Drab er den mest alvorlige forbrydelse, der findes. Og drab har altid vakt opsigt og stor interesse i befolkningen.
Når vi læser om et drab i medierne eller hører om det fra venner og bekendte, er et af de første spørgsmål, der dukker op: "Hvorfor?"
- Spørgsmålet om, hvad der ligger bag et drab, er ikke altid let at besvare, fordi der kan være tale om flere og måske endda upræcise motiver, forklarer Ove Dahl, der er tidligere drabschef for Københavns Politi og har skrevet en bog sammen med Kurt Kragh om netop motiverne bag drab.
Alligevel forsøger vi at finde årsagen bag – ikke nødvendigvis for at retfærdiggøre drabet – men for at forstå det og ikke mindst for at finde den skyldige.
Drabschef: Derfor slår vi ihjel
Når der sker et drab, er der et motiv. Det er udgangspunktet for efterforskeren, der skal undersøge drabet.
Selvom nogle drab kan synes uforklarlige, er der som hovedregel syv motiver, der går igen, når et menneske slår et andet menneske ihjel.
- De syv hovedmotiver er jalousi, profit, hævn, udstødelse, fanatisme, begær og magt, siger Ove Dahl.
De motiver bliver brugt aktivt i efterforskningen, når man skal finde gerningsmanden.
- Det er motiverne, der driver drabet. Motivet 'begær' er ofte der, hvor vi ser fjerndrabene, hvor der ikke er en forbindelse mellem offer og gerningsmand. Omvendt er langt de fleste drab begået i jalousi såkaldte kontaktdrab, hvor offer og gerningsmand har en relation til hinanden. De kan eksempelvis være kærester, forklarer Ove Dahl.
Vi ser flest jalousidrab
Gennem hele sin karriere hos Københavns Politi er den tidligere drabschef blevet mødt af hundredvis af drab:
- I min tid har jeg vel haft fingrene i omkring 300 drabssager. Og det hyppigste motiv bag et drab er jalousi, og det er uomtvisteligt, siger Over Dahl.
Han har derimod sværere ved at pege på det mest sjældne motiv:
- Motivet 'fanatisme' er nok en af dem, vi ser mindst hyppigt. Fanatisme er kulturelt bestemt, som eksempelvis Ghazala-sagen, hvor en bror slår sin søster ihjel, fordi hun bliver gift med den forkerte mand, og familien derfor beordrer broren til at dræbe hende. Men det kan også være terrorsager, som er en anden form for fanatisme. Begge de typer af sager ser vi heldigvis ikke så ofte i Danmark.
Syv drab med syv motiver
Drab uden motiv
Selvom de fleste drab har rod i de syv hovedmotiver, kan der også være baggrunde for drab, som ikke nødvendigvis har et egentligt motiv.
Der bliver nemlig også begået drab under slagsmål eller under øjeblikkelig og kortvarig ophidselse og irritation, der bliver begået drab i selvforsvar eller i medlidenhed og sidst, men ikke mindst, så bliver der begået drab, der synes helt meningsløse, fordi de bliver begået af en psykisk syg person i en psykose eller med vrangforestillinger.
Justitsministeriets Forskningskontor har lavet en analyse af drab begået i Danmark i 2008-2011, og deres rapport peger på, at en del drab ikke har rod i de syv hovedmotiver.
Denne pointe går igen i den mere omfangsrige og historiske afhandling om drab i Danmark i perioden 1946-1970, skrevet af retsmedicineren Jens Peder Hart Hansen.