
Rie Seliger Carlsen er glad for, at reglerne for overvågning bliver strammet.
- Ministeren har taget hånd om det her og forstået alvoren af, hvad folk har været udsat for. Det kan hjælpe på, at man ikke overvåger gud og enhver, siger Rie Seliger Carlsen, som dog godt kan forstå, at det kan være nødvendigt at overvåge for at forhindre svindel.
Se et eksempel på hvad detektiven så, da han fulgte efter Rie Seliger Carlsen og se hendes kommentarer.
Politiet burde overvåge i stedet for selskaber
En række utilfredse kunder har dannet gruppen "Svigtet af Forsikringen."
De er tilfredse med, at der bliver strammet op for overvågning, men det er ikke nok.
- Vi er ikke i mål. Det er stadigvæk pensionsselskaberne, der selv kan vælge at lave de her overvågninger, siger Louise Jensen, der er medstifter af gruppen.
Hun mener, at der er risiko for, at selskaber ikke er objektive og tænker på profit og egne interesser i forhold til at bruge detektiver. Derfor burde de ikke kunne sætte en overvågning i gang, men overlade opgaven til politiet.
Forbrugerrådet Tænk mener ligeledes, at politiet skulle stå for overvågning, fordi de er bundet af retsprincipper. Det betyder blandt andet, at de skal undersøge og fremlægge en sag fair, fortæller Anja Philip, der er formand for Forbrugerrådet Tænk.
Forsikring & Pension er dog bekymret for, at svindel aldrig ville blive opdaget, hvis branchen fik forbud mod at bruge detektiver. Det er en bedre løsning, at ministeren strammer reglerne, mener vicedirektør Thomas Brenøe.
Kvinden, der afslørede detektiven, og svar fra PFA:
- •
Kvinden, der afslørede detektiven, er anonym af hensyn til sin familie, og fordi hun er meget påvirket af sagen. DR har set et brev fra PFA Pension til kvinden, hvor de bekræfter overvågningen.
- •
PFA Pension ønsker ikke at deltage i et interview, men har sendt dette skriftlige svar: "Vi har fuld forståelse for, at det kan føles ubehageligt og grænseoverskridende at blive overvåget, og vi foretrækker i videst muligt omfang at få afklaret tvivlstilfælde via dialog med kunderne. Generelt er det sådan, at vi kun igangsætter en observation, hvis der er klar begrundet mistanke om, at forsikringen udbetales på et tvivlsomt eller ikke tilstrækkeligt dokumenteret grundlag, og hvor vi ikke finder det muligt at afklare sagens forhold på andre måder. Vi har en meget formel godkendelsesproces, før en observation må udføres, og vi udfører kun et begrænset antal hvert år. Næsten alle observationer leder til ophør af udbetaling af forsikringen. Herved opdager vi misbrug og svindel for store beløb hvert år, som vi ellers ikke kan dokumentere. Beløb, som ellers vil gå fra andre kunder i en kundeejet virksomhed som PFA, og som vi derfor ikke kan acceptere. I den pågældende sag er retningslinjerne fulgt, men observationen tog en uhensigtsmæssig drejning, da observatøren fysisk blev konfronteret og følte sig utryg. Derfor forsøgte han i første omgang at gemme sig væk i sin bil, og efterfølgende forholdt han sig passivt, til politiet ankom, for at undgå situationen skulle blive optrappet. Efter episoden har PFA, som reglerne foreskriver, kontaktet den pågældende kunde med en forklaring på, hvorfor observationen fandt sted, og samtidig beklaget for det ubehag, som episoden medførte. Den omtalte situation har ikke haft betydning for vores videre behandling af sagen".