Når politiets drabsafdeling rykker ud til gerningssteder, hvor mennesker er blevet slået ihjel, så leder efterforskerne i første omgang efter et muligt motiv og en gerningsmand blandt den allernærmeste familie.
Det fortæller Ove Dahl, der i årene 2003 til 2011 var leder af drabsafdelingen i Københavns Politi.
- Hvis vi kommer ud og finder en kvinde dræbt, så er det ikke ensbetydende med, at det er manden eller eksmanden, som har gjort det. Men de nære relationer er altid noget af det første, vi kigger på, netop fordi statistikken er, som den er, siger han.
Over 25 år har der været mindst 560 drab, hvor offer og gerningsmand har været nært beslægtet som enten partner, ekspartner, søn, datter eller søskende. Det viser en gennemgang af 1.338 drabssager, som DR’s Undersøgende Databaseredaktion har foretaget.
Drab på de allernærmeste familiemedlemmer udgør dermed 42 procent af alle domme for drab og dødelig vold, som er omtalt i pressen fra 1992 til 2016.
- Det er slet ikke et tal, der kommer bag på mig. Jeg kunne godt forstille mig, at det måske var en lille smule højere. Det er det, jeg har set i de mange år, jeg har arbejdet med drab. Der er langt flere kontaktdrab, end der er fjerndrab, siger Ove Dahl.
Jalousi og skilsmisser fører til familiedrab
Ifølge den tidligere drabschef er det typisk en jaloux partner eller ekspartner, som står bag drab i den nærmeste familie.
- Familiedrab handler stort set om jalousi hver eneste gang. Det klassiske eksempel er to mennesker, som har levet i et parforhold, hvor den ene vælger at bryde op. Det kan være et hævnmotiv, hvor man vil hævne sig på den, der er gået ud af forholdet, siger han.
Oftest er det en mandlig gerningsmand, der begår drab mod et kvindeligt offer, forklarer han og tilføjer, at tvister om forældremyndighed er et af de hyppige motiver, som politiet efterforsker ud fra.
- Det kan være jalousi i forhold til de fælles børn, og hvem der skal have forældremyndigheden. Der sker noget psykisk med manden, der gør, at han på et tidspunkt ikke kan overskue noget som helst, siger den tidligere drabchef.
Tager beskyttelsesbrynjen på
Sager, hvor en hel familie er blevet dræbt, eller sager, hvor børn er blevet dræbt af den ene forælder, er nogle af de mest ubehagelige oplevelser, som især unge politibetjente kan blive kaldt ud til, fortæller Ove Dahl.
- Selvfølgelig har jeg haft ubehagelige sager, som da en syvårig pige blev fundet dræbt i en kælder i Rådmandsgade. Jeg har også været ude til en sag, hvor et seks måneder gammelt barn var blevet kvalt i et badekar af sin far. Og det er da hverken rart eller spændende, men det kan bare ikke hjælpe noget, at man indlader sig følelsesmæssigt i det, siger han.
I dag får betjentene professionel hjælp til at bearbejde sådanne oplevelser. Men da Ove Dahl selv var ung betjent, var der ikke noget, der hed psykologhjælp i politiet, forklarer han.
- Jeg er af den gamle skole. Da jeg startede i politiet og fik sådan nogle grimme oplevelser, der røg man ind på bagsædet af bilen, og så kørte man ind og snakkede med to gamle kollegaer over en kop kaffe. Så var det overstået. Men i dag kan der godt være behov for, at de, der har haft en grim oplevelse, får talt det igennem med nogle, som har forstand på det, siger han.
Drabsafdelingen er ikke et sted, hvor alle trives. Som efterforsker skal kunne skubbe de ubehagelige syn fra gerningsstederne på afstand, hvis man skal være i stand til at udføre arbejdet, mener han.
- Man skal forstå, at det er vores arbejde. Jeg har mit arbejdstøj på som beskyttelsesbrynje. Så uanset om jeg kommer ud til et barn, kvinde eller mand, der er slået ihjel, så håndterer jeg det professionelt. Men det er klart, at man som leder skal være opmærksom på, at det ikke er alle politifolk, som kan klare det job, siger Ove Dahl, tidligere drabchef i Københavns Politi.