Kurt Kragh har brugt det meste af sit voksne liv på at forsøge at sætte sig ind i hovedet på de mennesker, der har vist sig at være i stand til at slå et andet menneske ihjel.
I løbet af sine 27 år som efterforsker og efterforskningsleder for Rigspolitiet Rejsehold har han været med til at opklare nogle af de mest opsigtsvækkende mord i Danmark, og han har siddet ansigt til ansigt med både mænd og kvinder, der har taget livet af andre mennesker.
Og selvom det snart er et årti siden, at Kurt Kragh valgte at gå på pension, er der stadig drabssager, der står klart i hukommelsen hos den tidligere drabschef.
- De fleste af de sager rejseholdet efterforskede, var de såkaldte tunge sager. Derfor var de også ofte ret specielle - både hvad angår motiv, men også personkredsen, fortæller Kurt Kragh, da en dr.dk-bruger spørger om nogen sager har gjort større indtryk end andre.
Selvom Kurt Kragh har kunne lægge de fleste drab fra sig og ikke tage dem med hjem fra arbejde, er der stadig to sager, han har svært ved at slippe.
Vil aldrig forstå en far, der dræber sin datter
Det ene er drabet på den 14-årige Sonay Mohammad, der blev slået ihjel af sin egen far i februar 2002.
Anklageren kaldte drabet for et æresdrab, fordi det var den unge piges livsstil, der så ud til at være årsag til drabet. Hun levede som de fleste andre danske teenagere, havde kærester og gik i byen.
Flere år efter drabet skrev faren, Ashraf Ahmad Mohammad, et brev til sin bror fra sin fængselscelle, hvor han indrømmer, at han slog sin "vantro" datter ihjel med sine egne hænder.
Få år efter blev en lignende sagsmappe lagt på Kurt Kraghs bord. En 19-årige kvinde ved navn Ghazala Khan blev dræbt af sin storebror på banegårdspladsen i Slagelse en 23. september 2005. I løbet af retssagen kom det frem, at det var faren, der havde beordret sin søn til at slå sin datter ihjel for at redde familiens ære.
- Jeg omtaler ofte drabet på Sonay Mohammad i 2002 og Ghazala Khan i 2005, som sager der har sat sig fast.
- Jeg lærer aldrig at forstå, at en far kan dræbe sin datter, fordi hun har opført sig, som de fleste etnisk danske piger gør, fortæller Kurt Kragh.
Forståelse for morderen
En central del af Kurt Kraghs arbejde som efterforskningsleder har været at finde frem til, hvad der har drevet et menneske til at slå ihjel. Og selvom han aldrig lærer at forstå, hvad der får en far til at dræbe sin datter, så er der ofte forståelse involveret i at opklare et mord.
- Ordet eller begrebet medlidenhed er måske ikke lige det rigtige, men jeg har ofte haft forståelse for, at gerningsmanden er kommet i situationen.
- Hvis det er sket på baggrund af mishandling, og det er sket i en slags affekt, kan det også blive vurderet til at være straffrit, fortæller Kurt Kragh, da en bruger spørger, om han nogensinde har haft medlidenhed med en morder.
På trods af, at Kurt Kragh har set det, som mange andre nok vil kalde resultatet af ren ondskab, mener den tidligere drabschef ikke, at der findes ondskab i mennesker.
- Ondskab er ikke begreb som man opererer med i min verden. Det nærmeste jeg kan komme, er når gerningsmanden har klare psykopatiske træk, det vil sige hvor han mangler evnen til at leve sig ind i andre menneskers lidelser - ofte helt samvittighedsløs. Her kan motivationen til at begå drab være nydelsen ved at vise magt og ydmyge ofret.
- Det er nok det vi kalder for ondskab, fortæller Kurt Kragh.
Fascination af den ultimative forbrydelse
Med 27 år som efterforsker af drabssager i bagagen har Kurt Kragh mange sager at se tilbage på. Et sted mellem 90 og 95 procent af drabssagerne er blevet opklaret, så der er ikke meget fortvivlelse at spore, når Kurt Kragh ser tilbage på sin karriere.
- Jeg er meget bevidst om, at "jeg ikke kan vinde hver gang". Men det kan ærgre mig, når jeg nogle år efter finder ud af, at der er noget jeg har overset, - og at vi kunne have opklaret sagen, hvis vi havde været bedre.
En af de sager er drabet på den 36-årige prostituerede Alice Kanssimes, der blev fundet dræbt på en massageklinik på Holbækvej i Ringsted i 1997. Hun døde af flere knivstik, og morderen havde skåret hendes højre hånd af og efterfølgende sat ild til huset.
- Der er flere omstændigheder i sagen om drabet på Alice Kanssimes, der ærgrer mig. Men det står ikke til at ændre, siger Kurt Kragh.
21 år senere er sagen stadig uopklaret, og blev genåbnet i 2012.
Drabene på både Alice Kanssimes, Sonay Mohammad, Ghazala Khan har alle trukket overskrifter i de danske medier, og DR-serien Rejseholdet brugte faktisk sagen om den dræbte prostituerede som inspiration til sit sidste afsnit.
Men hvorfor er vi som mennesker så fascineret af mord og det, der får et menneske til at slå ihjel, og hvorfor vil vi gerne læse om drab og følge med i opklaringen af dem?
- Det er jo den ultimative forbrydelse, og mon ikke det er noget, der sidder vi vores gener. Tænker ofte på det, når jeg er ude og holde foredrag - det, at jeg faktisk underholder publikum. Vil lige understrege, at jeg aldrig fortæller om de makabre detaljer i en drabssag, siger Kurt Kragh.